jeg er bange

der skal meget til at gøre mig sådan rigtig bange. Jeg har selvfølgelig alle de der fobier som alle andre mennesker har. Så jeg er da hverken ret vild med højder, mørke eller klovne. Men sådan rigtig bange.. det blir jeg sjældent. I dag var jeg ved lægen. Har du nogensinde prøvet at se din læge, se mere og mere bekymret ud for hvert spørgsmål hun stiller? Jeg fik taget en masse prøver, og skal derind igen om 14 dage. Men det her er altså bare ikke noget at spøge med... Hvis jeg er heldig, så er det en slem betændelse... Hvis ikke.. så er det som minimum celleforandringer, måske endda livmoderhalskræft.
Og det skræmmer mig!
Min mor har fået fjernet hele sit underliv.. af samme grund. Og det var en MEGET grim omgang for os alle. Hun fik en depression ovenpå, og det var et rent helvede. Så jeg kan slet ik finde ud af at håndtere det her. Fordi det er virkelig noget der skræmmer mig. Det rammer derinde, hvor jeg er 5 år gammel, og bare gerne vil krybe på skødet af min mor eller far, og have at de skal fortælle mig, at alting nok skal blive ok. Men jeg er bare alt for gammel, alt for voksen, og desværre også alt for klog, til at det ville hjælpe. Jeg ved jo godt hvad risikoen er, jeg ved hvorfor, hvordan og hvorledes.
Nu er der jo ligesom ingen grund til at tage sorgerne på forskud... Men for fanden hvor det bare fylder meget indeni. Også selvom jeg sandsynligvis bare slipper "med skrækken"