torsdag den 30. december 2010

året der gik...

I morgen klokken midnat starter et nyt år. For mange betyder det også en ny begyndelse. Det gør det ikke for mig. Jeg fik min nye begyndelse her i 2010. Så i stedet for at se frem, på et år som jeg allerede nu har en positiv fornemmelse for, så vil jeg hellere se tilbage. Se tilbage på 2010 som året, hvor mit liv blev vendt fuldstændig op og ned. Så med lidt inspiration fra Bridget Jones og Nynne:

Alder: 28
Børn: 2
Husdyr: 3 milliarder (primært edderkopper og fnullermænd) en mindre end sidste år.
Graviditetstests: ingen (tak tak tak tak tak)
Kønssygdomme: 1 (den uddyber vi ik lige)
Mænd: øhh..... 12!? (heraf 2 faste forhold, Eksmanden og CM)
Job: 2
Skilsmisser: 1
Økonomi: MEGET dårlig.. stadig ingen købere til huset, så krydser fingre for Eksmanden
Frisurer: 3 (hanekam most preforable yndlingsfrisure EVER)
Forældre: 1 (og en halv)
Venner: mange... og glad for dem alle!
Rejser: ingen.. Det skal der altså gøres noget ved!
Koncerter: 14! NICE (det er så inkl. en festival og en grøn koncert.. men alligevel!)
Ishockeykampe: 2
Fodboldkampe: 1
Svigermødre: 2
Frostskader på rør: A L L E!
Tømmermænd: meget færre end fortjent
Fyre under 18 jeg har kysset: 1 (OG DET ER EN FOR MEGET!)
Rynker: ingen so far.. må have gode gener et eller andet sted fra
Bekymringer: alt for mange
Lykkelige øjeblikke: flere end man lige skulle tro
Tatoveringer: 6. 2 mere end sidste år
Livsændrende øjeblikke: 2

Alt i alt, har 2010 været et år, hvor mit liv er blevet revet fuldstændig fra hinanden, og sat sammen igen. Et år hvor jeg har prøvet meget, og fundet mig selv i processen. Et år hvor jeg er blevet meget såret, og meget lykkelig. Et år hvor jeg er blevet mig. Et år hvor jeg har lært, at jeg er stærkere end jeg troede på nogle områder, og svagere på andre. Et lærerigt år. Og året slutter bedre end jeg kunne have håbet på. Jeg er glad. Jeg har to fantastiske børn, og er kvalmende forelsket. Jeg glæder mig allerede til næste år!

onsdag den 29. december 2010

så blev julen overstået....

Det der jul der.... det har været en mærkelig størrelse i år.

Selvfølgelig har det været underligt fordi det er den første jul siden skilsmissen, men der har også været mange andre ting, uventede oplevelser, både positive og negative.

Min jul startede d. 23... Jeg var forberedt på at det ville være mærkeligt. Og havde egentlig overhovedet ikke kunnet finde forventningens glæde frem. Men det var med ungerne, og det var en fantastisk dag. Aldrig har jeg brugt SÅ få penge på julegaver, og aldrig er de blevet modtaget med så stor glæde. Fantastisk at dem jeg holder af forstår betydningen af en gave, og ikke bare er overfladiske og materialistiske. ISÆR børnene. Da Sønnen fik sin gave fra mig.. som var en Transformer mere til samlingen, stoppede han simpelthen med at hente flere gaver, og ville hellere lege med den. Det var en fantastisk følelse. Vi fik lækker mad, homemade by yours truly, og havde det tætteste familie på besøg. Det var uden tvivl en succes uden lige.

Dagen efter var det så d. 24. Og det var nok lige en mærkelig følelse! Fordi jeg hyggede jo bare med ungerne indtil klokken blev 12, og deres far kom og hentede dem. De blev sendt afsted og jeg pakkede alle de gaver jeg skulle have med, og drog med bussen til Kolding. Fra Kolding skulle jeg videre med toget sydpå, for at holde jul hos Romantikeren og hele hendes familie, I Kolding havde jeg fornøjelsen af at opleve mennesker både fra deres bedste og deres VÆRSTE side! Ser du... der var både aflyste toge, og massive forsinkelser! Jeg ventede f.eks 2 1/2 time på at komme med mit tog. Det første var aflyst, det næste forsinket. Og så ser man virkelig folk fra sider man normalt ikke gør. Der var både de utilfredse, ophidsede og ubehagelige. Men så var der også de andre. Alle dem der klumpede sammen og kom nærmere hinanden. Mennesker der på kryds og tværs snakkede om hvor de skulle hen, hvem de var, hvordan og hvem de skulle holde jul med. Det var det gamle ægtepar der havde flæskestegen med i et indkøbsnet. Den var allerede tilberedt, så hvis det gik helt galt med ventetiden foreslog kvinden at vi bare ku gå igang med at gnave i den! Der var havnearbejderen fra Esbjerg, som var enlig far, og skulle hjem til sin ekskone og børnene og holde jul efter en lang arbejdsdag. Der var pigen fra København, med det alt for upraktiske tøj, som bare gerne ville hjem til sin familie, og som bare frøs og frøs. Der var hele den rødhårede familie, som var pakket ind i overtrækstøj og bare tog det hele med et smil. Og midt i det hele stod jeg. Og blev lidt glad indeni over at der også findes den slags mennesker.
Endelig inde i toget.. var der konduktøren som slet ikke ville se billetter, fordi som hun sagde: "jeg er bare glad for at vi har fået jer ind i varmen!"
Jeg kom til Rødekro og blev hentet af Romantikerens far, og derefter fulgte en rigtig hyggelig aften i selskab med hele deres familie. En skøn familie var det. Og en skøn aften var det også. Og tænk engang.. det var endda også nogle rigtig gode gaver! Selvfølgelig var det underligt og føltes en smule forkert, men i det store hele var det en positiv oplevelse.

Det har været nogle oplevelsesrige dage.. men også nogle dage der har fået mig til at være taknemmelig over nogle ting som jeg måske ikke altid får værdsat.

torsdag den 23. december 2010

"Ej mor har du en kæreste!?"

så oprandt dagen.
Den dag der har været analyseret, vendt og drejet i mit hoved, siden første gang jeg overhovedet overvejede at vi kunne blive kærester... CM har mødt mine børn. Vi har kendt hinanden i... 3 1/2 måned. Det er nok egentlig lidt tidligt, det er ihvertfald den holdning jeg har mødt fra nogle. Men det har været meget velovervejet. Han ville helst ik være alene, så han sprang lige med på en aftale, jeg i forvejen havde med en veninde. Og selvfølgelig gik det fint... Det var lidt mærkeligt, og han var meget stille, men både Sønnen og Datteren tog det helt stille og roligt. Jeg havde på forhånd fortalt at det var min kæreste. Hvilket jo så førte til at Datteren med stor bebrejdelse i stemmen sagde: "ej mor har du en kæreste!?" Simpelthen for dårligt at jeg ikke havde fortalt hende det.. altså... hun er jo næsten 6! Anyways, så følte hun sig ihvertfald en smule berettiget i harmen over ikke at vide sådan noget :D

CM og veninden kom ved aftensmadstid, og så var det ellers stille og roligt. Maden blev spist, vi så Peter Pedal og spiste is, og så skulle børnene puttes. De fik at vide, at de skulle gå ind og sige godnat. Og så skete der noget jeg ik engang havde turdet håbe på..

Datteren fløj lige i armene på en meget overrasket CM for at få godnatknus... der smeltede mit hjerte, og jeg kunne ånde lettet op igen. Fordi det var jo altafgørende det her. Hvis ikke han kan omgås børnene, eller de ikke kan omgås ham, så er der ingen fremtid for os to sammen.. Men det gik bedre end forventet. Selv min følsomme lille bisse af en søn accepterede fuldstændig CMs tilstedeværelse. Sønnen var hverken omklamrende, utryg eller på nogen som helst måde negativt indstillet. Det var mildest talt en bragende succes.

Så det er en meget lettet LMP der skriver det her indlæg, med udsigt til at føle sig som et helt menneske inden for rækkevidde! Fordi den aften, hvor jeg havde dem alle samlet... det kan slet ik beskrives i ord hvor skønt det føles for mig.. Det er så fantastisk at mærke at der er noget som bare lykkes. Helt uden at skulle kæmpe for det. Selvfølgelig vil der komme reaktioner fra børnene på et tidspunkt, men lige nu.. lige nu føles det bare så rigtigt.

mandag den 20. december 2010

pissetræt af det her...

kender i det der med at nogen mennesker bare kan pisse en af? også selvom man faktisk ik rigtig kender dem? Sådan har jeg det lidt med CM's mor. Hun er skidesød overfor mig! Der er ingenting der. men. og det er et stort MEN. Jeg er simpelthen for gammel til at have en kæreste, der bliver behandlet som et barn. Jeg magter det ikke. Jeg kan ikke klare at hun ringer til ham flere gange om dagen, for at høre om han er stået op? er kommet i skole? har rene sokker på? Og det er ikke noget jeg overdriver det her... det gør hun vitterlig!
Det er 3 år siden han flyttede hjemmefra.. man skulle næsten tro at hans mor efterhånden har indset, at han faktisk er voksen, at han godt kan klare sig selv. Hvis min mor havde opført sig sådan... så havde jeg kvalt hende!! Jeg flyttede meget tidligt hjemmefra som 16 årig.. og selv dengang var min mor ik sådan!
Jeg får en frygtelig trang til at tage hjem til hans mor, sætte hende ned, og forklare hende at hun er nødt til at give slip på ham!! At han er et voksent menneske!! Han kan sagtens selv finde ud af at stå op, gå i skole OG tage rene sokker på! NEJMEN er han ikke dygtig da!?

Sarkasmen til side... så er det her faktisk enormt frustrerende. Ikke mindst for ham. Fordi han har virkelig prøvet. Selv hans brødre har prøvet at snakke med hende om det. Og lige lidt hjælper det. Det er utroligt at hun ikke indser hvad konsekvensen af den her opførsel kan blive... Uanset hvad, så er jeg enormt træt af det. Jeg er simpelthen for gammel til det her.

(Og nej Leo, han er ikke teenager!!)

søndag den 19. december 2010

de der skide følelser...

Jeg tror aldrig, jeg har prøvet det før. Den der følelse af, at savne nogen SÅ vanvittigt meget. At det ligefrem gør fysisk ondt. For lige at bruge en kliche... at det føles som om en del af mig mangler. At vågne rystende op midt om natten, fordi jeg drømmer at han er der, og han så ikke er. Er det normalt? At være så sindssygt afhængig af et andet menneske?

En af mine veninder sagde til mig, at nu er de første tre måneder gået, så den der sindssyge forelskelsesfase skulle efterhånden være overstået... hvorfor blir det så bare værre og værre? Hvorfor bliver jeg mere og mere afhængig af ham? Føler mig mere og mere sårbar? Jeg troede det var meningen, at det var i starten, det skulle være vildest.. Men de følelser her.. de blir kun større og mere vanvittige. Han har fået mig til at tænke for evigt. Det har jeg aldrig gjort før. Ved Eks'en var det nærmest sådan en slags "naturens gang". Efter kærester kom flytte sammen, forlovet, huskøb, Datteren, Brylluppet og Sønnen. Men ham her? det er noget helt andet... Der er ingen naturens gang. Det er vanvittigt. Især fordi der stadig er en masse ting der skræmmer mig! Men det er som om, at det der er imellem os, det bare føles så rigtigt, at resten af verdens ideer, regler, tanker, fordomme, og "plejer" bare slet ikke er med i ligningen.

Men hvordan forklarer man det så for verden? For venner, familie og lign. som står undrende hen? De fleste af mine venner, dem som er tæt på, de forstår. Ikke fordi de forstår hvor vanvittigt det er, men fordi de bare er glade for, at jeg er glad. Min mor er begyndt at forstå, efter hun har mødt ham, og set os sammen. Men hvad med resten? Hvordan forklarer man at det er ligegyldigt hvor gamle vi er? Hvor forskellige vi er? Hvor ens vi er? At vi er to helt forskellige steder i livet? Og med så mange forskellige erfaringer? Som alligevel bare er så ens... Hvordan forklarer man at det ingenting betyder? fordi det vi har, det betyder alt.

