Min eksmands nye kæreste skal med til Sønnens 4 års fødselsdag. De har været kærester i....... (vent på trommehvirvlen)....... 3 uger!!!!
Altsååååååå er det mig der har misforstået noget her? 3 FUCKING UGER!! Jeg synes det er ganske glimragende dejligt for ham at han har en kæreste. Det er nummer 2 siden vi gik fra hinanden, og han virker virkelig glad. MEN hun skal da under ingen omstændigheder efter kun 3 uger være med til Sønnens fødselsdag!? Hun har ikke mødt hans familie endnu, og nu får hun simpelthen fornøjelsen af hans familie, min familie og vores fælles venner.. PÅ EN GANG! Og de fleste af dem ved slet ik at han har en kæreste. Stakkels menneske.
Hvis det så bare var det.. ja så ville jeg formentlig kun have ondt af kvinden. Men der er jo meget mere i det. Det handler jo om vores børn det her. Hun er allerede blevet introduceret for dem som hans kæreste. Datteren synes hun er sød, hvilket jo er dejligt, men det er i den grad også et problem. Er jeg uretfærdig hvis jeg synes det er fuldstændig uansvarligt at præsentere kæresten for børnene efter 3 uger!!?? Hvordan kan han ha den fjerneste ide om hvorvidt det her er noget der er en fremtid i? Jeg vil altså helst ikke se mine børn mere såret end højst nødvendigt!! De blir da snotforvirrede af det her! Tilsyneladende er hun allerede en del af deres hverdag..
Jeg aner simpelthen ik hvad jeg skal tænke og tro om det her...
Jeg synes du er meget fornuftig. Og jeg ville reagere præcis som du!
SvarSletUhhhhhh dilemma!!! Av av av! Den er svært!
SvarSletAltså first of all; Hold op hvor jeg godt forstår dig. Det lyder som en helt sindsyg idé og som rigtig dårlig judgement fra din ex-mands side. Det virker lidt som om han ikke rigtigt anerkender at det er en meget vanskelig og sårbar situation I står i, altså både i forhold til børnene men også din og hans nye relation.
Samtidig tænker jeg lidt "who am i to talk". Jeg mødte min kærestes børn efter 2 en halv månede. Dog en lidt anden setting. Det var nogle korte besøg i starten hvor det kun var mig der var der, og gradvist blev det mere og mere. Jeg synes at det var alt for tidligt dengang, men af forskellige årsager var det vigtigt for ham at det skete der. Nu er jeg rigtig glad for at det skete som det gjorde. Vi var ikke i tvivl om at vi havde fat i noget med fremtid i, men udefra så det nok forhastet ud. Jeg fik mange kommentarer om at vi da godt nok havde travlt, men vi var ikke i tvivl om fremtiden.
Før jeg mødte børnene, mødte jeg børnenes mor så hun ligesom vidste hvem jeg var. Jeg mødte min kærestes familie uden at børnene var med de første gange. Alt sammem for at børnene skulle føle sig trygge og at 'de voksne havde styr på det'.
Nå, enough about me - back to you; Det er svært for det lyder som om din ex er i gang med at gøre noget overilet. Men det er også svært for dig at blande dig - den ret har du jo ligesom afskrevet da du skrev under på skilsmissepapirene. Du kan have en holdning til det fordi det i høj grad vedkommer dine børn og den kan du dele og diskutere med ham. men beslutningen er hans. Hvis du siger at hun ikke må komme med til den fødselsdag så gør du bare relationen mellem jer endnu mere problematisk og så forgår det møde jo bare et andet sted. Men jeg synes helt klart godt at du kan diskutere situationen med ham. Hvis det forhold ikke holder oplever dine børn jo endnu et breakup og det har de da slet ikke behov for! Men for søren, det er også vigtigt at I holder en sober tone og en god relation.
Og du har ret; det lyder helt vildt at det stakkels pigebarn skal møde alle de mennesker på en gang - hvorfor siger hun ikke fra?? Enden har hun en lidt naiv indstilling til det eller også er hun ret overmodig - og jeg ved ikke helt hvad der er værst... Jeg var til et arrengement af den type efter ½ år og der havde jeg mødt både min kærestes familie, venner, exkone og den nye bonusfar - og det var en skrækkelig oplevelse alligevel. Altså, alle var søde og rare men det var da helt vild akavet og ikke ret afslappet.
mit råd er: tag telefonen og ring til ham. planlæg et møde så i kan tale face to face. Få snakket om det og fortæl ham hvad du mener og lyt til det han siger. Hold fokus på børnene - han må da også ville dem det bedste! Og no matter what skal du til den fødselsdag smile på den der overskudsagtige måde og rumme alle og give børnene en fansastisk dag - og så ringe til en veninde når alle er gået hjem og ungerne sover og fortælle hvor mærkeligt det hele var! Og skriv et blogindlæg!!
