torsdag den 30. september 2010

Undskyld hvornår skete det lige?

Det er ikke fordi jeg sys den her sang er god... Det er heller ik fordi musikvideoen er synderligt kunstnerisk, ej heller er det teksten.. men! PRØV LIGE OG SE DEM!! Hvornår er Nik og Jay blevet SÅ lækre?? Den havde jeg godtnok ik set komme... TAK TIL KINKY for at gøre mig opmærksom på den!



Fordi nøgne mænd.. det er VIRKELIG noget jeg sætter pris på!

Især nu hvor jeg ikke må røre:D

mandag den 27. september 2010

fødselsdagen....

Så blev min egen lille Star Wars fan 4 år. Det var med tema fest og det hele og alle de nærmeste + lidt ekstra var samlet. Han havde en dejlig dag, fik alle de gaver han havde ønsket sig, og var meget træt da vi tog hjem :)

Det var en akavet situation af flere grunde og på flere planer. Først og fremmest er det første gang vi alle er samlet, siden mig og Eksen gik fra hinanden, og ja.. så var der jo den med den nye kæreste. Jeg har overvejet at stille det lidt op i punkter for at undgå en KÆMPE smøre, men jeg tror bare det blir skrevet som jeg har oplevet det. Det tog mig lige en dags tid at fordøje det hele, det er derfor jeg først skriver nu.

Det med familien.

Jeg har været nervøs for hvordan hans familie ville reagere overfor mig. De havde slet ik set det komme da vi gik fra hinanden, og har haft meget svært ved det. Så jeg var meget meget meget glad for at få et KÆMPE knus både af Ekssvigermor og Ekssvigerinden. De er nogle bestemte madammer, som ik finder sig i noget som helst. Det er to stærke personligheder som har deres helt egen mening om hvordan ting hænger sammen! Det tog mig laaaang tid at lære dem at kende og endnu længere tid at kunne omgås dem. Men nu.. nu kan jeg mærke at jeg havde savnet dem, og at de har savnet mig. Hvilket både blev vist og sagt. Og det var faktisk ret fantastisk.

Det med Den Nye Kæreste.

Eksen havde ikke fortalt dem at hun skulle komme. Jeg havde jo "advaret" mine nærmeste og vores fælles venner. Men hans søster vidste det ikke. Hun var rasende. Ikke mindst fordi at DNK overhovedet ikke hilste på nogen af dem. Hun sagde ikke hej da hun kom og heller ik farvel da hun gik. Hun satte sig ved bordet sammen med Eks'ens familie ved siden af ham under spisningen, og sagde ikke et ord. Det var utroligt akavet. Især for dem. Han introducerede hende ikke som sin kæreste, der var INGEN der snakkede om den kæmpe elefant der stod midt i rummet. Jeg lod som ingenting. Jeg var sød og smilende overfor hende og koncentrerede mig udelukkende om at fejre min store dreng. Men hvor var det mærkeligt... Eks'ens familie tog meget tidligt afsted, efter at have sagt at de glæder sig til at se mig igen og at det må blive snart. Kunne tydeligt mærke på dem at de var kede af det. Tilbage sad de to ved et bord, og vi andre ved et andet bord... Det var mere end underligt...

Og hvad skal jeg så tænke og tro nu?

Jeg har besluttet mig for at trække mig helt ud. Jeg hverken kan eller vil bruge min sparsomme tid på det der. Det kan kun give problemer, og jeg kunne mærke det i optrækket allerede i går. Så længe mine børn bliver behandlet ordentligt og med respekt, så er jeg glad. Hvis jeg kan mærke på dem at der er noget som ikke helt stemmer... så må jeg tage det med Eksen der. SÅ altså. Jeg vil være overskudsagtig og awesome og lade det gå som det gør. Fordi der er ikke noget jeg hverken kan eller skal gøre ved den her situation. Det er hans rod og hans problem...