KL skrev til mig for et par måneder siden, at jeg skulle være forberedt på at det ikke holder. At den følelse jeg gik med dengang, den ville forsvinde lige pludselig, og så ville jeg stå såret tilbage. Men jeg tror så meget på det her, at selv den del af mig selv, som jeg aldrig giver væk, den del jeg aldrig før har givet væk, den der allerinderste del..... den har jeg givet væk. Jeg er blottet 100 %. CM mener det er derfor at savnet er så stort. At følelserne er så vanvittige. Fordi vi begge to har givet os selv fuldt til hinanden. At det er sårbarheden, ærligheden. Jeg ved det ikke... men jeg ved at det er vanvittigt, sindssygt, rablende og stort.

torsdag den 16. december 2010

kan næsten smage friheden....

eks'en gjorde noget overraskende sødt i går aftes.. og det fik i den grad alarmklokkerne til at ringe! For første gang, siden dengang han skulle fortælle at han havde fået den første kæreste, tilbød han at hente mig på arbejdet, "fordi han alligevel havde noget at snakke med mig om"

ÅH NEJ tænkte jeg så! Jeg magter simpelthen ikke flere kærester lige nu..

Og nej! Det handlede ikke om en kæreste. Det handlede om et hus. VORES hus. Det hus som han flyttede fra for 8 måneder siden. Hvorefter det blev mest mit.. og kun hans på papiret. Det hus som har stået til salg i 7 måneder, med meget lidt gang i salget. Det hus som hænger mig langt ud af halsen. Ikke fordi det er et fesent hus... nej det er faktisk ret fantastisk, og jeg har elsket at bo her, men fordi det holder mig fast. Det holder mig fast i den fælles fortid med Eks'en. Det holder mig fast både økonomisk, men et eller andet sted også følelsesmæssigt. Jeg kan ikke starte HELT forfra, før jeg får et andet sted at bo. Og det kræver jo så at huset bliver solgt...

Og ved du hvad? Det var lige præcis det han foreslog. At han skulle købe huset.

og... hvad skal jeg nu synes om det?

fedt, fantastisk, uforståeligt, kringlet, godt for børnene, forvirrende for børnene, mærkeligt at forestille sig, jubii at jeg kan komme videre, alt på en gang?

Han vil ihvertfald undersøge muligheden, men sys lige han ville vende det med mig først.. jamen... altså.... tak!

og så krydser jeg ellers fingre nu!!!

onsdag den 15. december 2010

jeg mødte en læser!

jeg var til koncert i weekenden. Det var min ene fødselsdagsgave fra CM.

Opvarmningsbandet kom på, de var overraskende gode, og vi kom tilfældigvis i snak med to piger. JA jeg havde mærket oppe i nakken, og den ene pillede det ned! Nå men anyways.. vi snakkede lidt med dem, de komplimenterede mit hår (ja SÅ var de inde i varmen!!), opdager min Yoda, og pludselig udbryder den ene: "hvaa øhh du har ikke en blog vel?"

HOLD NU OP hvor var det en surrealistisk fornemmelse! Fordi JO det har jeg jo! Og da hun bagefter vendte sig om og sagde til CM, at så måtte han jo være den nye kæreste, vidste jeg simpelthen ikke hvordan jeg skulle reagere! Tænk engang der stod pludselig en fuldstændig fremmed, som havde et helt specielt indblik i mit liv. Det var på en gang sindssygt sjovt, og sindssygt skræmmende! Nu viste hun sig jo så at være fuldstændig sød og rar, og tydeligvis også med fabelagtig musiksmag, men helt ærligt... hvad er oddsene? Hun bor ikke engang i samme by som mig. Vi mødtes til en koncert med et band som de færreste kender, og hvor der måske var... 200 mennesker til koncerten. Verden er et forunderligt sted!!

Og hey.... Hvor ER Simon Pernille? :D

torsdag den 9. december 2010

jeg er bange

der skal meget til at gøre mig sådan rigtig bange. Jeg har selvfølgelig alle de der fobier som alle andre mennesker har. Så jeg er da hverken ret vild med højder, mørke eller klovne. Men sådan rigtig bange.. det blir jeg sjældent. I dag var jeg ved lægen. Har du nogensinde prøvet at se din læge, se mere og mere bekymret ud for hvert spørgsmål hun stiller? Jeg fik taget en masse prøver, og skal derind igen om 14 dage. Men det her er altså bare ikke noget at spøge med... Hvis jeg er heldig, så er det en slem betændelse... Hvis ikke.. så er det som minimum celleforandringer, måske endda livmoderhalskræft.
Og det skræmmer mig!
Min mor har fået fjernet hele sit underliv.. af samme grund. Og det var en MEGET grim omgang for os alle. Hun fik en depression ovenpå, og det var et rent helvede. Så jeg kan slet ik finde ud af at håndtere det her. Fordi det er virkelig noget der skræmmer mig. Det rammer derinde, hvor jeg er 5 år gammel, og bare gerne vil krybe på skødet af min mor eller far, og have at de skal fortælle mig, at alting nok skal blive ok. Men jeg er bare alt for gammel, alt for voksen, og desværre også alt for klog, til at det ville hjælpe. Jeg ved jo godt hvad risikoen er, jeg ved hvorfor, hvordan og hvorledes.
Nu er der jo ligesom ingen grund til at tage sorgerne på forskud... Men for fanden hvor det bare fylder meget indeni. Også selvom jeg sandsynligvis bare slipper "med skrækken"

tirsdag den 7. december 2010

dobbeltdate min bare.....

nu er jeg jo blevet en del af kærestefolket. Hvilket der jo ik rigtig er nogen tvivl om, at jeg er HELT tosset med... (er stadig helt teenageåndssvag med ham altså) men! Og ja det her det er et STORT men! hvad fanden skal de der dobbeltdates til for?? CM går voldsomt meget ind for konceptet og jeg hader det! Jeg hader tanken om at skulle se andre mennesker sådan... "fordi de også er et par" Jamen undskykd hvis jeg lige går ud og brækker mig!! Jeg vælger jo ikke min omgangskreds på, hvem der har kærester eller ej.. næh de blir sørme valgt på noget så utænkeligt som personlighed. Og jeg kan SIMPELTHEN ikke forstå det der med dobbeltdates...

CM og Sveskens nye kæreste er helt enige om at det da er klart det er noget vi skal gøre det i.. Svesken og mig er jo rigtig gode venner, og de svinger bare sammen de to, så det er åbenbart den naturlige følgevirkning... ØHH NOT!
Ja og igår.. der kom Kinky også lige på banen. Jo jo så nu har jeg i et øjebliks svaghed, lovet at tage CM med til fårking dobbeltdate, med Kinky og hendes kæreste på torsdag... jeg hader mig selv for at ha sagt ja..

(men synes måske også godt jeg kan se det hyggelige i at være sammen med dem..... schyyy det siger vi ik til nogen!!)

fredag den 3. december 2010

so little time!!!

Jeg er træt af at mangle tid. Jeg føler, jeg har travlt på alle områder af mit liv. Og det er mig, og kun mig (og seminariet jeg kan takke for det)
Det er, hvad man får ud af, at forsøge at få en hverdag til at hænge sammen, med en kæreste man kun ser i ulige uger, og børn man kun har i lige uger, for at savne kæresten i de lige uger, og børnene i de ulige. Det er hvad man får ud af at forsøge at kompensere for at være hhv. deltidskæreste og deltidsmor. Det er hvad mån får ud af at forsøge at vedligeholde venskaber, og hjælpe hvor man kan, når man i virkeligheden altid ender med at skuffe.. fordi man rent faktisk ikke har tid, og bare ikke selv kan se det i øjnene.

Når man så smider 4 opgaver som allesammen skal afleveres indenfor den nærmeste fremtid, og 2 undervisningsforløb i hhv en 6. klasse, om filmmediet, og en 8.klasse, om engle (hvem fanden fik også den ide!?) som skal ligge klar til om 14 dage (det om engle er ik engang påbegyndt... DØDSSYGT EMNE ALTSÅ) så ender det bare op i en stor omgang TRAVLHED! Nu er jeg af natur ik sådan lige til at stresse.. jo jo jeg kan sagtens køre mig selv helt op i en spids og gå fuuuldstændig i selvsving over en eller anden detalje, men i det store hele er jeg egentlig ret nede på jorden.. Men det her, det er simpelthen for meget, selv for mig!

SÅ mit hjem ligner et bombet lokum, min mor er indkaldt til undtagelsestilstand (vasketøj, rengøring osv.) og Fodboldvennen er klar til studiegruppearbejde.. NU skal de fandme arbejdes af de opgaver! Jeg vil forsøge at blive bedre til at vurdere hvad jeg rent faktisk kan og ikke kan nå, UDEN at glemme hvor vigtigt det er at pleje vennerne, så jeg forhåbentlig kan forsøge at få hverdagen som mor og kæreste til at hænge sammen.

BUM BASTA!

torsdag den 2. december 2010

det der med jul...

jeg er vild med jul.

Ikke på den der "vi hænger nisser op allevegne og lader som om at vi alle er glade"måde, men på den der... hvor er det skønt at købe gaver til dem man elsker, hvor er det skønt at have en lejlighed til at samle familien, hvor er det skønt at der er lys i træerne, og man kan stå på skøjter i slotsgården, hvor er det skønt.

Vi har ikke så mange juletraditioner i min familie.. men der er en der virkelig betyder noget. Hvert år til jul skal vi besøge min fars grav, og derefter til Tønder til julehygge. Det der med at besøge min fars grav er noget jeg stort set kun gør til jul. For det første fordi der er lidt langt, og for det andet fordi gravstedet ikke som sådan har betydning for mig. Men det er fantastisk at komme derned med børnene og snakke om morfar og om alle de ting det indebærer. Bagefter fortsætter vi til Tønder. Jeg er vokset op i Tønder, og derfor har den juletradition rødder i mig. Der bliver stillet julehytter op, som nærmest fylder hele den der lillebitte by, og så er alle butikkerne nærmest døgnåbent.. det er et juleparadis for (især tyske) turister:D Jeg glæder mig allerede... Vi tager derned på lørdag, og for første gang skal min mor med. Det bliver dejligt.

Jeg kan godt forstå alle de mennesker, der har svært ved julen. Har svært ved den opreklamerede, overfladiske forestilling om julen, som vi bliver påduttet.. af medierne, hinanden og os selv. Af den facade, nogle familier påfører sig, i håbet om at alle skal være lykkelige "fordi det er jul". Men jeg synes måske det er værd at huske, at blive mindet om, at julen er mere end det. Det er faktisk også en lejlighed til at glædes.. over både store og små ting, ting som man måske ikke har tid til at sætte pris på i hverdagen. Og derfor er jeg vild med jul.

lørdag den 27. november 2010

bange for kærligheden?

Nogengange er kærlighed svært.
Der kan være mange grunde. For mig... er det mest fordi jeg har svært ved at give slip.
Jeg har svært ved at tro på at han VIRKELIG mener det. At han ikke en dag vågner op og tænker "hva fanden er det jeg laver her?" At han virkelig mener det når han siger at der ikke er andre end mig for ham.
Det burde jo ha hjulpet at jeg efterhånden kender ham ret godt. At han så absolut og på ingen måde lægger skjul på hvor vild han er med mig. At han elsker mig. Men det gør det bare ikke. Jeg er blottet og sårbar og tør ikke helt tro på det. Jeg er bange, jeg er skræmt, jeg er forsigtig. Han læser mig bedre end noget menneske jeg nogensinde har kendt. Og det skræmmer mig. Jeg er bange for at miste ham. På samme måde som han siger han er bange for at miste mig. Og jeg er forsigtig fordi jeg ved hvor sårbar jeg er. Jeg kan ikke, vil ikke såres igen. Og alligevel, på trods af alt det, så er jeg jo hovedkulds forelsket i ham. Og tror på ham når han siger at han har det på samme måde med mig. At ham og mig... det er ikke en leg. At han vil mig. Hele mig. Men det er så svært at forstå. Fordi jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, ved ikke hvad jeg skal tænke eller tro.
Så jeg kaster mig bare ud i det. Gør, tænker og siger det der føles rigtigt. Er 100% mig, og forundres dag efter dag over at han blir mere og mere vild med mig. At han gang på gang beviser at han er der. At han er min. At det er MIG han vil ha.

Og han har mig.

tirsdag den 23. november 2010

et kys....

et kys kan være så mange ting..

Det kan være en hilsen, et håb, et udtryk for kærlighed. Det kan være tryghed og liderlighed. Det kan give sommerfugle i maven og tænde en ild. Det kan få en til at kvæles og give ubehag. Det hele kommer an på hvem man kysser...

Når jeg kysser, så foretrækker jeg "meget læbe, og meget lidt tunge" måden... Men sådan er vi jo så forskellige. Der er mennesker der stikker tungerne helt ned i halsen på hinanden og elsker det. Der er dem der slet ik kan lide at kysse! Jeg har prøvet alle slags. Jeg fik mit første kys som 11 årig... og derefter har der været mange kys. Både de fantastiske, de skrækkelige, de meningsløse og de altafgørende.
Der er den slags kys som jeg giver mine børn, og den slags kys jeg giver til den mand jeg elsker. De er lige så forskellige i både mening og udtryk som noget kan være. Der er tantekys som man giver til sine venner og sin familie. Der er venindekys. Der er små kys, store kys. Kys med små læber, store læber, og mellem læber. Jeg tror på at den måde man kysser på siger noget om det menneske man er...

og ja.. det var så bare lige aftenens strøtanker :D

mandag den 22. november 2010

mor til et SKOLEBARN!?

panik panik panik panik panik panik panik!!!