Mums... det her er jo guf for os der er fans af Mads og Monopolet. Nu er vi med!
SvarSletNå, men nu til mit svar. Og det bliver sikkert også lidt rodet, for tømmermændene er her stadig:
Du og din mand gik fra hinanden. Det var jeres rod sammen, der blev til jeres rod hver for sig. Jeg har jo læst din blog, så fra den digitale sidelinje virker det som om du til dagligt har affundet dig med den situation, ja endda frihed det har medført? Den lille smule du har skrevet om din ex-mand tyder på han har været mindre afklaret?
Nu er der en ny situation. Han har set 'the sunny side', og måske kastet sig ud i et nyt spændende eventyr, som på sigt kan jævne evt. ubalance i skyld/ansvar/gamle skelletter i skabene ud. Det er som du selv siger en positiv ting. So far so good...
Med hensyn til unger og ny kæreste/karatænetider, så er konsekvensen af jeres brud også at det ikke længere er din 'bagerforretning' hos ham. Så denne her må du bare finde dig i; du må stole på at din mand gør det han finder rigtigst. Og at det er det rigtige.
Han ville aldrig tænke at en psykotickillerbitch skulle puste lagkagelys ud! Hverken efter tre uger, eller efter tre år. Hvis din datter har mødt hende og synes at hun er sød, så har han nok fat i noget, og gudskelov for det, alternativet havde været langt mere uoverskueligt, hvis hun skal igennem en opmærksomhedskamp hos sin far, med hans nye kæreste.
Det er rigtigt at han ikke kan vide om det holder, men han kan have en fornemmelse/tro på tingene, og den må jo være god?
Tre uger er meget hurtigt! Hvis han var lidt egoist havde han måske også lyst til at have hende lidt for sig selv først, men det er hans problem. Dine børn laver ikke en tilknytning til hende som bliver et problem, hvis hun ryger ud igen om 14 dage, man ser hinanden an i starten, men det er da klart at hvis han laver den nummer igen og igen bliver det et problem. Så må I snakke om det, men jeg tror du måske gør et problem ud af noget der aldrig vil blive et problem.
Da mine forældre blev skilt, fik min far en ny kæreste meget hurtigt efter. Det var dejligt, for de blev skilt fordi min mor ville 'noget andet' og min far var rigtig´ked af det. Men min fars nye kæreste H blev også slæbt med fra day one til børnebørns fødselsdage osv. Da de efter 1/2 år gik fra hinanden fik han en ny kæreste K, og der havde jeg en snak med ham om at jeg gerne så at han lige tog temperaturen på det forhold, før mine børn blev involveret. Så jeg forstår det godt når du vil beskytte dem mod sår på sjælen. Men jeg synes du skal give ham en chance da det ikke er noget der nødvendigvis kommer til at ske.
Hvad gjorde jeg selv med børn og ny kæreste da jeg blev skilt?
Jeg var headoverheels forelsket og er det heldigvis stadig, men jeg var sikker (efter 3 dage!) på at det her kunne blive rigtig godt. På trods af masser af forhindringer. Vi var begge i andre forhold, jeg har tre børn, hun har ingen... listen er lang og der var komplikationer, som gjorde at det var... ja kompliceret!
På trods af det, så rakte vi ud efter den, udefra betragtede, spinkle chancer der var for at det kunne lykkes, fordi den i mine øjne aldrig var spinkel, men meget solid.
Da jeg blev skilt boede jeg sammen med min ex-kone i ca. tre uger, herefter flyttede hun og børnene var så hos os en uge ad gangen. Men da min nye kæreste jo god vidste at jeg havde børn, og så det som en betydelig større udfordring end jeg (jeg har jo vænnet mig til at de er der, hehe), så betød det at vi nærmest kun var sammen hver anden uge, og så om aftenerne når ungerne var puttet (boy kom de tidligt i seng i den periode!) Det var enormt opslidende at leve to opsplittede liv på en gang, og jeg sov mindre og mindre, og blev helt kulret i knolden til sidst. Jeg havde det efter 8 uger som om jeg i døgndrift skulle være klar til et eller andet. Mit private Guantanamo of Love om man vil...
Jeg vågnede en morgen ved vækkeuret ringede og bad min nye kæreste om at slukke det, men jeg kaldet hende bare min ex-kones navn!
