mandag den 31. januar 2011

why teachers drink...

jeg har snuppet det her fra en kollega på FB.. hun havde lagt linket til hjemmesiden ind.. jeg blev nysgerrig på grund af overskriften, og kan kun anbefale at se den.. det er både sjovt, sødt og tankevækkende hvad elever kan finde på at svare!!!

http://theforexmom.com/why-teachers-drink/


LOL

når grammatikken fejler...

Sidder i praktikken til en time, hvor en af mine medstuderende underviser i ordklasser, og opdager at 8. D da faktisk ved MEGET mere om grammatik end mig. På en skala fra 1-10 hvor pinligt er det så, at jeg som kommende dansklærer er dårligere til grammatik end de klasser som jeg skal ud og undervise? Det er pænt pinligt ik! Og jeg har prøvet.. jeg har virkelig prøvet! Problemet er at jeg sagtens kan finde ud af at formulere mig, både skriftligt og mundtligt. Jeg ved hvordan sætninger skal sættes op, og jeg har en fornemmelse for hvad der er rigtigt og forkert. Jeg kan ”høre” det. Og på mange andre områder er det her sprogøre en KÆMPE fordel. Men i den her sammenhæng, hvor jeg skal kunne forklare reglerne bag. Hvorfor det ord er en præposition, hvilke regler der gælder, og hvordan eleverne kan genkende og bruge dem.. der er det virkelig en ulempe. Det har aldrig været en nødvendighed for mig at sætte mig ind i det her. Så jeg er elendig til det… og jeg skal lære det nu! De næste to år skal jeg have hhv. religion og geografi, så der er grammatik af gode grunde IKKE noget der bliver vægtet. Jeg skal simpelthen fatte det nu. Og det gør jeg ikke. Jeg har terpet samtlige regler, jeg har lavet sætningsanalyse, og sat sætninger ind i et sætningsskema. Men det hjælper ik… så hvad gør jeg nu? Jeg aner det simpelthen ikke.... men hvor synes jeg da, det er vanvittigt pinligt, at skulle komme ud og undervise elever, i noget jeg er SÅ dårlig til!!

torsdag den 27. januar 2011

jamen hallo jeg har da også en blog!!

Puha det er længe siden jeg har været her sidst! Det er som om at den kombination der hedder praktik, FPO-skrivning, kæresteaktiviteter og børn overhovedet ikke overlader noget tid til at få skrevet. Det er så ikke det eneste der ikke er tid til... fjernsynet føler sig vist også lidt overset, og det samme må gælde for mine ellers højtelskede bøger! Og med hensyn til kreativiteten.. ja der er den da helt gal!! Jeg kan slet ik huske hvornår jeg sidst stod med en pensel i hånden..

Men selvfølgelig er der stadig tanker, og der er også sket usandsynligt meget!! Først og fremmest.. jamen så går det jo stadig fantastisk med CM. Han er alt hvad jeg kunne ønske mig og lidt til. Vi lærer hinanden bedre og bedre at kende, og bliver mere og mere involverede i hinandens familier og så videre. Og for hver ting jeg lærer om ham, for hver opdagelse, forklaring, lillebitte ny info, falder jeg mere og mere for ham.

med hussalget går det fremad, Eksmanden har fået en konsulent til at kigge på tallene, og det skulle være muligt at komme fra det her uden at vi ender med gæld. Så han tager nu det hele med i banken og så krydser jeg fingre.

Der har været kæmpe drama i venindeflokken. Man er ikke sammen med sin venindes eks.... især hvis man har fået at vide at lige præcis HAM er no go. Men det var der selvfølgelig en der var.. og så kom der også reaktioner.

Og så har jeg haft både verdens bedste, og verdens mest rædselsfulde praktiklærere... Og DET har godtnok været en oplevelse der har givet stof til eftertanke!

Jeg har fået bekræftet at jeg får religion som linjefag næste år

og så har jeg lagt planer for fremtiden... fordi lige pludselig så KAN jeg planlægge fremtiden.. fordi jeg har lyst og fordi jeg vil!

torsdag den 13. januar 2011

når der er noget der ændrer sig indeni...

okay.. når man finder sig selv siddende, kl 3 om natten, foran computeren, med tårerne trillende ned af kinderne, så ved man bare, at der er noget der har ændret sig.