Min datter bliver 6 år her til februar. Det betyder...... at hun starter i skole til sommer!! Min lille bitte pige, som ikke fyldte meget mere end sin fars hænder da hun blev født, er pludselig blevet så stor at hendes verden handler om venner, bogstaver og tal. Hun arrangerer allerede fester (med pebernødder og popcorn) for udvalgte veninder, og kan skrive MANGE ord. Hun kan lægge sammen og trække fra. Hun er sindssygt selvstændig og har altid været det MEN hun er stadig min lille prinsesse smørhår...

Og så har jeg en stærk formodning om at jeg bare slet ik kan finde ud af at håndtere den situation der hedder at være forælder i folkeskolen! Jeg bliver med garanti den mest ulidelige af alle forældrene i hendes klasse... ikke mindst fordi hun skal gå på en skole som jeg har arbejdet på.. så jeg kender lærerne, eleverne, skolen, deres forudsætninger og den måde alting foregår på. og jeg er ikke udpræget begejstret! Det er selvfølgelig den HELT forkerte måde at starte ud på.. især fordi Datteren glæder sig vanvittigt til at komme i skole, og sikkert får en fremragende skolestart!

Og ja panikken er et resultat af at jeg, sammen med Eksmanden, i morgen skal til møde i børnehaven og snakke med Datterens primærpædagog om skolestart.. er jeg en dårlig mor fordi jeg inderst inde har et lille bitte håb om at hun siger at Datteren ville have bedst af et år mere i børnehaven?

søndag den 21. november 2010

farvel singleliv!!

Jeg har fået en kæreste.....

altså

det kommer jo nok ikke ligefrem bag på dig, men nu er det også helt officielt! Sådan med "vil du være min kæreste", Facebookforhold og det hele.. jo jo. OG JEG ER SÅ GLAD!!

Han gør mig jo fuldstændig teenage rundforvirret lykkelig. Og ja det er kvalmende at se og høre på, jeg ved det godt. Og undskylder hermed til ALLE dem vi kender.. men det er så svært at lade være!

Så hermed et STORT farvel til singleliv og sjove scoringsanekdoter, og velkommen til ALLE de pudsige oplevelser der hører med til et parforhold.. jeg glæder mig til at dele dem med dig!!

Og altså... YAY MED YAY PÅ!

torsdag den 18. november 2010

han mener det sgu!

CM: jeg kunne faktisk godt tænke mig

LMP: hvad kunne du godt tænke dig?

CM: at bo sammen med dig

LMP: kunne du? Men der er jo bare så meget mere i det end bare dig og mig.

CM: det ved jeg godt

LMP: det indebærer en hel masse! Ansvar, planlægning, at betale kedelige regninger, rydde op, gøre rent.. alle de ting

CM: jamen at gøre alle de ting med dig

LMP: der kommer altså til at gå noget tid skat

CM: Det ved jeg godt. Men det vil jeg virkelig gerne

LMP: wow.. det er godtnok..

CM: Selvfølgelig vil jeg gerne dele mit liv med den jeg elsker

LMP: .......... MASSIVE PANIC ATTACK!!!!!!

(og ja det med rødt foregik kun i mit hoved :D)

tirsdag den 16. november 2010

når mennesker overrasker...

af og til.. så overrasker mennesker mig. Oftest er det på negativ vis. Det er svært at blive skuffet, skræmt ja endda decideret bange når man gang på gang oplever mennesker begå grusomme handlinger. Men det er slet ik det, det her skal handle om... Nej det skal handle om når mennesker overrasker mig positivt!

Det skal handle om den ældre mand som helt af sig selv tog min MEGET tunge taske og bar den op i bussen, og satte den på plads for mig.

Det skal handle om Fodboldvennen der ringede og spurgte hvad jeg ville gøre med børnene overfor CM, det havde han åbenbart tænkt over..

Det skal handle om min meget specielle klassekammerat som pludselig viser helt nye og meget positive sider af sig selv

Det skal handle om mine ekssvigerforældre som har vist sig i den grad at være der i nødssituationer

Det skal handle om Kinky's kæreste, som overrasker mig positivt hver gang.. fordi han får det allerbedste frem i hende

Det skal handle om Sveskens nye kæreste, som har bevist for mig, at der findes mænd der gør det helt rigtige, på den helt rigtige måde.

Det skal handle om alle de mennesker som hver dag uanende gør en forskel.

FORDI det er det vi skal huske på! Det er det vi glemmer.

mandag den 8. november 2010

og så kom man da i praktik.... igen.....

Fænomenet praktik er utroligt godt sådan rent teoretisk. Især når der er tale om Observationspraktik, som i teorien skal gøre os kommende lærere opmærksomme på de forskellige virkemidler læreren kan benytte i et klasselokale. Det er også meningen at vi skal identificere forskellige klasse"systemer" og lærer-elev relationer. Der var en ting mere.... men det har jeg glemt... FORDI! det er DØDSSYGT!!! Det er simpelthen dødssygt at sidde stille på en stol og "observere" en klasse. Måske er det kun mig, fordi jeg i forvejen har lærererfaring. Måske jeg forventer for meget. Måske gør jeg bare ikke det der kræves for at man skal lære af det. Måske. Jeg har ingen anelse... jeg ved bare at det er MEGET lidt jeg får ud af det!! Så jeg glæder mig helt vildt, til den første uges praktik her er overstået, og vi efter jul overtager klassen, og skal undervise dem "rigtigt". "Rigtigt" fordi det stadig ikke er nær den virkelighed vi kommer til at stå med som færdiguddannede. Vi er i praktik på en skole, som er den slags skole alle andre stræber efter. Hvor miljøet er HELT nyt og fuldstændig tidssvarende. Hvor skema og lærere går på kryds og tværs. Hvor læring er i højsædet, og alt støtter op omkring det. Det er noget nær de perfekte rammer for læring. Og jeg har undervist på en "almindelig" folkeskole. En af de der landsbyskoler hvor man står med gamle bøger og uden midler og stadig skal leve op til de "nye krav om læring" så jeg ved godt at virkeligheden ligger meget langt fra de priviligerede former vi oplever i praktikken. Derudover er der jo det faktum at vi i praktikken er afsted i en gruppe ( PÅ 4!!!) så vi står ALDRIG alene med klassen...

men på trods af alt det her.. så glæder jeg mig til at komme rigtigt igang! Fordi jeg har tænkt mig at nyde at være omgivet af luksusomgivelser, og vil bare prøve at udnytte muligheden. Den kommer jo formentlig ikke igen...

søndag den 7. november 2010

tre små ord.....

jeg elsker dig er STORE ord i min verden. Det er ord der ikke bliver sagt medmindre man virkelig mener det. Det er ord jeg sjældent bruger, men når jeg gør... så mener jeg det! Jeg har kun fortalt en mand at jeg elskede ham, og det er Eks'en. Tidligere kærester, flammer, flirts osv har jeg aldrig haft det sådan med. Det er ord med stor betydning.

Okay det var så introen... nu kommer historien!

I fredags var jeg med CM "hjemme". Hjemme i den forstand at vi tog til Esbjerg, hvor han kommer fra, fordi vi skulle til koncert om aftenen. En koncert med hans bedste ven og flere fra hans omgangskreds. Det i sig selv gav mig sommerfugle i maven. MEN det blev jo da i den grad toppet, da det gik op for mig at vi skulle sove hos hans mor. HANS MOR! Okaaaaaay så tager vi det lige helt roligt. LMP sæt dig ned! hovedet mellem knæene og træk vejret dybt og langsomt. Det kan du godt klare. Hun er sikkert sød. Et eller andet har hun jo gjort rigtigt ik? 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10. OKAY det kan jeg godt klare..... altså det kan jeg godt!
Og selvfølgelig kunne jeg det. Hun var selvfølgelig fuldstændig fantastisk, åben, sød, imødekommende og alt det man kan håbe på. Det samme var hans venner, som virkede oprigtigt glade på hans vegne, selvom det med alderen da gav en rigtig sjov episode med den yngste tilstedeværende (han var 18) som erklærede at det var godt gået af CM "de fleste tænker MILF og gør ik noget ved det... men det gjorde du så" :D

Nå men vi kom også afsted til koncerten, hørte Kellermensch som var intet mindre end fænomenale, og der er så pause indtil The Floor Is Made Of Lava skulle på. I pausen går vi udenfor og det ØSER virkelig ned, så vi render ind under sådan et halvtag og CM siger noget i stil med "jeg mente altså det jeg sagde til ham" og jeg aner ik rigtig hvad han snakker om, så siger han at han ikke ved hvordan han skal sige det, der blir stille lidt, regnen hamrer ned ovre vore hoveder, og så læner han sig over og hvisker i mit øre.......... "jeg elsker dig"

torsdag den 4. november 2010

ham den fantastiske lærer...

kender i ik ham? (eller hende)

Ham der ALTID kan sætte gang i selv den mest mandagsfesne klasse? Ham der med sin entusiasme for emnet bare smitter af på alle der sidder i klassen? Ham der inspirerer, agiterer, udvider vore horisonter. Ham der gør at jeg overhovedet sidder på et seminarie med et håb om bare at blive halvt så god en lærer....

Sådan en lærer har jeg haft fornøjelsen af at opleve flere gange... I folkeskolen var det min fransklærer som var en Dame, og ja det er med stort D. På HF var det min geografilærer, som var intet mindre end fantastisk engageret og nu på seminariet er det ham der underviser i Medborgerskab. Medborgerskab er et utaknemmeligt fag at undervise i. Det er meget begrænset i forhold til undervisningstid, emne, pensum osv. MEN på trods af at hans timer ALTID ligger klokken øv hvor alle er trætte, så formår han bare at sætte gang i os.. ja det sker endda at man rent faktisk gør sig umage og forbereder sig. Det er hans timer som er dem man bare ikke vil misse. Sikken fornøjelse det er at blive mindet om gang på gang, hvorfor det er jeg har valgt at blive lærer, hvad det er jeg håber på at kunne give videre til mine elever, og især, hvad det er jeg kan stræbe efter!

FANTASTISK!!

søndag den 31. oktober 2010

HOVSA!!

Undskyld at der er blevet lidt længere tid imellem indlæggene... Livet har det med at komme i vejen for tiden! Men jeg vil forsøge at få normaliseret det hele indenfor nærmeste fremtid..

Men altså der skulle jo da lige en update til! Ishockey var en bragende succes på alle ledder og kanter. Jeg så ikke Eksmanden, som tilgengæld så mig, men ingenting sagde om noget som helst. SønderjyskE smadrede Esbjerg 6-0 og det var SÅ fantastisk en aften. Succes'en blev gentaget i torsdags hvor der så stod fodbold på programmet! ( I LOVE IT! ) Vi tog til Odense, og så FCN banke OB, til begges store fornøjelse.. og hey jeg var da faktisk i fjernsynet! Nå men CM sov så hjemme hos mig eftersom det er lidt tættere på Odense end der hvor han bor. Det gav en pudsig lille episode torsdag eftermiddag. Hvis du forestiller dig følgende scenarie. Det første man ser når man kommer ind af døren er: CM's tandbørste, deodorant, sko, kasket, taske og jakke. Det ligger nemlig hhv. på bryggersbordet og gulvet. Det var ihvertfald det syn der mødte Eks'en da han pludselig dukkede uanmeldt op torsdag eftermiddag for at hente nogle af ungernes ting. Vi er nok ligesom nået til at jeg er nødt til at fortælle ham om CM... uanset om jeg så er klar til det eller ej. Og det bliver en hård en... fordi så sent som i onsdags erklærede han sin kærlighed til mig, og sagde at han stadig håbede at vi kunne finde sammen. Det gør mig så ondt på hans vegne!!!

tirsdag den 26. oktober 2010

Øhh... nå... jamen... FÅRK

jeg skal til Ishockeykamp i aften! SønderjyskE mod Esbjerg. Det tegnede i forvejen til at blive en interessant aften.. det er første gang jeg skal være sammen med Chokolademanden (fra nu af CM) i fuld offentlighed, så den del blir da dejlig, og så holder vi også med hvert vores hold, og han er VIRKELIG en dårlig taber, så jeg glæder mig til at se hans reaktion når SønderjyskE voldbanker Esbjerg:D
Jeg har skaffet babysitter, en af mine klassekammerater som ungerne er HELT vilde med, der er styr på hvordan jeg kommer frem og tilbage til Vojens (Rejseplanen ftw) og alt er sådan set styr på, så tilbage sad jeg med følelsen af bare at GLÆDE mig til en rigtig god aften...

