Jeg har for første gang siden vi gik fra hinanden været til fest med Eks'en i weekenden.. Det var en dobbelt 30 års fødselsdag hos vore fælles venner, og det var et BRAG af en fest. Jeg kørte med ham derover og hjem igen, og det gik faktisk rigtig fint. Alle hyggede sig, stemningen var i top, og det var SKØNT at se alle de "gamle" venner, som allesammen har formået at lade være med at "vælge side" som man jo ellers kan høre om i skrækscenarier.
Anyways.. alt var i store træk fryd og gammen, indtil jeg i et øjebliks opmærksomhed hørte ham sige... "ja nu er vi jo ikke sammen mere, så derfor skulle hun jo heller ik med alligevel" UNDSKYLD HVAD SIGER DU!?
Han synes åbenbart ikke der havde været nogen grund til at fortælle mig, at den kæreste som han insisterede på at slæbe med til vores søns fødselsdag efter kun 3 uger sammen, nu ik længere var hans kæreste? Nå okay...
Måske var min vrede over hans opførsel til fødselsdagen, uberettiget dengang, men det er den ihvertfald ikke længere.. Fordi desværre, så fik jeg ret. Hun holdt lige så længe som den sidste...
Det mærkeligste ved det hele var næsten.. at jeg ik engang blev vred, ik engang skuffet, bare træt. Træt indeni. Træt træt træt....
Og så magtede jeg ik rigtig at høre resten af historien... Mon ikke Datteren fortæller mig den ved lejlighed? Ellers er der sikkert en anden der gør..
Jeg forstår du er TRÆT!
SvarSletForventer han, at du informerer ham om dit privatliv, som har en betydning for jeres fælles barn?
ja.. alt der har indflydelse på børnene, er vi blevet enige om at fortælle hinanden.. Det var faktisk ham der bragte det på bane dengang.
SvarSletMen kan du ikke være ligeglad? :) Lev dit eget liv :)
SvarSletDet kan jeg jo ik rigtig når det han indflydelse på mine børn. Jeg kan tydeligt mærke på dem begge at de er påvirkede af det her. Forvirrede og snakker meget om det....
SvarSlet