SvarSletJeg skulle 10 dage til Sverige og holde jul, med mine tre dejlige unger og deres mor! Rejsen var købt før vi blev skilt, og vi kunne ikke klare at ungerne skulle forholde sig til også 'at miste julen'. Desuden var vi ikke uvenner - vi var bare ugifte!
Men jeg bad altså min nye kæreste om at gribe dybt i poserne med tillid, forståelse og overbærenhed, og jeg havde brug for at vise hende at det var jeg værd! At jeg er seriøs med det her!
Så forud for sverigesturen med min ex (ca. 10 uger efter vi blev skilt), havde jeg behov for at alle mødte alle. At vise min ex, at jeg havde en ny kæreste og at vi ikke tog til Sverige for at finde sammen, at vise min kæreste at jeg ikke tog til Sverige for at finde sammen med min ex. Og det kunne jeg ved at introducere hende for mine børn. Mit kæreste eje, som man ikke tilbyder til hvem som helst. Jeg havde behov for at vise min kæreste at nok lyder tre børn som en udfordring, men mine herlige unger er så nemme at holde af at det nok skal gå. In the words of Sidney Lee: De er NICE!
Jeg havde også behov for at ungerne vidste jeg havde fået en kæreste, så hun kunne komme og besøge os når de var hos mig. Det lettede en masse ting.
Hvordan gjorde jeg så?
Jeg inviterede min ex-kone og min kæreste på café i byen, så vi var et neutralt sted, og man kunne gå når 'man skulle noget andet'. Dealen var en kop kaffe, et ansigt og ikke andet. Det tog en halv time og var en 8'er i mærkelighed...
Dagen efter mødte min kæreste børnene hjemme hos os, og siden er det gået rigtig godt.
Dengang jeg blev skilt, skulle ældsteknægten holde fødselsdag. Tre dage senere. Så da vi havde fundet ud af det, holdt vi det hemmeligt for børnene til et par dage efter fødselsdagen, så knægten ikke fik et traume over at fylde år. Men vi skrev en mail til venner og familie om at vi skulle skilles, men at vi havde styr på det. Vi bad dem om at dukke op med smil, gaver og gode tanker, så drengen fik en god dag. Og så iøvrigt om at stole på vi som voksne mennesker nok skulle klare os igennem.
Jeg ville anbefale dig at gøre det samme. Skrive til din familie, og evt. vennerne, at din ex har sin kæreste med, og at det da måske kan virke pludseligt, men at du er glad på hans vegne og gerne vil byde hende ordentlig velkommen, og at det regner du med at de alle vil bakke op om, så børnene lærer hvordan voksne gør.
Du skal altså, hvis det overhovedet er dig muligt, byde hende velkommen, være hjertelig og vise dine børn hvordan man løser sådan en svær situation. Som et rummeligt og balanceret menneske med masser af værdighed og overskud. Selvom det nok kræver en dyb indånding når det ringer på døren.
Den var åbenbart længere end det kunne rummes af en omgang... altså kommentaren;-)
SvarSletSlap af, det skal nok gå, børn er hårdføre de tager ikke skade, du skaber en masse ballade over noget der ikke er sket endnu.
SvarSlet90% af dine bekymringer bliver aldrig til noget.
Kh Mof
blot ønsker at dele min erfaring med verden om, hvordan jeg fik min kæreste tilbage og reddet mit ægteskab ... Jeg var gift i 7 år med 2 børn, og vi levede lykkeligt indtil tingene begyndte at få grimme og vi havde kampe og argumenter næsten hver gang ... det blev værre på et punkt, som hun søgte om skilsmisse ... jeg forsøgte mit bedste for at få hende til at ændre hendes sind & bo hos mig fordi jeg elskede hende af hele mit hjerte og ønskede ikke at miste hende, men alt bare fungerede ikke ... hun flyttede ud af huset og stadig gik videre til at indgive skilsmisse ... jeg bad og prøvet alt, men stadig intet virkede. Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig til denne vidunderlige, store magi caster som vinder hjalp mig ud ... Jeg har aldrig været en fan af ting som dette, men netop besluttet at prøve modvilligt fordi jeg var desperat og venstre med intet andet valg ... Han hjalp mig caster kærlighed magi på hende og efter 48 timer, hun ringede til mig og var ked af al den følelsesmæssige traumer, hun havde kostet mig, flyttede tilbage til huset og vi fortsætter med at leve lykkeligt, børnene er glade for, og vi forventer vores tredje barn. Jeg har introduceret ham til en masse af par med problemer i hele verden, og de har haft en god nyhed ... Bare troede, jeg skulle dele min erfaring fordi jeg er overbevist om nogen derude har brug for er det ... Du kan e-maile / WhatsApp ham via + 2348151943640 (drobaspellhome@gmail.com)
SvarSlet