Indtil.... jeg åbnede for Facebook og læste Eks'ens statusopdatering, som lyder sådan her:
svedigt skal til ishockey kamp i aften sønderjyske mod Esbjerg tror nok lige det bliver hyggeligt!! dejlig dag til alle.
Øhh... nå.... jamen... FÅRK!!! Siden hvornår interesserer han sig for ishockey!?

Hvad fanden gør man så!? Jo man fortæller CM at Eks'en også er der i aften, man fortæller Eks'en at man også selv er der iaften... men fortæller man ham med hvem og hvorfor?

søndag den 24. oktober 2010

glad med glad på!!!

JA!! JA JA JA JA JA JA JA JA JA JA JA JA JA JA JA JA JA JA JA JA JA JA JA

Og så lige et mere... JA!

Så er der (endelig) sket noget i min egen lille sæbeopera:D Han er gået fra kæresten og Svesken er SÅ glad.. Det er sgu da for dejligt altså! Nu har jeg de sidste 1 1/2 måned fulgt og følt op og nedture, håb, frygt, begejstring og ægte teenageforelskelse fra sidelinjen... Jeg har grædt med hende, grint med hende og vendt alle aspekter, krydset mine fingre og håbet at han også ville indse hvor rigtige de er for hinanden. Og nu kan de endelig få hinanden.. Happily ever after siger jeg bare!!

Og på tirsdag skal jeg se ishockeykamp med ham der Chokolademanden.. og det glæder man sig da godtnok også liiiige lidt til!!

Og jeg var til fest igår, hos Fodboldvennen, sammen med alle drengene.. og det var fuldstændig lige så sindssygt og sjovt som det plejer.. Hehe.. Fodboldvennen siger jeg er en levende legende!

Og d. 5 skal jeg til koncert med ham der Chokolademanden, og det foregår da sådan set lige i Esbjerg, og øhm der skal vi så sove hos.... hans mor

Og ungerne er bare totalt skønne. De har været på weekend hos deres mormor, og nu sidder de bare og ser Turtles. Sønnen havde VIRKELIG savnet mig

Og jeg har også set film med en ven nede fra skolen, en rigtig god film faktisk

Og Leo..... DEN VAR FANTASTISK!! (ja det er bogen jeg snakker om)

Og alt i alt... så er jeg bare GLAD med glad på:)

torsdag den 21. oktober 2010

beauty or beast?






















Tja jeg sad lidt derhjemme og tænkte... hvis Leo gerne vil se håret.. så skal han da også ha lov til det.. så altså til jer der ik ved hvordan jeg ser ud... så får i lige lov at se "giraffen" FORDI jeg er sgu altså bare glad for det hår!!! I får lige både et hvor det ligger ned og et hvor der er hanekam!

Er det ikke bare FEDT!?

og ja så er det nu vi liiige husker på at jeg havde skulderlangt hår før;)

NØJ jeg er vild med det!

LMP-out of the closet!

onsdag den 20. oktober 2010

things to do in your ferie...

NØJ hvor er det skønt at holde ferie!!!

Jeg har ungerne hele ugen, så aktiviteterne har primært stået på biograftur, lege med Bakugan, male, printe Hello Kitty farvesider ud, besøge bonusfamilie, lege lege og mere lege.. Idag blev det så tid til lidt morforkælelse. JEG HAR VÆRET VED FRISØREN! Hvis du er hankøn er det her nok ik sårn vildt banebrydende, men er du hunkøn... så vil du ku forstå min begejstring! Det er ca 1 år siden jeg er blevet klippet sidst! Mit hår havde ca skulderlængde.. og nu... HAR JEG FÅET HANEKAM!! Vi snakker millimeter kort i siderne, og så ellers en dejlig tyk manke i midten.. det lyder så grimt.. men det ser SÅ fedt ud!!
Nå udover min ENORME begejstring for det nye hår, så byder ferien også på en tur i svømmehallen, en husfremvisning, og så skal ungerne på weekend hos mormor, det er nemlig alt for længe siden sidst!

Nå men nu tror jeg jeg vil finde min bog frem igen.. Leo har anbefalet den, og jeg er blevet helt opslugt!! SÅ see ya, og håber i nyder ferien bare halvt så meget som jeg gør...

søndag den 17. oktober 2010

træt, træt, træt af det....

Jeg har for første gang siden vi gik fra hinanden været til fest med Eks'en i weekenden.. Det var en dobbelt 30 års fødselsdag hos vore fælles venner, og det var et BRAG af en fest. Jeg kørte med ham derover og hjem igen, og det gik faktisk rigtig fint. Alle hyggede sig, stemningen var i top, og det var SKØNT at se alle de "gamle" venner, som allesammen har formået at lade være med at "vælge side" som man jo ellers kan høre om i skrækscenarier.

Anyways.. alt var i store træk fryd og gammen, indtil jeg i et øjebliks opmærksomhed hørte ham sige... "ja nu er vi jo ikke sammen mere, så derfor skulle hun jo heller ik med alligevel" UNDSKYLD HVAD SIGER DU!?

Han synes åbenbart ikke der havde været nogen grund til at fortælle mig, at den kæreste som han insisterede på at slæbe med til vores søns fødselsdag efter kun 3 uger sammen, nu ik længere var hans kæreste? Nå okay...
Måske var min vrede over hans opførsel til fødselsdagen, uberettiget dengang, men det er den ihvertfald ikke længere.. Fordi desværre, så fik jeg ret. Hun holdt lige så længe som den sidste...

Det mærkeligste ved det hele var næsten.. at jeg ik engang blev vred, ik engang skuffet, bare træt. Træt indeni. Træt træt træt....

Og så magtede jeg ik rigtig at høre resten af historien... Mon ikke Datteren fortæller mig den ved lejlighed? Ellers er der sikkert en anden der gør..

lørdag den 16. oktober 2010

rooooooolig nu!!!!

Jeg har altså ik så travlt.. så hvorfor er det at alle andre har det på mine vegne?

Nu det her med Chokolademanden ik? Det er jo lige før at halvdelen af skolen har besluttet at vi er kærester.... og det er vi faktisk ikke. Ikke endnu ihvertfald. Det kommer nok, jeg er ikke i tvivl om hvordan han har det, og heller ik hvordan jeg har, men altså.... hvorfor så travlt? Stort set alle mine venner på skolen har været i gang med at "presse på". Jeg VED godt det (for det meste) er kærligt ment. Jeg ved også at det helt sikkert ser ud som om vi er kærester, og jeg ved at jeg også selv giver udtryk for at det er sådan det er, fordi det er den nemmeste måde at beskrive det på.. Men sådan rent teknisk, så har jeg bare ik travlt, jeg vil gerne ha lov til at nyde den her følelse, og give det tid. Give mig tid, give ham tid, give omgivelserne tid, give tid... Jeg er aldrig gået voldsomt meget op i prædikater, og det her er bare ik et der er vigtigt for mig. Jeg ved lige præcis hvordan han har det med mig, og han ved det samme. Og DET er det der tæller! Jeg har virkelig ikke travlt med at blive afsat, smidt i en boks, og få sat et prædikat på..

Jeg ved godt jeg selv er skyld i det. Alle kan jo se det. Og jeg skjuler det heller ikke.
Men.... giv mig tid...

onsdag den 13. oktober 2010

ELSKER den film!!!

kan i allesammen sige velkommen til Fodboldvennen?

Jeg sad og kedede mig i undervisningen idag, og så fik jeg en sms om at Cartman havde skrevet en kommentar.. uden at tænke nærmere over det, så går jeg ind og tjekker. VED SIDEN AF SIDDER..... jep i kan nok regne den ud ik? Så alle tåbelige kommentarer fremover tilskrives hermed Fodboldvennen;)

Det kommer til at betyde en ting mere.. jeg har faktisk slettet nogle af de ældre indlæg! FORDI dem skal han ik læse :D Det er der jo så en god grund til, og tro mig, i kommer ik til at savne dem, de er gamle..

LMP- over and out

Og forresten sig lige velkommen til ham.. han optræder jo flittigt herinde!

som endnu en tanke.. nej det jeg skriver kommer ikke til at ændre sig:D

mandag den 11. oktober 2010

en udspekuleret prinsesse!

jeg har da i den grad en udspekuleret datter!!!

Hun spurgte i dag om man skal være født prinsesse for at blive prinsesse? Og så gik jeg ellers i gang med at forklare om prinser der gifter sig med almindelige piger, som så bliver prinsesser.. Ja ja Frederik og Mary blev selvfølgelig brugt som eksempel. Hvad man nok skal vide inden, er at vi også har diskuteret homoseksuelle ægteskaber.. Ja pigen e,r 5 1/2!
Men i hvertfald besluttede hun sig for at hun så vil giftes med kronprins Frederik når hun blir voksen, fordi "så kan jeg blive en rigtig prinsesse med prinsessekjoler og det hele" Nå så måtte jeg ellers i gang med at forklare at Frederik faktisk er ældre end mor, og gift og har 2 børn og 2 mere på vej. "nå.... hvad hedder børnene så?" Jamen de hedder så Christian og Isabella. "er de så også rigtige prinser og prinsesser?" Ja det er de da.. "Hvad hedder dem inde i maven så?" det ved jeg ik skattepige, det finder vi først ud af når de skal døbes... "Nå........ men mor så vil jeg altså gerne giftes med prinsesse Isabella og blive en RIGTIG prinsesse med prinsessekjole... Christian er altså ik noget pænt navn! "

Dejlige unge!

søndag den 10. oktober 2010

fyldt til randen med følelser..

jeg kan næsten ik rumme flere følelser... Jeg er i forvejen fyldt af det sporadiske sindssyge der giver mig teenageflashbacks, og har som altid et svulmende stolt moderhjerte, nu ringede Svesken også. Svesken er min veninde fra klassen.. vi er blevet meget tætte, og vi følger hinandens daglige strabadser;) Hun har de sidste to måneder været forelsket i en fyr. En fyr der også har vist tydelige følelser for hende. Kender i det der med når to mennesker er sammen så gnistrer det så meget at andre mennesker endda kan se det? Sådan har det været for de to. De har aldrig været sammen, har aldrig kysset. Fordi..... han har en kæreste. I går har de så været til fest sammen, og Svesken havde endelig mandet sig op til at fortælle ham hvordan hun føler, og at hun simpelthen er nødt til at bede om noget afstand, fordi hun ikke kan holde til at de er sammen uden at være sammen. Og det gør mig bare så stolt! At hun turde kaste sit hjerte for hans fødder, at hun turde åbne op og være ærlig. At hun turde. Især fordi han selvfølgelig har det på samme måde, men ikke har villet indse det. I aften skal han så snakke med sin kæreste om det hele.. om at han har følelser for en anden. Det føles totalt som en sæbeopera, men en som jeg lever med i. Fordi hvis han sårer Svesken.. så sårer han også mig. Så jeg håber virkelig... virkelig virkelig virkelig på at få et opkald fra svesken hvor hun fortæller at han er gået fra kæresten.. de er simpelthen så rigtige sammen de to... så nu er jeg ængstelig, spændt, forhåbningsfuld og skræmt på hendes vegne...

Som sagt.. det er lige før jeg brister af følelser!!

lørdag den 9. oktober 2010

teenageloooooove :D

det her forelskelsesnoget ik? Det driver mig til VANVID!!!

Pludselig er jeg forvandlet til en elskovssyg 14 årig, der sidder henført og glor på min telefon i håbet om at min udkårne MÅSKE skriver. På trods af at jeg ved han ikke gør! Han har fortalt at han skulle besøge familie og derfor ik rigtig vil være til at fange. Jeg er bare blevet så vant til at have næsten konstant kontakt at jeg i den grad har abstinenser!! Og er der noget der bare SLET ikke hjælper.. så er det at sige til sig selv at man skal tage sig sammen.. fordi det er FÅRKING UMULIGT!! Jeg er 27 år gammel.. 27! hvorfor har logikken ikke på en eller anden måde sørget for at udradere de der teenagetilbøjeligheder når man når en alder på...25 eller noget.. Jeg kan ik forstå det. Og desværre heller ik rigtig kæmpe imod det..

NU SKREV HAN!!! Lige imens jeg sidder og skriver det her indlæg.. og så hopper hjertet engang, og smilet bryder frem. Tag dig dog sammen LMP!!