LMP over and out :)

lørdag den 25. september 2010

A HVAFFOR NOGET!!??

Min eksmands nye kæreste skal med til Sønnens 4 års fødselsdag. De har været kærester i....... (vent på trommehvirvlen)....... 3 uger!!!!

Altsååååååå er det mig der har misforstået noget her? 3 FUCKING UGER!! Jeg synes det er ganske glimragende dejligt for ham at han har en kæreste. Det er nummer 2 siden vi gik fra hinanden, og han virker virkelig glad. MEN hun skal da under ingen omstændigheder efter kun 3 uger være med til Sønnens fødselsdag!? Hun har ikke mødt hans familie endnu, og nu får hun simpelthen fornøjelsen af hans familie, min familie og vores fælles venner.. PÅ EN GANG! Og de fleste af dem ved slet ik at han har en kæreste. Stakkels menneske.

Hvis det så bare var det.. ja så ville jeg formentlig kun have ondt af kvinden. Men der er jo meget mere i det. Det handler jo om vores børn det her. Hun er allerede blevet introduceret for dem som hans kæreste. Datteren synes hun er sød, hvilket jo er dejligt, men det er i den grad også et problem. Er jeg uretfærdig hvis jeg synes det er fuldstændig uansvarligt at præsentere kæresten for børnene efter 3 uger!!?? Hvordan kan han ha den fjerneste ide om hvorvidt det her er noget der er en fremtid i? Jeg vil altså helst ikke se mine børn mere såret end højst nødvendigt!! De blir da snotforvirrede af det her! Tilsyneladende er hun allerede en del af deres hverdag..

Jeg aner simpelthen ik hvad jeg skal tænke og tro om det her...

onsdag den 22. september 2010

mandag den 20. september 2010

NØRDBEVIS!!!

Jeg har haft en fuldstændig fantastisk weekend!!

Og der er simpelthen sket SÅ meget, at der skulle være stof til en masse indlæg.. men det her.. det skal handle om min nye tus! FORDI.. jeg har fået det ultimative nørdbevis! SE SELV!!

Det er utrolig dårlig kvalitet det her billede, så i får lige et mere... Det er svært at se detaljerne der, men så kan i få en ide om hvor FULDSTÆNDIG FANTASTISK DEN ER!!


Jeg er SÅ glad:)

torsdag den 16. september 2010

det der med boybands...

altså... jeg er jo nok nødt til at indrømme.. at jeg stadig har et specielt sted indeni som er reserveret til de der halvfemser boybands. Backstreet Boys, Take That, N'Sync, Westlife.. Jeg slugte det råt dengang, og kan altså ik sige mig helt fri for at jeg stadig blir lidt blød indeni når jeg hører det.

"I'll never break your heart
I'll never make your cry
I'd rather die
than live without you
I'll give you all you need
honey thats no lie"

det er jo ik ligefrem dybt og sigende. Det er heller ik særlig interessant. Men på trods af det, så har jeg det på samme måde med det her musik, som jeg har med serier. Jeg kan simpelthen ikke stå for det! Måske er jeg bare ved at være gammel??? Og nostalgisk.. Jeg ved det simpelthen ik, men må altså konkludere, at på trods af overdrevne klicheer, rædselsfuld koreografi, intetsigende tekster og stereotype grupper, så kan jeg alle teksterne, til alle sangene, og jeg synger med.. højt og tydeligt og med et smil på læben!!! Min indre poptøs for fuld udblæsning:D

onsdag den 15. september 2010

findes der noget grimmere....

end mænd i ridebukser!?

