i legeparken..

Så sidder jeg der i solen, og kigger på ungerne. Datteren skubber Sønnen på gyngen, og de hygger sig bare. Solen glinser lidt i Datterens hår, Sønnen har stadig jordbærsaft på hagen. De griner, snakker og leger sammen. Og lige i det øjeblik. Så opdager man hvad meningen med livet er. Det er den følelse man får indeni, når det går op for en, at de faktisk er ret så fantastiske de børn der. Og at man faktisk har bidraget til det. På trods af alle de ting de har skullet igennem, så er de sunde og raske, velfungerende, intelligente og sjove børn. De har personlighed, temperament og vilje. De er stærke. DFO skrev en kommentar til mit allerførste indlæg, hvor han nævnte at han ville være stolt hvis hans børn kunne se dem selv igennem hans øjne.. Hvor er jeg enig.

Fordi det er børnene det handler om. Det er den rene, uforfalskede kærlighed som kun findes til ens børn. Det er livet. Det er det der gør at man står op om morgenen, selv på de dage hvor man bare har allermest lyst til at gemme sig under dynen, blive i sengen. Det er børnene.