Er det virkelig sådan her hver gang man forelsker sig? Fordi så forstår jeg virkelig ikke at folk kan blive ved med at holde til det... Det er simpelthen så længe siden at jeg har oplevet det sidst, at jeg slet ikke kunne huske den der følelse. Og hvad gør man så? Fordi jeg kan jo fandme heller ik lade ham se hvor skingrende vanvittig jeg i virkeligheden er...

jeg er et ynkeligt ynkeligt menneske...

onsdag den 6. oktober 2010

VRED, frustreret og pisserasende... lige på kanten til at eksplodere

jeg...er....så.....S U R!!!

Jeg forsøger virkelig alt hvad jeg kan at være overskudsagtig og rummende og alt det der pis overfor eksen. Og jeg synes faktisk selv det går godt. Jeg har sårn forsøgt at lade være med at være alt for dømmende, synes ik rigtig det har været fair.. MEN jeg har i den grad brug for at gøre det lige nu.
Et eller andet klogt menneske har engang lavet en undersøgelse der har vist at det der skændes mest om i et parforhold er penge.. det kan jeg pludseligt levende sætte mig ind i, PÅ TRODS AF AT VI FANDME IKKE ER SAMMEN LÆNGERE!! Fordi... vi sidder jo i den situation at vi stadig har fællesøkonomi, vi betaler halvdelen af hinandens huslejer og faste udgifter. Det var en af betingelserne for at JEG skulle blive boende i huset, på trods af at min indkomst er en SU og han er leder, og derfor vældig godt betalt.

Nu viser det sig så at han KRAFTEDEME har aftalt med arbejdet at han får noget af lønnen udbetalt under bordet... så det KUN er ham der får glæde af det... Jamen tak!! Jeg har INTET forlangt overhovedet af ham.. han skal ik betale nogen som helst form for børne eller ægtefællebidrag, fik hovedparten af møblerne, bilen, en ny lejlighed, og vi har delt børnene 50/50.

Det kan godt være det er mig der er uretfærdig her, og at jeg i morgen tænker... roooolig nu LMP det er da ok at han er træt af at skulle dele sine penge med dig, men idag... IDAG er jeg flintrende rasende!!!!!

tirsdag den 5. oktober 2010

når Fodboldvennen snacker...

Andre mennesker siger til mig at han er lækker. At han er pæn. At han er tiltrækkende. At DET kan de godt forstå. Jeg kan bare SLET ikke se det!!! Jo altså jeg kan da godt se at han ik er grim... men lækker!? Arh der er vist noget nogen har misforstået!!

Der er ikke en eneste hans fodbolddrenge der tror på at vi ikke har været sammen. Første gang jeg møder nogle af hans venner skal jeg med garanti sætte tid af til at forklare A. NEJ vi er ikke kærester B. Vi har ikke været sammen, og C. Vi kommer heller aldrig til det.
Men altså han scorer simpelthen på stribe. Og det er de lækreste piger! Jeg kan S I M P E L T H E N ikke forstå det? Det er oftest når han har drukket, på byture, til fest osv. og tro mig... han er fandme ik særlig charmerende når han er fuld! Han er typen der bogstaveligt talt vælter rundt, og lægger an på alle.
I fredags ringede han til mig (imens jeg var hjemme hos chokolademanden) for at fortælle at han havde scoret en pige på pizzariaet på vej hjem fra byen!! Han kan hverken huske hvad hun hedder eller hvem hun er, men på en eller anden måde var hun ihvertfald landet i hans seng...

Anyways.. når vi er i skole, så sidder vi ved siden af hinanden. Det fører til mange sjove oplevelser. En af mine favoritter er når han snacker... Det foregår simpelthen via Facebook. Hvis han keder sig, så går han igang med at tjekke lækre kvinder. Dem han allerede har scoret, dem han er igang med at score, dem han gerne vil score, veninder af veninder osv.... og HOLD NU OP hvor er det sjovt at se på!! Alle andre sidder og skriver lidt til hinanden, nogen spiller 7 kabale eller nogle af de der små spil der er på computeren, nogle laver rent faktisk notater og andre står helt af, men Fodboldvennen.. han snacker bare. Det mest utrolige i det, er jo så at han rent faktisk scorer de her piger... Så han har altid en ny en at vise mig;)

Opfører han sig som en player? Måske endda som et svin? JA DA! Men hvor er det da fantastisk sjovt at stå på sidelinjen og følge med. Fordi er der noget han ikke er... så er det en dårlig ven!

mandag den 4. oktober 2010

med sommerfugle i maven...

det har lige taget mig et par dage at blive klar til at skrive det her indlæg.

Jeg var jo på date... og den varede fra kl 19 fredag til kl 15 lørdag. og jeg tog kun hjem der lørdag fordi jeg var nødt til det. Havde en aftale lørdag aften, og skulle arbejde søndag. Så du kan nok regne ud at det var fantastisk? Et af højdepunkterne var lørdag formiddag, da J's mor ringede. Ja hun vidste nemlig at jeg skulle komme fredag. Jeg ved ihvertfald hvordan det ser ud når voksne mænd krummer tæer nu. "er hun der stadig!?" HAhahahahaha... det ku SÅ meget ha været min mor det der. Men nu var det heldigvis hans, og så kunne jeg jo sagtens grine af det.

Han var virkelig fantastisk. Og det var endnu bedre at få lov til endelig at kysse ham, end jeg havde kunnet håbe på. Og på trods af at vi begge havde pænt høje forventninger, så blev vi bestemt ikke skuffede.. tværtimod. Det var egentlig meningen at vi skulle se film, men det kom vi aldrig til. Tilgengæld fik vi snakket hele natten, og hørt musik, og indhentet al den fysiske kontakt som vi begge havde savnet.

og tænk engang, den her gang er der ikke noget men! Eller jo det er der selvfølgelig, intet er perfekt, men det er fandme godtnok tæt på!! Så... jeg glæder mig allerede til næste gang. Og jeg tror måske nok (pas på med at sige det højt) at ham her (åh nej nu kommer det) er (sssshhyyyy) kærestepotentiale (PIS jeg sagde det... nu går det galt!)

Og det bedste er... at han har det på samme måde!!!

torsdag den 30. september 2010

Undskyld hvornår skete det lige?

Det er ikke fordi jeg sys den her sang er god... Det er heller ik fordi musikvideoen er synderligt kunstnerisk, ej heller er det teksten.. men! PRØV LIGE OG SE DEM!! Hvornår er Nik og Jay blevet SÅ lækre?? Den havde jeg godtnok ik set komme... TAK TIL KINKY for at gøre mig opmærksom på den!



Fordi nøgne mænd.. det er VIRKELIG noget jeg sætter pris på!

Især nu hvor jeg ikke må røre:D

mandag den 27. september 2010

fødselsdagen....

Så blev min egen lille Star Wars fan 4 år. Det var med tema fest og det hele og alle de nærmeste + lidt ekstra var samlet. Han havde en dejlig dag, fik alle de gaver han havde ønsket sig, og var meget træt da vi tog hjem :)

Det var en akavet situation af flere grunde og på flere planer. Først og fremmest er det første gang vi alle er samlet, siden mig og Eksen gik fra hinanden, og ja.. så var der jo den med den nye kæreste. Jeg har overvejet at stille det lidt op i punkter for at undgå en KÆMPE smøre, men jeg tror bare det blir skrevet som jeg har oplevet det. Det tog mig lige en dags tid at fordøje det hele, det er derfor jeg først skriver nu.

Det med familien.

Jeg har været nervøs for hvordan hans familie ville reagere overfor mig. De havde slet ik set det komme da vi gik fra hinanden, og har haft meget svært ved det. Så jeg var meget meget meget glad for at få et KÆMPE knus både af Ekssvigermor og Ekssvigerinden. De er nogle bestemte madammer, som ik finder sig i noget som helst. Det er to stærke personligheder som har deres helt egen mening om hvordan ting hænger sammen! Det tog mig laaaang tid at lære dem at kende og endnu længere tid at kunne omgås dem. Men nu.. nu kan jeg mærke at jeg havde savnet dem, og at de har savnet mig. Hvilket både blev vist og sagt. Og det var faktisk ret fantastisk.

Det med Den Nye Kæreste.

Eksen havde ikke fortalt dem at hun skulle komme. Jeg havde jo "advaret" mine nærmeste og vores fælles venner. Men hans søster vidste det ikke. Hun var rasende. Ikke mindst fordi at DNK overhovedet ikke hilste på nogen af dem. Hun sagde ikke hej da hun kom og heller ik farvel da hun gik. Hun satte sig ved bordet sammen med Eks'ens familie ved siden af ham under spisningen, og sagde ikke et ord. Det var utroligt akavet. Især for dem. Han introducerede hende ikke som sin kæreste, der var INGEN der snakkede om den kæmpe elefant der stod midt i rummet. Jeg lod som ingenting. Jeg var sød og smilende overfor hende og koncentrerede mig udelukkende om at fejre min store dreng. Men hvor var det mærkeligt... Eks'ens familie tog meget tidligt afsted, efter at have sagt at de glæder sig til at se mig igen og at det må blive snart. Kunne tydeligt mærke på dem at de var kede af det. Tilbage sad de to ved et bord, og vi andre ved et andet bord... Det var mere end underligt...

Og hvad skal jeg så tænke og tro nu?

Jeg har besluttet mig for at trække mig helt ud. Jeg hverken kan eller vil bruge min sparsomme tid på det der. Det kan kun give problemer, og jeg kunne mærke det i optrækket allerede i går. Så længe mine børn bliver behandlet ordentligt og med respekt, så er jeg glad. Hvis jeg kan mærke på dem at der er noget som ikke helt stemmer... så må jeg tage det med Eksen der. SÅ altså. Jeg vil være overskudsagtig og awesome og lade det gå som det gør. Fordi der er ikke noget jeg hverken kan eller skal gøre ved den her situation. Det er hans rod og hans problem...

LMP over and out :)

lørdag den 25. september 2010

A HVAFFOR NOGET!!??

Min eksmands nye kæreste skal med til Sønnens 4 års fødselsdag. De har været kærester i....... (vent på trommehvirvlen)....... 3 uger!!!!

Altsååååååå er det mig der har misforstået noget her? 3 FUCKING UGER!! Jeg synes det er ganske glimragende dejligt for ham at han har en kæreste. Det er nummer 2 siden vi gik fra hinanden, og han virker virkelig glad. MEN hun skal da under ingen omstændigheder efter kun 3 uger være med til Sønnens fødselsdag!? Hun har ikke mødt hans familie endnu, og nu får hun simpelthen fornøjelsen af hans familie, min familie og vores fælles venner.. PÅ EN GANG! Og de fleste af dem ved slet ik at han har en kæreste. Stakkels menneske.

Hvis det så bare var det.. ja så ville jeg formentlig kun have ondt af kvinden. Men der er jo meget mere i det. Det handler jo om vores børn det her. Hun er allerede blevet introduceret for dem som hans kæreste. Datteren synes hun er sød, hvilket jo er dejligt, men det er i den grad også et problem. Er jeg uretfærdig hvis jeg synes det er fuldstændig uansvarligt at præsentere kæresten for børnene efter 3 uger!!?? Hvordan kan han ha den fjerneste ide om hvorvidt det her er noget der er en fremtid i? Jeg vil altså helst ikke se mine børn mere såret end højst nødvendigt!! De blir da snotforvirrede af det her! Tilsyneladende er hun allerede en del af deres hverdag..

Jeg aner simpelthen ik hvad jeg skal tænke og tro om det her...

onsdag den 22. september 2010

mandag den 20. september 2010

NØRDBEVIS!!!

Jeg har haft en fuldstændig fantastisk weekend!!

Og der er simpelthen sket SÅ meget, at der skulle være stof til en masse indlæg.. men det her.. det skal handle om min nye tus! FORDI.. jeg har fået det ultimative nørdbevis! SE SELV!!

Det er utrolig dårlig kvalitet det her billede, så i får lige et mere... Det er svært at se detaljerne der, men så kan i få en ide om hvor FULDSTÆNDIG FANTASTISK DEN ER!!


Jeg er SÅ glad:)

torsdag den 16. september 2010

det der med boybands...

altså... jeg er jo nok nødt til at indrømme.. at jeg stadig har et specielt sted indeni som er reserveret til de der halvfemser boybands. Backstreet Boys, Take That, N'Sync, Westlife.. Jeg slugte det råt dengang, og kan altså ik sige mig helt fri for at jeg stadig blir lidt blød indeni når jeg hører det.

"I'll never break your heart
I'll never make your cry
I'd rather die
than live without you
I'll give you all you need
honey thats no lie"

det er jo ik ligefrem dybt og sigende. Det er heller ik særlig interessant. Men på trods af det, så har jeg det på samme måde med det her musik, som jeg har med serier. Jeg kan simpelthen ikke stå for det! Måske er jeg bare ved at være gammel??? Og nostalgisk.. Jeg ved det simpelthen ik, men må altså konkludere, at på trods af overdrevne klicheer, rædselsfuld koreografi, intetsigende tekster og stereotype grupper, så kan jeg alle teksterne, til alle sangene, og jeg synger med.. højt og tydeligt og med et smil på læben!!! Min indre poptøs for fuld udblæsning:D

onsdag den 15. september 2010

findes der noget grimmere....

end mænd i ridebukser!?