HELT ÆRLIGT!! Jeg kan til nød forstå hvorfor de skal være iført den slags beklædning når de rent faktisk sidder på en hest. Og her vil jeg slet ik komme ind på hvor enormt umandigt det er at gå til ridning. Nej det jeg slet slet slet ikke forstår er de mænd som INSISTERER på at have dem på i andre offentlige rum. Som eks. på mit arbejde... NEJ TAK siger jeg bare!! Jeg har ikke lyst til at blive konfronteret med synet af et par tynde mandeben i sådan et par beigefarvede ridebukser... fy fan siger jeg bare! Nu er jeg faktisk normalt ret large med påklædning, folk kan sgu gå i det de har lyst til. Selvfølgelig tænker jeg nogen gange mit. F.eks når jeg ser en matrone af en kvinde, i en meget stram top og uden bh, så man kan se hvor triste hendes bryster er. Jeg er jo kun et menneske. Men helt ærligt... synet af en mand i ridebukser... det er mere end trist. Det er mere end grimt. Det er mere end uheldigt. Det er en forbrydelse. Når nu i kan iklæde jer så meget andet. Hvorfor HVORFOR tager man så sine fårking ridebukser på ud i offentligheden? Svømmere render jo for fanden heller ik rundt i badetøj, og fodboldspillere i fodboldtøj?

Jeg forstår det ikke...

men vil i ik nok lade være?

tirsdag den 14. september 2010

en hjemmedag...

jeg elsker at være 2. års! mest fordi vi ikke har mødepligt... det betyder at på grå og kolde dage som den idag.. kan jeg sidde i mit nattøj kl 11.46 og skrive det her indlæg, imens ungerne, som også stadig er iført nattøj, sidder ved siden af og ser Landet For Længe Siden. Der står popcorn på bordet, tæpperne er puttet godt rundt om os, og vi hygger bare. Jeg burde egentlig have KLM lige nu.. men det er bestemt ikke et større tab. Den tid jeg får idag sammen med ungerne er langt mere værdifuld end den spildtid der er ved at sidde på seminariet... Nu er det heldigvis ikke normalt spildtid, men i dag, og i morgen er der seminar. Det betyder at alle de netstuderende dukker op på seminariet, og undervisningen tilrettelægges efter dem. Det er helt super med mig. De fleste lærere er gode til at sørge for at alle får noget ud af undervisningen, at det ikke bare er en masse gentagelser. Men hende i KLM..... hun er noget for sig selv. Hun insisterer på at vi alle deltager, og tager ikke rigtig hensyn til at dagstuderende og netstuderende overhovedet ikke har de samme forudsætninger og behov. Så det er simpelthen kedeligt for alle.. Trist!
Derfor skulle der heller ik særlig meget overtalelse til da Datteren i går spurgte om vi ik kunne tage en hjemmedag idag;)

Og hvor er det da bare kvalitetstid det her...

mandag den 13. september 2010

Baby I like it!!!!!!

Altså nu sys jeg faktisk ik den her sang er særlig god, og er bestemt ik fan af familien Iglesias.. men i den her video... HAPS hvor er han da en snack!!!

når en film bare fanger....


Der findes mange forskellige former for film. Og jeg nyder mange forskellige af dem. Jeg kan lide forskellige "genrer" og forskellige udtryk. Men en sjælden gang imellem er der en film der brænder igennem. En der rører mig helt inde i hjertekulen. En der på en eller anden måde skiller sig ud fra mængden. Det kan være fordi den er banebrydende enten tematisk eller grafisk, men det kan også være fordi den bare rører mig. Tidligere er det film som Star Wars, Gladiator, A beautiful mind, Hotel Rwanda, the Matrix og Sin City. Det er længe siden kan i høre at der er en der virkelig har brændt igennem for mig, havde faktisk håbet lidt på det med Avatar, men det skete aldrig sårn rigtigt..

Igår så jeg endelig sådan en film. Den hedder Stages, og handler om bandet Dúné, og deres liv. Deres vej til succes. Det er alt lige fra deres studenterfester, tour, koncerter, kæresteproblemer, familiekriser osv. Man kommer helt ind under huden på bandmedlemmerne, og får virkelig et unikt indblik i hvordan det er at skulle kombinere det at være ung, med de samme problemer/udfordringer som alle andre, med en brændende ambition om at komme til tops.