For det første på grund af tårerne
For det andet på grund af tidspunktet
For det tredje på grund af computeren

Jeg har ikke let til tårer. Jeg er ikke typen der græder over hver eneste romantiske film, babyreklame eller lignende. Jeg brugte de sidste år at mit ægteskab på, at lære at spærre mine følelser inde, så jeg ikke blev såret mere end højst nødvendigt. Og hele det sidste år jeg var gift, græd jeg slet ik. Ikke en eneste gang.
Jeg er heller ikke natteravn. Jeg går normalt i seng ved 23 tiden. Jeg har brug for søvn.. og meget af det!
Og jeg har da aldrig siddet vågen klokken 3 om natten foran computeren. Ja ja jeg er flittig bruger af dens mange muligheder, og jeg bruger den i høj grad også til at kommunikere med. Men aldrig så sent om natten.

Og hvad har så ændret sig? Du ved det jo godt... CM

Igår havde han "ringet" til mig på Msn. Det har den pudsige funktion at jeg så kan se ham (fordi han har webcam) og han kan høre mig (fordi jeg har en mikrofon) Det var meget underligt i starten, men man vænner sig til det. Vi snakkede som vi altid gør. Grinte og snakkede alvorligt. Om alt og intet. Han fortalte hvor meget han savnede mig og sendte mig et stykke musik... det var det her:




så fik jeg gåsehud. Og kunne se han blev rørt. Da den var færdig sendte han den her..



han kunne selvfølgelig høre den samtidig med at jeg gjorde. Og jeg kunne se tårerne trille ned over hans kinder, og mærke hvordan de gjorde det samme på mig...

De der sange, det der kærlighed, det giver bare mening på en anden mening nu. Og på en måde hvor det rører noget indeni som ikke er blevet rørt før.

Så jeg giver op, kaster tørklædet i ringen og indrømmer at jeg har ændret mig. Han har ændret mig.. jeg er blevet en af dem der kan græde over sange, over savn, over kærlighed.

Og jeg aner ik hvad jeg skal synes om det

mandag den 10. januar 2011

WTF!!??

Det her http://www.victoriamilan.dk/ er en brandny hjemmeside... den kører under sloganet "Gør livet levende - ha en affære!"

Må jeg godt liiiige ha lov til at sige noget?

DET ER KRAFTEDEME DET MEST FORSKRUEDE SINDSSYGT UMORALSKE JEG HAR SET I MEGET MEGET MEGET LÆNGE!!

Hvad fanden ligner det at opfordre folk til utroskab!?

Som om de fleste mennesker ikke i forvejen har svært ved at stole på hinanden i en verden hvor utroskab er så udbredt, hvor tillidsbrud nærmest er hverdagskost, hvor skilsmisseprocenten er højere end høj.. skal vi nu også ligefrem opfordres til utroskab!?

Her går min grænse altså... jeg giver op. Verden er et forskruet sted!

søndag den 9. januar 2011

Cm mød Eks'en.... Eks'en mød CM

Det går jo faktisk meget godt det her. Det der med at få CM introduceret til alle menneskerne i mit liv. Det startede med vennerne, herefter kom min mor, ungerne og i fredags også Eks'en. Vi var inviteret til fødselsdagsfest hos en fælles veninde, som meget gerne ville ha CM med. Derfor bestemte jeg enstemmigt, at det ville være en god måde, for fortiden og nutiden/fremtiden at møde hinanden på. Det var på neutral grund, og der var intet tvungent samtale/samvær. Alle blev informeret, og så ventede jeg ellers spændt.

Og hvordan gik det så?

Det gik faktisk over al forventning. Alle parter opførte sig stille og roligt, CM og Eks'en snakkede endda sammen, og stemningen var afslappet og positiv. Eks'en valgte så at drikke sig ret så fuld, for derefter at insistere på at køre hjem, men hvis det er den eneste reaktion, så kan man vist kun arkivere aftenen som en succes!

Og endnu engang var CM en fornøjelse at have med. Jeg overraskes hver gang over hvor godt han bare passer ind, hvor naturligt det føles at han er sammen med mine venner, hvor usandsynligt glad jeg er for ham, og et eller andet sted er jeg også bare enormt stolt over at han er min. At jeg har fundet en kæreste som på trods af sin alder, sine erfaringer og den måde han har levet sit liv på, bare er så fantastisk god i mit liv. At han uden at tænke over det forstår hvad jeg har brug for, og gør det. At han er sig selv, uanset hvor vi er og hvem vi er sammen med. At jeg kan være stolt over at vise mine venner at han er min.