HELT ÆRLIGT!! Jeg kan til nød forstå hvorfor de skal være iført den slags beklædning når de rent faktisk sidder på en hest. Og her vil jeg slet ik komme ind på hvor enormt umandigt det er at gå til ridning. Nej det jeg slet slet slet ikke forstår er de mænd som INSISTERER på at have dem på i andre offentlige rum. Som eks. på mit arbejde... NEJ TAK siger jeg bare!! Jeg har ikke lyst til at blive konfronteret med synet af et par tynde mandeben i sådan et par beigefarvede ridebukser... fy fan siger jeg bare! Nu er jeg faktisk normalt ret large med påklædning, folk kan sgu gå i det de har lyst til. Selvfølgelig tænker jeg nogen gange mit. F.eks når jeg ser en matrone af en kvinde, i en meget stram top og uden bh, så man kan se hvor triste hendes bryster er. Jeg er jo kun et menneske. Men helt ærligt... synet af en mand i ridebukser... det er mere end trist. Det er mere end grimt. Det er mere end uheldigt. Det er en forbrydelse. Når nu i kan iklæde jer så meget andet. Hvorfor HVORFOR tager man så sine fårking ridebukser på ud i offentligheden? Svømmere render jo for fanden heller ik rundt i badetøj, og fodboldspillere i fodboldtøj?

Jeg forstår det ikke...

men vil i ik nok lade være?

tirsdag den 14. september 2010

en hjemmedag...

jeg elsker at være 2. års! mest fordi vi ikke har mødepligt... det betyder at på grå og kolde dage som den idag.. kan jeg sidde i mit nattøj kl 11.46 og skrive det her indlæg, imens ungerne, som også stadig er iført nattøj, sidder ved siden af og ser Landet For Længe Siden. Der står popcorn på bordet, tæpperne er puttet godt rundt om os, og vi hygger bare. Jeg burde egentlig have KLM lige nu.. men det er bestemt ikke et større tab. Den tid jeg får idag sammen med ungerne er langt mere værdifuld end den spildtid der er ved at sidde på seminariet... Nu er det heldigvis ikke normalt spildtid, men i dag, og i morgen er der seminar. Det betyder at alle de netstuderende dukker op på seminariet, og undervisningen tilrettelægges efter dem. Det er helt super med mig. De fleste lærere er gode til at sørge for at alle får noget ud af undervisningen, at det ikke bare er en masse gentagelser. Men hende i KLM..... hun er noget for sig selv. Hun insisterer på at vi alle deltager, og tager ikke rigtig hensyn til at dagstuderende og netstuderende overhovedet ikke har de samme forudsætninger og behov. Så det er simpelthen kedeligt for alle.. Trist!
Derfor skulle der heller ik særlig meget overtalelse til da Datteren i går spurgte om vi ik kunne tage en hjemmedag idag;)

Og hvor er det da bare kvalitetstid det her...

mandag den 13. september 2010

Baby I like it!!!!!!

Altså nu sys jeg faktisk ik den her sang er særlig god, og er bestemt ik fan af familien Iglesias.. men i den her video... HAPS hvor er han da en snack!!!

når en film bare fanger....


Der findes mange forskellige former for film. Og jeg nyder mange forskellige af dem. Jeg kan lide forskellige "genrer" og forskellige udtryk. Men en sjælden gang imellem er der en film der brænder igennem. En der rører mig helt inde i hjertekulen. En der på en eller anden måde skiller sig ud fra mængden. Det kan være fordi den er banebrydende enten tematisk eller grafisk, men det kan også være fordi den bare rører mig. Tidligere er det film som Star Wars, Gladiator, A beautiful mind, Hotel Rwanda, the Matrix og Sin City. Det er længe siden kan i høre at der er en der virkelig har brændt igennem for mig, havde faktisk håbet lidt på det med Avatar, men det skete aldrig sårn rigtigt..

Igår så jeg endelig sådan en film. Den hedder Stages, og handler om bandet Dúné, og deres liv. Deres vej til succes. Det er alt lige fra deres studenterfester, tour, koncerter, kæresteproblemer, familiekriser osv. Man kommer helt ind under huden på bandmedlemmerne, og får virkelig et unikt indblik i hvordan det er at skulle kombinere det at være ung, med de samme problemer/udfordringer som alle andre, med en brændende ambition om at komme til tops.

Nu er jeg i forvejen Dúné fan. Deres koncerter er noget af det bedste jeg har set/hørt, så jeg havde virkelig glædet mig til at se den her film. Jeg havde høje forventninger, men de blev fuldstændig toppet!! Fordi den er ægte, den er smuk, hæslig, rå, tårefremkaldende, kvalmende og livsbekræftende... Den er det hele.

SÅ SE DEN!!! :)


søndag den 12. september 2010

en rigtig listedag idag..

Jeg har en rigtig listedag idag.. synes dagen i høj grad har været styret af forskellige former for lister.. se selv:

To do liste:
  • ordne vasketøj
  • bage boller
  • skrive invitationer til Sønnens fødselsdag og sende dem
  • tømme opvaskemaskine og fylde den igen
  • til Tupperwarehutlihut (ja jeg skammer mig)
  • i Blockbuster
  • handle ind
  • vaske gulv i påklædningsværelset (IGEN! MØGKAT!!!)
Filmliste fra Blockbuster:
  • Landet for længe siden
  • Barbie og diamantslottet
  • The hangover
  • Stages
  • Definitely, Maybe
Indkøbsliste Fakta:
  • popcorn
  • cocktailpølser
  • durum pasta penne rigate
  • pesto
  • roastbeef
  • fettucine agli spinate
  • kærgården
  • kyllingebryst
  • salathoved
  • pizzakit
  • 2 ds. tun i vand
Indkøbsliste Tupperware
  • maxi røreskål
  • 2 sandwichbokse (madkasser) som man selv kan tegne på! Det er fandme et smart koncept..
Ønskeliste til sønnens fødselsdag:
  • Gormitier
  • Bakugan
  • Traktor
  • Transformers
  • Helikopter (m. lyd)
  • Sværd
  • Nintendo DS
  • Lego
  • Ninja Turtles
  • Tøj str. 104

Kan du godt lidt se hvad jeg mener?? Så i aften vil jeg
  • lave en pose popcorn
  • starte et fodbad
  • og se en film
  • imens jeg glæder mig over at
  • have fået købt madkasser til ungerne
  • og fået ordnet alt det andet....
sikken søndag;)

fredag den 10. september 2010

og så blev man døbt....

Når man sådan går på sådan et seminarie, så er der jo traditioner der skal overholdes! En af dem, en af de sjoveste, er dåben. Det er primært for de nye, men fordi jeg ikke var med sidste år, så var jeg med i dag. Og hvor har det været en fuldstændig fantastisk dag!!
Jeg var på hold med et par grafikere, et par fys'er, to internationale, nogle ernæring og sundhed, en enkelt sono, og så en god bunke matematik og dansk.. og det var simpelthen et fantastisk hold!!
I al sin enkelhed går det ud på at man vader rundt (ca 14 km) op af bakke og ned af bakke, ude i skoven og ind i byen. I løbet af ruten er der poster, og man bedømmes efter hvor godt opgaverne udføres. Ved de poster hvor der var vand i nærheden, gav det bonuspoint hvis der var nogen der hoppede i, og dobbelt hvis man var nøgen.. så ja jeg har været nøgen i dag.. flere gange! Tilsidst ender det med at man kommer op til seminariet, får bind for øjnene, og skal igennem en slags bane, fyldt med de klammeste ting, der slutter ud i den fedeste rutsjebanetur hvor man lander i en KÆMPE masse vand.. Så rejser man sig op, og får sit nye navn, og dåbsbevis. Det hedder sig faktisk, at man ikke kan få sin bachelor hvis man ikke kan fremvise et dåbsbevis! Jeg har fornøjelsen af navnet LiderLMP!! Det er egentlig et tilnavn fodboldvennen og hans fodboldhold har givet mig, men det har simpelthen spredt sig til skolen.. og ved du hva? Det navn kan jeg sgu godt tage på mig;)

Jeg er nu træt, glad og fyldt med gode oplevelser og nye bekendtskaber... Dejlig dag!!

torsdag den 9. september 2010

Multitalent søger job!!!!

Kom så.. lad os teste den hersens synkronitetsting, og se om vi ik lige kan hjælpe en fellow blogger!!

fordi Spunky, søger job. Han skriver:

Jeg er bosat på Sjælland i Københavnsområdet og er villig til at rejse forholdsvis langt, jeg har 3 uddannelser bag mig, samt et par autodidakte, jeg kan, hvis jeg skal sige det selv, en fandens masse forskellige ting, jeg har et godt kreativt hoved og hænderne skruet godt på, så arbejdsområderne spænder bredt.
Her er et par overordnede punkter, inden for noget af det jeg har beskæftiget mig med: håndværk, design, detailhandel, service, planlægning, ejendomme, musik, cafe og restauration.

Jeg ved ikke hvor personlig jeg skal blive her, men spørg endelig hvis du mener du har relation til nogen der evt. kunne have brug for arbejdskraft eller så send mig en mail på [spunkflasher-at-gmail-dot-com]

Hvis der er hul igennem er det endog muligt at rekvirere et CV.
Så - kender du nogen, som kender nogen? Eller kan du sende beskeden videre? Lad os se hvad det her virale pjat kan bruges til?!

mandag den 6. september 2010

cølibat...

Jep... du læste rigtigt! Der står C-Ø-L-I-B-A-T... Jeg har lavet en aftale med to af mine veninder. Den går kort fortalt ud på at jeg går i cølibat de næste 2 måneder. Og cølibat menes virkelig bogstaveligt! Ingen form for sex overhovedet! Det eneste der er undtaget er gør-det-selv-sex. Jeg er liiiidt spændt på at se hvor mange kilo det ender med at der ryger på igen som konsekvens, men ideen bag er faktisk rigtig god. Jeg har brug for at tænke på noget andet. For at starte forfra om man så må sige. På den her måde ved jeg at der kun er en vej frem.. Jeg er sårbar lige nu, og så skal der bare ikke så meget til. Pigerne vidste lige hvilke knapper de skulle trykke på, jeg kan simpelthen ikke stå for en udfordring, så nu er aftalen indgået, og straffen er dyr hvis jeg overtræder den. Ønsk mig held og lykke!! Jeg får brug for det....

fredag den 3. september 2010

lægebesøg efter lægebesøg efter lægebesøg...

HA!

Jeg har da som minimum en kropsdel som er erklæret 100 % sund, rask og velfungerende! Jeg har den sidste uges tid besøgt 4 forskellige læger, både alm. læge, lægevagten, tandlæge og så en speciallæge. Jeg har været den heldige vinder af en halsbetændelse, en kæbehulebetændelse og en betændt tandrod.. Og nu ved alle jo godt at jeg ikke er typen der bider smerter i mig og er tapper.. nej det har gjort ONDT!!!!!!!!!!!! Så ondt at jeg har trillet tårer. Jeg har ikke sovet, spist eller grint i flere dage. Jeg har været så smadret at jeg slet ikke har kunnet fungere. Jeg har haft ondt i hovedet, nakken, kæben, ryggen, armen over det hele. Hele min krop har været ude af funktion. I tirsdags gravede tandlægen (til den billige pris af 4000,-) så noget betændelse ud af kæben på mig, og det hjalp da lidt. Så fik jeg noget penicillin for resten og det er også begyndt at hjælpe. Jeg er stadig ik 100% ovenpå, hvilket er liiidt surt når nu det er i aften at den famøse introfest er på skolen, men jeg er da tilstede. Og så kan jeg jo altid trøste mig selv med at mit underliv er topdollar:D

søndag den 29. august 2010

Sønnens allerførste biograftur

Jeg havde Sønnen og Datteren med i biografen igår. Det var Sønnens allerførste biograftur, og den er blevet ventet med længsel! Vi havde aftalt at vi skulle ind og se Shrek 4, fordi han er en kæmpefan af de andre Shrek film. Egentlig var Eksmanden også inviteret med, men han blev desværre forhindret.
Allerede i bussen var entusiasmen stor! Især da Datteren kunne berette at biograftur indebærer både popcorn, slik og cola! Wuhuu de stor brune øjne lyste af begejstring:)
Vi kom ind i biografen, og fik købt alt det slik, popcorn og cola som 3 mennesker kan bære, og får sat os på sæderne. Igen var der stor forundring og begejstring, nu over børnesæderne! "Ej mor er det til mig? Det er godtnok smart!" Jeg sidder i midten, med et barn på hver side, og Datteren har jo prøvet det før, så hun kaster sig straks over popcornene. Sønnen sidder musestille og kigger på det KÆMPE STORE FJERNSYN de har. Jeg fortæller ham at når lysene bliver slukket så begynder den rigtige film, den med Shrek og Fiona. Og straks kan jeg mærke en lille hånd i min. "Mor.... skal vi ik holde i hånd når det blir mørkt?" Og så holder han ellers min hånd igennem alle reklamerne, alle forfilmene, og igennem halvdelen af filmen. I al den tid sidder han helt opslugt, imens hans lille hånd holder et fast greb i min. Det var ikke mange popcorn vi fik spist os to. Heller ikke meget cola vi fik drukket. Men hvor var det da bare den mest fantastiske oplevelse at sidde der med hans lille varme hånd i min, bare sidde sammen og opleve det her for allerførste gang.
Da filmen var slut blev Sønnen og Datteren straks enige om at den havde været verdens bedste film, "så når den kommer i Bilka kan vi så ik købe den mor?" Jo det kan i lige tro vi kan:)

lørdag den 28. august 2010

totalt fraværende...