Nu er jeg i forvejen Dúné fan. Deres koncerter er noget af det bedste jeg har set/hørt, så jeg havde virkelig glædet mig til at se den her film. Jeg havde høje forventninger, men de blev fuldstændig toppet!! Fordi den er ægte, den er smuk, hæslig, rå, tårefremkaldende, kvalmende og livsbekræftende... Den er det hele.

SÅ SE DEN!!! :)


søndag den 12. september 2010

en rigtig listedag idag..

Jeg har en rigtig listedag idag.. synes dagen i høj grad har været styret af forskellige former for lister.. se selv:

To do liste:
  • ordne vasketøj
  • bage boller
  • skrive invitationer til Sønnens fødselsdag og sende dem
  • tømme opvaskemaskine og fylde den igen
  • til Tupperwarehutlihut (ja jeg skammer mig)
  • i Blockbuster
  • handle ind
  • vaske gulv i påklædningsværelset (IGEN! MØGKAT!!!)
Filmliste fra Blockbuster:
  • Landet for længe siden
  • Barbie og diamantslottet
  • The hangover
  • Stages
  • Definitely, Maybe
Indkøbsliste Fakta:
  • popcorn
  • cocktailpølser
  • durum pasta penne rigate
  • pesto
  • roastbeef
  • fettucine agli spinate
  • kærgården
  • kyllingebryst
  • salathoved
  • pizzakit
  • 2 ds. tun i vand
Indkøbsliste Tupperware
  • maxi røreskål
  • 2 sandwichbokse (madkasser) som man selv kan tegne på! Det er fandme et smart koncept..
Ønskeliste til sønnens fødselsdag:
  • Gormitier
  • Bakugan
  • Traktor
  • Transformers
  • Helikopter (m. lyd)
  • Sværd
  • Nintendo DS
  • Lego
  • Ninja Turtles
  • Tøj str. 104

Kan du godt lidt se hvad jeg mener?? Så i aften vil jeg
  • lave en pose popcorn
  • starte et fodbad
  • og se en film
  • imens jeg glæder mig over at
  • have fået købt madkasser til ungerne
  • og fået ordnet alt det andet....
sikken søndag;)

fredag den 10. september 2010

og så blev man døbt....

Når man sådan går på sådan et seminarie, så er der jo traditioner der skal overholdes! En af dem, en af de sjoveste, er dåben. Det er primært for de nye, men fordi jeg ikke var med sidste år, så var jeg med i dag. Og hvor har det været en fuldstændig fantastisk dag!!
Jeg var på hold med et par grafikere, et par fys'er, to internationale, nogle ernæring og sundhed, en enkelt sono, og så en god bunke matematik og dansk.. og det var simpelthen et fantastisk hold!!
I al sin enkelhed går det ud på at man vader rundt (ca 14 km) op af bakke og ned af bakke, ude i skoven og ind i byen. I løbet af ruten er der poster, og man bedømmes efter hvor godt opgaverne udføres. Ved de poster hvor der var vand i nærheden, gav det bonuspoint hvis der var nogen der hoppede i, og dobbelt hvis man var nøgen.. så ja jeg har været nøgen i dag.. flere gange! Tilsidst ender det med at man kommer op til seminariet, får bind for øjnene, og skal igennem en slags bane, fyldt med de klammeste ting, der slutter ud i den fedeste rutsjebanetur hvor man lander i en KÆMPE masse vand.. Så rejser man sig op, og får sit nye navn, og dåbsbevis. Det hedder sig faktisk, at man ikke kan få sin bachelor hvis man ikke kan fremvise et dåbsbevis! Jeg har fornøjelsen af navnet LiderLMP!! Det er egentlig et tilnavn fodboldvennen og hans fodboldhold har givet mig, men det har simpelthen spredt sig til skolen.. og ved du hva? Det navn kan jeg sgu godt tage på mig;)

Jeg er nu træt, glad og fyldt med gode oplevelser og nye bekendtskaber... Dejlig dag!!

torsdag den 9. september 2010

Multitalent søger job!!!!

