det der gik galt

den Velduftende Sexgud spurgte mig idag hvad det egentlig var der gik galt imellem mig og Eksmanden? Puha hvor er det bare et spørgsmål der er svært at svare på. Fordi det er jo aldrig bare én ting der går galt. Det er aldrig sådan at man kan sige: Han var en kæmpenar. Ja medmindre selvfølgelig man er så uheldig at rende ind i en stjernepsykopat, eller en af de der med hang til vold. Og så uheldig var jeg jo ikke. Eksmanden er et menneske som de er flest, med styrker og svagheder som vi alle har dem...

Jamen hvad gik så galt? Umiddelbart så er klassikeren: "vi voksede fra hinanden" ikke helt forkert... Men men men, det er jo aldrig hele historien. Fordi selvfølgelig er der mere i det end det. Vi har begge fejlet. Vi har gjort hinanden ondt. Vi har været fremmede for hinanden på tidspunkter hvor vi burde kunne støtte os op af hinanden. Vi er gået af forskellige veje af forskellige grunde, og har aldrig rigtig evnet at få vejene til at krydse hinanden, de har ikke engang været sideløbende.

Jeg forsøgte at forklare så godt jeg kunne hvad der gik galt og hvorfor.. Der er bare så mange brikker til det puslespil som ikke kan forklares.

Han spurgte, om vi efter så mange år (10) så ikke kæmpede? Jeg kæmpede SÅ hårdt, gav så meget, prøvede og prøvede indtil jeg havde opbrugt hver eneste lille bitte dråbe af kraft der var i min krop. Jeg kunne ikke længere se de ting, som jeg plejede at sætte så stor pris på. Duften af blomster, nyslået græs. Mariehøns og sommerfugle. Solskin og sne. Et smil, et knus. Mad. At male og høre musik. At græde og grine. Jeg havde glemt at leve.

Føler du så det er spildt? spurgte han. Nej. Jeg har elsket højt og er blevet såret dybt. Men der har været langt flere af de gode, de fantastiske oplevelser end af de dårlige. Jeg har lært usandsynligt meget. Jeg er blevet voksen. Og ikke mindst er jeg blevet begavet med to fantastiske børn. Jeg fortryder intet.