torsdag den 17. juni 2010

udmattet...

Jeg synes jeg begynder at kunne mærke det nu... Mærke hvordan kræfterne langsomt ebber ud. Kombinationen af eksamen, skilsmisse, børn, hussalg, træning og singleliv er i den grad begyndt at tære på mig. Jeg er SÅ TRÆT. Jeg falder i søvn med det samme jeg kommer ind af døren, jeg får på ingen måde nået alle de huslige opgaver, som hører til at hus på fucking 200 kvm, jeg laver aftaler jeg ikke kan holde, jeg sidder og glor ud i luften på arbejdet, jeg får ikke engang læst til eksamen. Så jeg tror jeg har fået nok. Jeg er nødt til at trække stikket ud (ikke bogstaveligt talt) og koncentrere mig om det allervigtigste: mine børn.

Det er en svær balancegang den der med at være 100% mor den ene uge og 100% single den næste. Åbenbart kommer det til at tage mig længere tid at kunne jonglere det end jeg havde regnet med.

Jeg synes ellers det er fedt. Det der med at være blevet single. Jeg var bare ikke klar over hvor krævende det egentlig er! Der er veninder, byture, flirt, mænd, dating der skal passes, og jeg nyder det. nyder det virkelig. Men kan godt se at jeg liiiige er nødt til at sige fra et par dage nu. Og bare koncentrere mig om mig, og om mine unger, og om eksamen. Så må resten vente. Lidt endnu.

Så den næste uges tid (eller så lang tid det nu tager) tillader jeg mig at være en dårlig ven, en dårlig flirt, en dårlig elskerinde, en dårlig ekskone og i dårlig form. For allervigtigst er det.. at jeg ikke er en dårlig mor.

4 kommentarer:

  1. Ja, det er en noget skizofren tilværelse, som kræver en del tilvænning... Held & Lykke med dit back-to-basics-projekt.

    SvarSlet
  2. Been there - done that... Det er et tuff spot du er i lige nu, men... Det kunne have været i vinters at du løb sur i det, men fortorvet konstant skulle ryddes for sne, solen kun var fremme i frokostpausen, og ungernes tøj hele tiden skulle vaskes og tørres...
    Så nyd (hvis du orker) en kold øl på terrassen i aften når ungerne sover. Lad nullermænd være nullermæn, eks-mænd være eks-mænd og sug luft ind i hvad der lige nu tegner til en smuk sommeraften.

    SvarSlet
  3. og tilsæt evt. selv manglende bogstaver i min kommentar:-D

    SvarSlet
  4. :D bogstaver tilføjet... kold Heineken fundet frem, og du har ret. Vil nu gå ud i haven og nyde de sidste solstråler

    tak...

    SvarSlet