Kom så.. lad os teste den hersens synkronitetsting, og se om vi ik lige kan hjælpe en fellow blogger!!

fordi Spunky, søger job. Han skriver:

Jeg er bosat på Sjælland i Københavnsområdet og er villig til at rejse forholdsvis langt, jeg har 3 uddannelser bag mig, samt et par autodidakte, jeg kan, hvis jeg skal sige det selv, en fandens masse forskellige ting, jeg har et godt kreativt hoved og hænderne skruet godt på, så arbejdsområderne spænder bredt.
Her er et par overordnede punkter, inden for noget af det jeg har beskæftiget mig med: håndværk, design, detailhandel, service, planlægning, ejendomme, musik, cafe og restauration.

Jeg ved ikke hvor personlig jeg skal blive her, men spørg endelig hvis du mener du har relation til nogen der evt. kunne have brug for arbejdskraft eller så send mig en mail på [spunkflasher-at-gmail-dot-com]

Hvis der er hul igennem er det endog muligt at rekvirere et CV.
Så - kender du nogen, som kender nogen? Eller kan du sende beskeden videre? Lad os se hvad det her virale pjat kan bruges til?!

mandag den 6. september 2010

cølibat...

Jep... du læste rigtigt! Der står C-Ø-L-I-B-A-T... Jeg har lavet en aftale med to af mine veninder. Den går kort fortalt ud på at jeg går i cølibat de næste 2 måneder. Og cølibat menes virkelig bogstaveligt! Ingen form for sex overhovedet! Det eneste der er undtaget er gør-det-selv-sex. Jeg er liiiidt spændt på at se hvor mange kilo det ender med at der ryger på igen som konsekvens, men ideen bag er faktisk rigtig god. Jeg har brug for at tænke på noget andet. For at starte forfra om man så må sige. På den her måde ved jeg at der kun er en vej frem.. Jeg er sårbar lige nu, og så skal der bare ikke så meget til. Pigerne vidste lige hvilke knapper de skulle trykke på, jeg kan simpelthen ikke stå for en udfordring, så nu er aftalen indgået, og straffen er dyr hvis jeg overtræder den. Ønsk mig held og lykke!! Jeg får brug for det....

fredag den 3. september 2010

lægebesøg efter lægebesøg efter lægebesøg...

HA!

Jeg har da som minimum en kropsdel som er erklæret 100 % sund, rask og velfungerende! Jeg har den sidste uges tid besøgt 4 forskellige læger, både alm. læge, lægevagten, tandlæge og så en speciallæge. Jeg har været den heldige vinder af en halsbetændelse, en kæbehulebetændelse og en betændt tandrod.. Og nu ved alle jo godt at jeg ikke er typen der bider smerter i mig og er tapper.. nej det har gjort ONDT!!!!!!!!!!!! Så ondt at jeg har trillet tårer. Jeg har ikke sovet, spist eller grint i flere dage. Jeg har været så smadret at jeg slet ikke har kunnet fungere. Jeg har haft ondt i hovedet, nakken, kæben, ryggen, armen over det hele. Hele min krop har været ude af funktion. I tirsdags gravede tandlægen (til den billige pris af 4000,-) så noget betændelse ud af kæben på mig, og det hjalp da lidt. Så fik jeg noget penicillin for resten og det er også begyndt at hjælpe. Jeg er stadig ik 100% ovenpå, hvilket er liiidt surt når nu det er i aften at den famøse introfest er på skolen, men jeg er da tilstede. Og så kan jeg jo altid trøste mig selv med at mit underliv er topdollar:D