onsdag den 30. juni 2010

teknisk begavet?

Jeg er blevet teknisk begavet idag! Den søde postmand (ja han var sød, pakken kom en dag tidligere end beregnet!) var så venlig at fragte min nye mobil. Jeg har ventet i spænding, fordi det er meget meget meget længe siden at jeg har fået nyt legetøj af den dyre slags. Jeg besluttede mig dog for at jeg den her gang ville give afkald på alle bekymringer omhandlende SU, hussalg, dobbelt husleje, børn osv. Og så investere i det her smukke lille stykke teknologi.

Jeg har sværget til Nokia, siden jeg for 11 år siden fik min allerførste telefon. Jeg havde en lillebitte afstikker til samsung, som kun kunne overbevise mig om at nokia var det rigtige for mig.. men denne gang er det noget HELT nyt. Det er en HTC.

Jeg har normalt fuldstændig styr på teknik. Jeg er fuldt ud i stand til at installere programmer, sætte fjernsyn op og betjene harddiskoptageren. Endda i langt højere grad end eksmanden var det. Så jeg betegner ikke mig selv som en af de kvinder der har brug for hjælp i teknisk henseende.

Men det her lille vidunder.. det er alligevel mere avanceret end mine evner rækker til. Så jeg giver op, jeg bruger en livline og jeg ringer til en ven.. for jeg kan fandme ik finde ud af at få flyttet det skide kalender widget fra forsiden!!

Bortset fra det.. så ELSKER jeg den!

2 kommentarer:

  1. @gi' et nummer... bokser selv med iPhone, Macbook og TimeCapsule, så hvis du har venner der bare elsker at bruge en varm sommerdag foran en skærm, så sig lige til...

    SvarSlet
  2. DFO.. sorry. Ham her ringede jeg til fordi jeg ved han har en magen til.. Tror desværre ik han er så kompetent i dine problemområder!

    SvarSlet