Nu mangler han kun at møde en... Bedsteveninden! Hun har været i Ghana det sidste halve år, og kommer hjem d. 23 januar.. er du gal jeg glæder mig!

mandag den 3. januar 2011

goddag Gorilla!

prøv nu lige og hør her... hvis jeg skal se ET ENESTE program med Sebastian mere, så går jeg amok! Jeg bliver simpelthen splitterravendesindssyg af at høre hans stemme! Det er lidt ligesom ham der Bonderøven på DR... JA jeg ved godt du er fantastisk! og gør alting på den rigtige måde! og er verdens mest perfekte menneske! Og jeg gider kraftedeme ik høre på det!
Ungerne ELSKER Sebastian. Så de er selvfølgelig indehavere af en DVD med navnet Sebastian i zoo eller sådan noget i den stil. og den kører og kører og kører og kører. Og ja den er god! Men jeg er SÅ træt af at høre hans stemme, forklare pædagogisk korrekt, om de forskellige zoologiske dyr! Kan der da for helvede ik være en løve der æder en af de der zebraer!

LMP- frustreret og opgiver pædagogisk korrekte børnefilm!

søndag den 2. januar 2011

stemplet: GODKENDT!

sagt af mine børn til CM idag:

"du er ung og lækker.... og tyk... på hovedet!" Hvorefter sønnen flækkede af grin, og det gjorde vi andre også :D

"man må gerne bare snyde lidt ik?" Sagt af Datteren da vi spillede Labyrint

"Jeg vil sidde ved siden af dig" til aftensmaden...

og tilsidst kommer favoritten...

"CM skal putte mig mor... OG læse historie" "Han skal også læse historie for mig!"

Mor ånder lettet op... CM er godkendt!

lørdag den 1. januar 2011

hvor kom det nu fra?

som de fleste andre danske mennesker skulle jeg selvfølgelig også fejre nytårsaften igår. Det skulle foregå sammen med CM (selvfølgelig) hjemme hos en af hans allermestbedsteste venner.

Vi kommer efter laaaang transporttid til Odense hvor vennen bor, og det er skam ganske glimragende. Vennen og hans kæreste er lige flyttet sammen for en måned siden, og hun er ung. MEGET ung. Faktisk så ung at hun fyldte 19 i forgårs. Derudover er hun ikke ligefrem den skarpeste kniv i skuffen, hvilket CM allerede havde advaret mig om. Han ved godt at det der med dumme mennesker, ik lige er noget, jeg er så god til. Og ja jeg ved godt det er et enormt ucharmerende karaktertræk, men sådan er det nu engang. Ihvertfald får jeg mødt tøsen, og hele hendes arsenal af pink Hello Kitty pynt, sutsko og bamser. Og jeg hadede hende ikke. Jeg synes faktisk hun var sød. Som aftenen går, bliver Lillepigen mere og mere såret og trist over Vennens opførsel. De har kun været kærester 7-8 måneder, og burde vel stadig være ret så vilde med hinanden, men jeg fik simpelthen bare en klump i halsen, og frygteligt frygteligt ondt af hende.
Sådan på den beskyttende moderlige måde.
Havde det været en af mine veninder, så var jeg flegnet fuldstændig, og havde slet ik kunnet acceptere det. Men med hende her... der fik jeg bare lyst til at give hende et knus og fortælle hende at det nok skal gå alt sammen. At hun bare er nødt til at snakke med sin kæreste om hvor ked af det hun blir når han bla bla bla. Fordi jeg tror faktisk slet ik han ved det. Jeg tror slet ik han var klar over, at hun bare sad der, og blev mere og mere ked af det. Havde sgu ik lige regnet med at det ville være de moderlige følelser der ville komme på spil den aften!

Som fodnote skal det lige siges at på trods af fremmede mennesker, en vanvittig stiv gæst, en trist Lillepige og en knap så sød Ven, så var MIN nytårsaften fuldendt. På den måde hvor jeg faktisk måske kom til at græde lidt... af glæde... på grund af alle de der følelser der.. MÅ simpelthen snart lære at få lidt kontrol over mig selv ;)

LMP- nu i version 2011!