Undskyld undskyld UNDSKYLD!

Jeg ved godt jeg har været fraværende. Fraværende her, fraværende hjemme, fraværende mor og fraværende studerende. Til gengæld har jeg været 100 % tutor for de nye, og de fik en fantastisk start på deres studie. Det sagde de ihvertfald selv;)

Nu står jeg jo så og begynder på mit 2. år, og er allerede en uge bagud. Jeg skal derfor nå at læse 5 romaner, og lave den første større opgave i løbet af de næste øhh 11 dage!! 11 dage.... min nye lærer må da helt ha misforstået noget!? Udover det skal jeg så også lige finde mig en ny studiegruppe.. og hvor nederen er det ikke? Det der med at skulle påtvinge andre mennesker ens selskab? Jeg ved jo godt at jeg bestemt er en styrke at få ind i en gruppe, jeg stiller høje forventninger til det faglige niveau både hos mig selv og andre, så jeg har også noget at komme med, men stadigvæk... jeg gider da ik være hende som de egentlig ikke selv har valgt. Har sendt følere ud til dem i klassen, som jeg ku forestille mig, at jeg selv kunne holde ud, og så må vi jo se hvad de siger til det. Men det bekymrer mig godtnok lidt...

Nå jeg må smutte, har en roman eller 5 der skal læses.. so much work so little time!!

PS. så har jeg BARE nogle historier i ærmet til de næste par dage... og ja, det var en teaser ;)

mandag den 23. august 2010

nu som tutor..

Jeg blev tilbudt at være tutor for de nye elever på skolen, og det sagde jeg selvfølgelig ja til. Det er jo en fed mulighed for at møde de nye elever og hjælpe dem til at få en god studiestart. I dag var der så skolestart for de nye. Og hvor var det fedt ikke at være iblandt dem. Hvor var det fedt at stå på den anden side. At være den med svarene i stedet for spørgsmålene! Ikke fordi jeg tilnærmelsesvis har alle svarene, men jeg er heller ikke helt blank. Jeg er ikke længere en af dem der nervøst og spørgende krydser fingre for, at jeg kan finde bare én at sidde sammen med i frikvarteret, at der vil være bare én jeg kan snakke med. Jeg er en del af skolen, miljøet, helheden. Og jeg elsker det. Den klasse jeg er tilknyttet har et andet linjefag end mig, men det er ikke noget der betyder noget. Fordi det er ikke det faglige jeg er der for. Det er alt det andet. Der er tre andre tutorer tilknyttet samme klasse, vi er et team, og de har samme linjefag som de nye, og kan derfor svare på de faglige spørgsmål. Jeg får derimod en masse personlige og sociale spørgsmål. Lidt grænseoverskridende, men samtidig også rigtig fedt at være tvunget til at åbne op på den her måde.

Jeg håber virkelig for de nye studerende at deres første år blir bare tilnærmelsesvis lige så skønt som mit var....

torsdag den 19. august 2010

strøtanker...

Gider normalt ikke selv læse den her slags indlæg, men jeg har bare så mange tanker og så lidt tid, at jeg desværre ser mig nødsaget til...... tja..... i punktform. ØV tænker du allerede, men jeg lover at uddybe nogle af punkterne senere. Her kommer ihvertfald de tanker der fiser rundt inde i mit hoved i de her dage.

  • SAVNER min far
  • kunne ik tage over til KL alligevel, måske skæbnen forsøger at fortælle mig noget her?
  • er bekymret for om Eksmanden snart introducerer den nye for børnene, hvor meget må man blande sig der?
  • er sindssygt glad for at han har mødt hende, fordi han nu bare er sig selv når vi mødes
  • har ondt i maven
  • glæder mig til skolestart, savner klassekammeraterne
  • sætter virkelig pris på mine venner, som bare er fantastiske.
  • skal snart tatoveres... og glæder mig
  • er underligt melankolsk og savner derfor Vesterhavet... på en eller anden måde er de to forbundet
  • forstår ikke hvorfor biografens popcorn smager sindssygt meget bedre end dem man kan lave derhjemme?
  • elsker dansefilm... og trænger snart til at komme ud og danse igen.
  • Må man være bekymret for at man nærmer sig 28? Eller er det kun 30 det er tilladt at flippe lidt ud over?
  • ondt i hjertet over at børnene blir kede af det når jeg afleverer dem
  • hvorfor er det altid de samme mennesker der står for alt det sociale på skolen?
  • Ved ik helt om jeg tror på monogami... det mislykkes simpelthen for alt for mange
  • Hva skal jeg tage på til fest hos Fodboldvennen på lørdag?

Puuuuuha så fik jeg lige tømt ud!

mandag den 16. august 2010

når det er svært...

nogle dage er det bare sværere at være forælder end andre. Idag er en svær dag. At skulle sige farvel til to triste børn i børnehaven er simpelthen så hårdt. Datteren græd. Hun græder ellers aldrig når hun bliver afleveret. Hun elsker at gå i børnehave. Men idag græd hun. Hun græd, fordi hun ved det er hendes far, der henter hende i eftermiddag, og så går der mange dage inden hun ser mig igen. Det var meget tæt på, at jeg også græd. Fordi der findes ikke noget mere ødelæggende end ens børns tårer. De rammer helt derinde, hvor man er allermest sårbar. Når de så er i selskab med et "mor du må ikke gå" så er det bare mere end jeg kan klare..
Det gør så ondt at se, at det gør ondt på børnene. De kan jo ikke gøre for at mor og far ikke kan være sammen mere. De kan ikke gøre for at de skal undvære hhv. mor og far en hel uge af gangen. De kan ikke gøre for det. De er uskyldige i det her, og samtidig dem der er hårdest ramt. Jeg hader det.

onsdag den 11. august 2010

han ser en anden!?

Jeg blev hentet af Eksmanden på arbejdet idag. Det i sig selv burde have fortalt mig at noget stort var under opsejling. I løbet af de næsten 11 år vi havde været sammen, kan det tælles på to hænder hvor mange gange det er sket.
Men det jeg kom fra... Han sidder så i bilen og siger: "Kan du huske at vi blev enige om at når vi begyndte at se en anden så ville vi sige det til hinanden?"

Først og fremmest.. så var det ikke noget vi blev enige om. Det var noget han bad mig om. Jeg svarede dengang at hvis det på et tidspunkt blev alvorligt med en fyr, så ville jeg selvfølgelig informere ham om det. Han er derfor lykkeligt uvidende om alt det som i ved!!

Nå men. Han fortæller mig at han i weekenden har mødt en pige, som han "nu ser", og hvordan reagerede jeg? Jeg var lige ved at klappe i mine små hænder af begejstring! Jeg har SÅDAN glædet mig til at han skulle komme videre. Jeg har glædet mig til at han skulle tillade sig selv at møde nye mennesker, opleve livet, give slip. Han var næsten grådkvalt, da han fortalte det, og jeg var ET stort smil. Jeg håber virkelig for ham at han kan finde det han leder efter.

Og nu sidder jeg så og skriver det her indlæg og tænker på.. hvor blev jalousien af? Det er kun 4 måneder siden han flyttede... Hvor blev følelsen af at det var ham og mig imod resten af verden af? Skal jeg slet ik være trist?? Måske kommer det snigende lige pludselig, måske bryder jeg sammen, måske.... Men jeg tror det ikke. Fordi jeg håber virkelig at han blir glad!

tirsdag den 10. august 2010

ting der undrer mig i blogland...

Altså.. jo længere tid jeg er her, jo flere ting undrer jeg mig over! Der er mange pudsigheder, mange uskrevne regler, og en eller anden underliggende konkurrencementalitet som jeg bare ik fatter??

Jeg har helt holdt mig fra de der filosofiske overvejelser omkring hvorfor jeg blogger, fordi jeg VED hvorfor jeg gør det.. Tilgengæld kan jeg godt undre mig over hvorfor andre gør? Er det for at få opmærksomhed? Er det fordi de elsker at skrive? Er det fordi de er kørt fast i vanen, og har et "publikum" der forventer det af dem? Er det fordi de virkelig har lyst? eller er det en sur pligt?

Hvordan er det blevet til en konkurrence om hvor mange læsere, hvor mange hits man har? Er det fordi jeg er ung i det her miljø at det virker mærkeligt på mig? Eller er det bare min grundlæggende naivitet der gør at jeg bare ik fatter det?

Fordi jeg forstår det virkelig ikke....

Og så er der en ting mere. Det der med anonymiteten. Jeg er ikke synderlig anonym. Man kan sagtens finde ud af hvem jeg er hvis man vil. Og hvis der er nogen der kender mig, som tilfældigt falder over min blog, vil de heller ik være i tvivl om, at det er mig. Jeg forbeholder mig retten til at holde mit fjæs udenfor indtil videre, men det er fordi det stadig er nyt for mig. Der er allerede mennesker der kender mig som læser det jeg skriver. Men det ændrer ikke det jeg skriver. Fordi det jeg skriver ER mig. Nå men det var faktisk Morfars tvivl, der fik mig til at tænke over det her. Fordi den ene kommentar til hans indlæg kom fra en der kendte ham. Allerede der er anonymiteten vel forsvundet... eller hva? Fordi vi nu alle ved at hun kender den "rigtige" Morfar...

Sikken masse spørgsmål..

mandag den 9. august 2010

FÅRK jeg glæder mig!!!


Det her.. det glæder jeg mig godtnok til!! En vaskeægte convention.. i bette Danmark!! Og ja.. den hænger på mit køleskab:D

velsiddende cowboybukser.. helt uden stræk!

Altså nu det der med at jeg har tabt mig ik? Det begynder jeg jo så at få rigtig mange komplimenter på.. Senest fra en tidligere kollega, Bedsteveninden og min Ekssvigerfar. Alle virker meget imponerede. Og jeg har ellers været MEGET dårlig til at holde det ved lige her i sommerferien, hvor jeg bare har arbejdet (med dertilhørende meget dårlig kantinemad) og drukket liige en enkelt øl mere end jeg plejer. Til gengæld har jeg jo så også danset nattene tomme, og cyklet på arbejdet, så vægten har faktisk holdt sig!! Den har åbenbart besluttet sig for at holde sig under det forhafte 7 tal... Det blev jeg da så glad over, at da jeg fik udbetalt mine feriepenge måtte jeg ind og købe nye bukser.. Jeg havde jo så også kun et par som jeg ku passe, så det virkede som en god ide! Og jeg siger dig... det er MEGET MEGET MEGET længe siden jeg har kunnet gå ind i hvilken som helst tøjbutik og rent faktisk kunnet passe bukserne derinde.. Jeg var ved at gå helt i selvsving af begejstring da jeg var nødt til at købe det ene par i en str 40!!
Det her virker måske tåbeligt på jer skønne mænd der læser med.. Men det betyder faktisk noget. Ikke at føle at man er for tyk til det tøj man gerne vil gå i. Jeg har for første gang i 7 år købt et par cowboybukser der ikke er stræk i overhovedet.. og for satan de sidder godt! Prøv selv og se:


Og jeg undskylder for rodet.. jeg var igang med at sortere tøj vol. 2 da jeg tog billedet:)
So this is a joyful day!!
Jeg endte med at købe tre par bukser, og så også lige lidt ekstra. Jeg var derfor 1800 kr fattigere da jeg kom hjem den dag... Men det var hver en krone værd, for jeg føler mig da bare SÅ skøn i det nye tøj:)

fredag den 6. august 2010

endnu en torsdag aften...

Fik en besked fra Romantikeren igår: Kommer du ikke ned på skolen når du har fri? Vi sidder nede i caféen" Arhmen hvem kan sige nej til det? Så selvfølgelig var jeg klar. Jeg ankommer stadig iført uniform og det hele, og der går ik 20 sek så har jeg en øl i hånden og er midt i et spil Trivial Pursuit. Bare ik lige med de samme regler, som jeg plejer at spille med. Der gik ik mere end et par timer, og så var folk fulde. Virkelig fulde. Jeg fik slæbt Romantikeren og hendes veninde med i byen, bare for at have fornøjelsen af at Romantikeren opholdt sig på toilettet, med hovedet i spanden, og veninden løb ind i ekskæresten, så de tog lige et større opgør. Hva F***** gør man så? Jo jo man løber fra den ene til den anden, for at forsøge at sørge for at de begge er ok. Fordi man (desværre) ikke selv er så fuld at man er ligeglad. Nå men så lukkede stedet vi var på, og jeg fik med STORT besvær slæbt Romantikeren hjem i seng. Hun var meget ked af det. Romantiker som hun er, så håber, føler og tror hun på at han måske kunne være den eneste ene. Og det viser sig jo gang på gang at det var han ikke. Det skete også i tirsdags. Så hun drak sine sorger væk for en aften i går. Nå men jeg fik puttet hende, sørget for en spand, og gik så ned i byen igen for at forsøge at finde veninden. Som var fuldstændig forsvundet. Tilgengæld faldt jeg over nogle af Romantikerens gamle efterskolekammerater. Som spurgte hvor hun var blevet af. Og lige pludselig havde vi snakket et par timer, og den ene var rykket meget tæt på. Han er lige kommet hjem efter x antal måneder i livgarden. Så har du en ide om hvilken type ik? Han er også lige blevet single. Som i LIGE. som i DAGEN FØR. Og jeg har altså ikke lyst til at være rebound. Men han var sød, bad om mit nummer, og fik det. Og så blir det interessant at se om jeg hører fra ham...

Men nu gider jeg altså ik lege ung og single mere.. glæder mig til at komme på arbejde i morgen, og glæder mig til at ungerne kommer hjem på søndag, og blir hjemme hele ugen:)

torsdag den 5. august 2010

min mor....

Min mor har overlevet meget. Hun har haft et hårdt liv, med vold, svigt, sygdom og store, svære følelser. Hun har overvundet sin negative arv, og formået at give os børn det modsatte. Hun er mønsterbryder. Mange vil kalde hende stærk. Men det er hun ikke for mig. Hun er skrøbelig. Jeg har altid haft et specielt forhold til min mor. Først fordi jeg boede hos min far efter deres skilsmisse. Da han så døde, og jeg flyttede hjem til min mor, så skulle vi lære hinanden at kende igen. Dengang havde hun en kæreste som meget godt kunne lide at smide med ting når han blev vred. Han blev smidt ud da han kastede min lillebror ind i en væg. Kort efter dukkede en ny mand op. Hans fritidsbeskæftigelse var i bedste fald at ignorere mig. Min mor så det ikke. Hun var forelsket. Alt for forelsket. Han behandlede hende godt, og min lillebror godt, og jeg overlevede. Jeg blev stærkere. Så blev min mor syg. Meget syg. Først med kræft, og derefter en svær depression. Hver gang vi gik ud af døren om morgenen var hun sikker på at vi ikke kom tilbage. Det var hårdt. Jeg var ung teenager. Lige siden har det været svært at snakke med min mor om de svære ting i livet. Om følelser der gør ondt. Om grænser. Om det der gør mig ked af det. Fordi det aldrig føles som om hun helt forstår. Min lillebror har ingen kontakt til min mor mere. Hun ser stort set ikke sin familie. Der er kun mig, mig og børnene. Og det gør jo bare det hele så meget sværere. Fordi jeg ved at hun kun har os.

Men det ændrer jo ikke på at jeg var nødt til at råbe af hende. Var nødt til at forsøge at få hende til at forstå at hvis hun har et problem vil jeg virkelig sætte pris på at hun snakker med mig om det, i stedet for at plastre det udover diverse sociale platforme. Og nej hun forstod det ikke. Hun kunne ikke se problemet. Fordi det "er jo bare sådan jeg har det?" Men hun accepterede at hvis der fremover er meldinger af den art, så skal de vendes med mig først, så nu håber jeg det hjalp. Så behøver jeg i det mindste ikke få smidt hendes manglende støtte i hovedet hver gang jeg tænder for computeren...

onsdag den 4. august 2010

HELT ÆRLIGT!!??

Bliver SÅ vred og skuffet når min mor beslutter sig for at plastre Messenger og Facebook til med følgende:

” synes det er svært at forklare mine små guldklumper,at alt skal gå op i en højere enhed og derfor kan de ikke komme på besøg så tit mere.Puh,er hårdt.Føler jeg sårer dem,selv om jeg ikke er skyld i noget af det”

‎"...så er ferien ved at være slut.Synes slet ikke den har været som jeg ville....og er bare gået stærkt."

”synes det er skræmmende SÅ meget min datter har forandret sig...kender hende ikke mere. –”


”kan ikke forstå at du tager på arbejde, når det er din uge til at have børnene, de ser jo næsten deres far mere end de gør dig”

Jamen du må fandme da undskylde at jeg er blevet skilt og forsøger at skabe mig et nyt liv. Og jeg er da også rigtig ked af at din ferie ikke er blevet som du troede, men min ferie er ikke beregnet på at være sammen med min mor hele tiden. Og ja det er da enormt synd for dig, at DU må forklare MINE børn at de ikke kan besøge dig så tit fordi JEG er blevet skilt fra deres far.. NÅR DU NU IKKE ER SKYLD I NOGET AF DET!!!!!! FORDI DET ER JEG JO!
Og ja, hvad bilder jeg mig egentlig ind at tage på arbejde?? Joo måske det er noget med at jeg er på SU og har 2 huslejer?? Og har sådan noget der hedder en arbejdsmoral. Det er noget med at man rent faktisk dukker op på de tidspunkter hvor man skal.. og den har jeg sørme arvet fra... dig mor!

Og så på Facebook.. jeg mener… helt ærligt????

søndag den 1. august 2010

månedens mand..


Ja månedens mand for August er ham her: Shia LaBeouf

Og hvorfor er han så det? Fordi han på en gang er kær, sjov og nørdet på den rigtige måde. Fordi han er en star på trods af at han overhovedet ikke er typisk stjernemateriale, og fordi han kunne score Megan Fox (også selvom det kun er på film). Fordi han spiller så jeg tror på ham, fordi han er sådan en man bare godt ku tænke sig at få lov til at lære at kende. Fordi han er lækker på sin helt egen måde.

Og ligner han forresten ik Dylan fra Beverly Hills på det her billede? Eller er det bare mig..

lørdag den 31. juli 2010

hvad gør en kvinde smuk?

Hvad gør en kvinde smuk?

Det er et simpelt spørgsmål.. men findes der et simpelt svar?

Det har tumlet rundt inde i mit hoved de sidste par dage, efter at have haft fornøjelsen af, at intet mindre end 4 forskellige mænd har brugt lige præcis det ord, i forbindelse med mig. Smuk. Og i meget forskellige situationer.
En ven som er flyttet til Californien skrev at han savnede min slags kvinder, at dem er der ikke mange af derovre. Min slags? Intelligent, smuk og nørdet sagde han. TAK!
En studiekammerat i en ordentlig brandert som kyssede mig forhåbningsfuldt på kinden og sagde: "LMP du er virkelig en smuk pige. Virkelig smuk" TAK!
En tilfældig bekendt, som overfor en (indsæt grimt ord) pige der kritiserede min ufestlige påklædning (jeans og t-shirt) i forbindelse med en bytur, kiggede på mig og sagde: "Jeg synes altid du er smuk" TAK!
Og sidst men bestemt ikke mindst. Ham jeg vågnede op ved siden af i morges, som halvvejs åbnede øjnene, smilte, trak mig ind til sig, og hviskede: "ved du godt hvor smuk du er?"

Det er jo smigrende på så mange planer at man slet ik fatter det. Men det er også løgn. Fordi jeg er ikke smuk. Ihvertfald ikke i den gængse opfattelse af ordet. Jeg er hverken blevet udstyret med perfekt knoglebygning, langt bølgende hår, en str. 36-38 figur, evnen til at tryllebinde mennesker, feminin udstråling, og alt det der i mit hoved forbindes med skønhed. Så hvad betyder det så? Hvad er skønhed? Hvad gør en kvinde smuk? Og det er ikke de indre kvaliteter jeg er ude efter her, fordi af de her 4 mænd er det kun ham i Californien der rent faktisk kender mig.

Hvad er skønhed for dig?

Hvad gør en kvinde smuk?

onsdag den 28. juli 2010

midnatsgave fra Københavnsk Lækkerbisken

Jeg fik den her af KL i nat kl. 01.21 efter at have snakket på messenger i et par timer... Den er rigtig god, og jeg havde ik hørt den før. Skidesødt altså at han sender mig sange.. det er ik første gang. Så kommer der et youtubelink og en sød godnat hilsen, som det sidste inden jeg slukker computeren. Altså også pisse smart med messenger.. så kan man sidde der og se på hans smukke ansigt imens man snakker sammen;) Anyways, jeg sys jeg vil dele den med verden, fordi det faktisk er en fed sang! B.O.B feat. Hayley fra Paramore



Can we pretend that airplanes
In the night sky
Are like shooting stars
I could really use a wish right now
Wish right now, wish right now

tirsdag den 27. juli 2010

Eksploderende sexlyst tilbydes!!

Fik følgende mail:

Få sexlysten til at eksplodere, gratis!

Få sexlysten til at eksplodere gratis med Feminex. Bestil din velkomstpakke med den nye sexlystvækker og få 30 dages forbrug af Feminex helt GRATIS. Du betaler kun for pakning og fragt.

Øhh tak.. men nu er det ik lige lysten der er et problem vel!!!???

Så i den næste mail, vil jeg gerne ha vedlagt et mailorder-a-man katalog.

Jeg takker på forhånd

Little Miss Phoenix

mandag den 26. juli 2010

når børn gør ting lidt sjovere..

Der er altså bare nogle ting som er MEGET sjovere når man har børn. Jeg kom til at tænke tanken idag da jeg havde ungerne med ude i haven.. de legede, og jeg fjernede ukrudt. Det har normalt været Eksmandens opgave alt det der udendørs grooming, så det er meget længe siden det er blevet gjort, og man vil jo gerne ha huset solgt, så altså... Der sidder jeg så på knæ, og Sønnen spørger om han skal hjælpe. ja tak! Lige pludselig ændrede en MEGET kedelig ukrudtsfjerning sig, til en sindssygt sjov konkurrence om, hvem der kunne finde ukrudt med den største rod! Og sådan er det bare.. børn har en fantastisk evne til at tilføje noget ekstra spas. Jeg nævner i flæng:
Børnefødselsdage! De virker ulidelige og mildt sagt uinteressante når man er ung og single og børn bare siger en ingenting. Men når man selv har dem.. så nyder man dem!
Indkøb! Ja jeg har hørt om de der skrækkelige unger der skriger og råber, men mine.. de er fandme sjove! Moar må jeg ik hente mælken? JO det må du da ihvertfald! Og agurken, salaten, rugbrødet, yoghurten, pestoen, osv..
Storcentre! "Mor, hvorfor har damen sådan en mærkelig hat på?" "øhm jo det hedder en burka" "Men hvorfor har hun den på?" Øhhh jo ser du....
Juleaften! Ja ja det er også hyggeligt når man bare selv får gaver, nyder maden og alt det der.. men det er ingenting i forhold til at se sine børns øjne lyse op ved synet af juletræet.
Forlystelsesparker! Som kan være virkelig sjove når man er afsted som voksen, men bare er en tand bedre med børn.
Knus! Ja det er skønt at få et knus af en man elsker, en man holder af. Men det er fantastisk at få det af sine børn.
Når andre mennesker snakker om deres børn. Det er SÅ trælst, SÅ ulideligt, SÅ irrelevant når man ikke har børn, men det er faktisk ok forståeligt når man selv har dem.
At smøre madpakker. Ja det er et nødvendigt onde, men det er også en kilde til glæde og begejstring.
Insekter. Som jeg faktisk ellers ikke er så vild med, men som jeg pludselig kan stå med 3 i hånden af, for at forklare to meget fascinerede børn hvad det er, hvor de lever, hvad de spiser osv..

Og det var bare lige det jeg kunne komme i tanke om lige nu.. fordi der findes jo så mange ting, så mange oplevelser, så meget som de hersens unger beriger ens liv med.. det er da fantastisk:-)