torsdag den 3. juni 2010

frustreret, forvirret, forelsket...

jeg er frustreret, forvirret og forelsket i livet...

Jeg er frustreret over hvor svært det er for Eksmanden at give slip, komme videre, bygge sit eget liv op, planlægge, drømme og håbe.

Jeg er forvirret over hvem jeg er, hvad jeg vil, hvad jeg kan. Hvad der er meningen med mit liv, hvad jeg vil opnå, hvem jeg vil være.

Jeg er forelsket i alle de muligheder der har åbnet sig. Forelsket i duften af havet, af nyslået græs, af varm sol på min datters hår. I følelsen af frihed der kommer snigende når man mindst venter det. I tanken om at intet er bestemt og alt er muligt.

fantastisk...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar