søndag den 18. juli 2010

at blive single i en lille by..

Jeg bor i en lille by, lige udenfor en større by. I sådan en lille by kender alle jo alle, og går voldsomt op i hvad alle laver. Min skilsmisse har derfor også været stof til samtale med mange halvvejs fremmede mennesker. Derudover har jeg den fordel at mit hus ligger lige midt i byen.. Altså vitterligt lige midt i. Overfor brugsen, så ALLE kan følge med i hvad der foregår.
Dette har ført til at jeg stort set har fået samme klassifikation som en luder. Jeg lyver ikke!! Jeg har i den sidste uge haft 5 forskellige mænd på besøg. De fleste til sent ud på natten (efter kl 24.00) og to af dem har jeg endda gået tur med i byen!! Og nu kommer den bedste.. Jeg har haft en bil stående i min indkørsel i over et døgn.. en lille blå bil. Lidt en Brianbil hvis man kigger ordentligt efter.. Den må helt sikkert tilhøre en mand. En mand der har overnattet!!!!! Kæft hvor er jeg bare billig. Indtil videre har jeg modtaget 3 sms'er med nysgerrige forespørgsler på hvem det er jeg har haft besøg af. En fra et medlem af min mødregruppe, en fra en tidligere kollega, og en fra moderen til en af de børn Datteren leger med i børnehaven.

Jeg ÆLSKER de her små byer!!!

10 kommentarer:

  1. Lav en landsbyblog, f.eks. www.enskøgetalerud.blogspot.com og hæng et link op på brugsens opslagstavle:-)

    Har du en lampe med rød pære?

    LMP - Du er skøn (ihvertfald på din blog), så lad dem bare tale. Problemet er at der sker for lidt i byen, og at du er den gode historie, men bare rolig, før eller siden er der en der stjæler af kirkebøssen, en der kører fuld i gadekæret, eller en der pløjer to tons uran ned i sin mark og så er du old news. Nyd det lige så længe det varer!

    SvarSlet
  2. Det er så her at jeg prædiker at kun du selv kan dømme dig.

    SvarSlet
  3. Haha.. har hermed skrevet på huskesedlen at jeg skal indkøbe rød lampe, det ville da være humor på højt plan:D

    Jeg har såmænd ikke de store problemer med det, jeg ved jo godt selv hvad der (ikke) foregår, men jeg ville da ønske at de havde noget mere produktivt at gå op i.. især når det breder sig til ungernes børnehave.

    SvarSlet
  4. Spørg evt. i brugsen om de har en rød pære...

    SvarSlet
  5. Uhh ja! det var et godt råd.. og jeg ved lige hvem af dem jeg skal spørge;)

    SvarSlet
  6. OMG - ja jeg får lidt klaus, humoren i det er ikke nok til at skræmme klaustrofobien væk må jeg sige...

    SvarSlet
  7. Det var jo nok også et anfald af klaus der fik mig til at skrive det her indlæg, fordi nej det er ikke altid lige sjovt at alle (tror de) ved hvad der foregår i ens liv.
    Men man vender sig til det.. Der er heldigvis også fordele ved de her små landsbyer og so far opvejer de ulemperne:)

    Er stadig på udkig efter rød lampe..

    SvarSlet
  8. altså nu bliver jeg nysgerrig... svarede du dem med sms'erne? hvilken frækhed altså! Det kommer jo ikke dem ved..
    Men det er da alligevel ret sjovt, andre går så meget op i hvad du foretager dig!
    Rock on! og rød lampe - det kunne være sjovt, men måske mest i teorien :)

    SvarSlet
  9. Jeg svarede hende fra mødregruppen: "Hvem af dem?"

    De andre har jeg valgt at ignorere, synes ikke vi har et forhold der tilnærmelsesvis gør at jeg skylder dem et svar;)

    SvarSlet