kan næsten smage friheden....

eks'en gjorde noget overraskende sødt i går aftes.. og det fik i den grad alarmklokkerne til at ringe! For første gang, siden dengang han skulle fortælle at han havde fået den første kæreste, tilbød han at hente mig på arbejdet, "fordi han alligevel havde noget at snakke med mig om"

ÅH NEJ tænkte jeg så! Jeg magter simpelthen ikke flere kærester lige nu..

Og nej! Det handlede ikke om en kæreste. Det handlede om et hus. VORES hus. Det hus som han flyttede fra for 8 måneder siden. Hvorefter det blev mest mit.. og kun hans på papiret. Det hus som har stået til salg i 7 måneder, med meget lidt gang i salget. Det hus som hænger mig langt ud af halsen. Ikke fordi det er et fesent hus... nej det er faktisk ret fantastisk, og jeg har elsket at bo her, men fordi det holder mig fast. Det holder mig fast i den fælles fortid med Eks'en. Det holder mig fast både økonomisk, men et eller andet sted også følelsesmæssigt. Jeg kan ikke starte HELT forfra, før jeg får et andet sted at bo. Og det kræver jo så at huset bliver solgt...

Og ved du hvad? Det var lige præcis det han foreslog. At han skulle købe huset.

og... hvad skal jeg nu synes om det?

fedt, fantastisk, uforståeligt, kringlet, godt for børnene, forvirrende for børnene, mærkeligt at forestille sig, jubii at jeg kan komme videre, alt på en gang?

Han vil ihvertfald undersøge muligheden, men sys lige han ville vende det med mig først.. jamen... altså.... tak!

og så krydser jeg ellers fingre nu!!!