lørdag den 31. juli 2010

hvad gør en kvinde smuk?

Hvad gør en kvinde smuk?

Det er et simpelt spørgsmål.. men findes der et simpelt svar?

Det har tumlet rundt inde i mit hoved de sidste par dage, efter at have haft fornøjelsen af, at intet mindre end 4 forskellige mænd har brugt lige præcis det ord, i forbindelse med mig. Smuk. Og i meget forskellige situationer.
En ven som er flyttet til Californien skrev at han savnede min slags kvinder, at dem er der ikke mange af derovre. Min slags? Intelligent, smuk og nørdet sagde han. TAK!
En studiekammerat i en ordentlig brandert som kyssede mig forhåbningsfuldt på kinden og sagde: "LMP du er virkelig en smuk pige. Virkelig smuk" TAK!
En tilfældig bekendt, som overfor en (indsæt grimt ord) pige der kritiserede min ufestlige påklædning (jeans og t-shirt) i forbindelse med en bytur, kiggede på mig og sagde: "Jeg synes altid du er smuk" TAK!
Og sidst men bestemt ikke mindst. Ham jeg vågnede op ved siden af i morges, som halvvejs åbnede øjnene, smilte, trak mig ind til sig, og hviskede: "ved du godt hvor smuk du er?"

Det er jo smigrende på så mange planer at man slet ik fatter det. Men det er også løgn. Fordi jeg er ikke smuk. Ihvertfald ikke i den gængse opfattelse af ordet. Jeg er hverken blevet udstyret med perfekt knoglebygning, langt bølgende hår, en str. 36-38 figur, evnen til at tryllebinde mennesker, feminin udstråling, og alt det der i mit hoved forbindes med skønhed. Så hvad betyder det så? Hvad er skønhed? Hvad gør en kvinde smuk? Og det er ikke de indre kvaliteter jeg er ude efter her, fordi af de her 4 mænd er det kun ham i Californien der rent faktisk kender mig.

Hvad er skønhed for dig?

Hvad gør en kvinde smuk?

onsdag den 28. juli 2010

midnatsgave fra Københavnsk Lækkerbisken

Jeg fik den her af KL i nat kl. 01.21 efter at have snakket på messenger i et par timer... Den er rigtig god, og jeg havde ik hørt den før. Skidesødt altså at han sender mig sange.. det er ik første gang. Så kommer der et youtubelink og en sød godnat hilsen, som det sidste inden jeg slukker computeren. Altså også pisse smart med messenger.. så kan man sidde der og se på hans smukke ansigt imens man snakker sammen;) Anyways, jeg sys jeg vil dele den med verden, fordi det faktisk er en fed sang! B.O.B feat. Hayley fra Paramore



Can we pretend that airplanes
In the night sky
Are like shooting stars
I could really use a wish right now
Wish right now, wish right now

tirsdag den 27. juli 2010

Eksploderende sexlyst tilbydes!!

Fik følgende mail:

Få sexlysten til at eksplodere, gratis!

Få sexlysten til at eksplodere gratis med Feminex. Bestil din velkomstpakke med den nye sexlystvækker og få 30 dages forbrug af Feminex helt GRATIS. Du betaler kun for pakning og fragt.

Øhh tak.. men nu er det ik lige lysten der er et problem vel!!!???

Så i den næste mail, vil jeg gerne ha vedlagt et mailorder-a-man katalog.

Jeg takker på forhånd

Little Miss Phoenix

mandag den 26. juli 2010

når børn gør ting lidt sjovere..

Der er altså bare nogle ting som er MEGET sjovere når man har børn. Jeg kom til at tænke tanken idag da jeg havde ungerne med ude i haven.. de legede, og jeg fjernede ukrudt. Det har normalt været Eksmandens opgave alt det der udendørs grooming, så det er meget længe siden det er blevet gjort, og man vil jo gerne ha huset solgt, så altså... Der sidder jeg så på knæ, og Sønnen spørger om han skal hjælpe. ja tak! Lige pludselig ændrede en MEGET kedelig ukrudtsfjerning sig, til en sindssygt sjov konkurrence om, hvem der kunne finde ukrudt med den største rod! Og sådan er det bare.. børn har en fantastisk evne til at tilføje noget ekstra spas. Jeg nævner i flæng:
Børnefødselsdage! De virker ulidelige og mildt sagt uinteressante når man er ung og single og børn bare siger en ingenting. Men når man selv har dem.. så nyder man dem!
Indkøb! Ja jeg har hørt om de der skrækkelige unger der skriger og råber, men mine.. de er fandme sjove! Moar må jeg ik hente mælken? JO det må du da ihvertfald! Og agurken, salaten, rugbrødet, yoghurten, pestoen, osv..
Storcentre! "Mor, hvorfor har damen sådan en mærkelig hat på?" "øhm jo det hedder en burka" "Men hvorfor har hun den på?" Øhhh jo ser du....
Juleaften! Ja ja det er også hyggeligt når man bare selv får gaver, nyder maden og alt det der.. men det er ingenting i forhold til at se sine børns øjne lyse op ved synet af juletræet.
Forlystelsesparker! Som kan være virkelig sjove når man er afsted som voksen, men bare er en tand bedre med børn.
Knus! Ja det er skønt at få et knus af en man elsker, en man holder af. Men det er fantastisk at få det af sine børn.
Når andre mennesker snakker om deres børn. Det er SÅ trælst, SÅ ulideligt, SÅ irrelevant når man ikke har børn, men det er faktisk ok forståeligt når man selv har dem.
At smøre madpakker. Ja det er et nødvendigt onde, men det er også en kilde til glæde og begejstring.
Insekter. Som jeg faktisk ellers ikke er så vild med, men som jeg pludselig kan stå med 3 i hånden af, for at forklare to meget fascinerede børn hvad det er, hvor de lever, hvad de spiser osv..

Og det var bare lige det jeg kunne komme i tanke om lige nu.. fordi der findes jo så mange ting, så mange oplevelser, så meget som de hersens unger beriger ens liv med.. det er da fantastisk:-)

søndag den 25. juli 2010

når mor tager over..

Jeg elsker min mor.. jo det gør jeg altså!
Hun er fuldstændig fantastisk, en vidunderlig mormor, og en stor hjælp. Men jeg har lidt svært ved når hun bliver her mere end et par dage. Hun kom i onsdags temmelig tidligt OM MORGENEN!! og hun tager hjem engang i morgen (siger hun). Det er jo dejligt at hun er her til at hjælpe, passe unger når jeg skal arbejde osv. men jeg magter det simpelthen ik! Fordi når hun er her.. så får jeg simpelthen ikke ro. Jeg var nødt til at tage mine hørebøffer på, og sætte gang i musikken, for at få ro, til noget så simpelt, som at støvsuge!!
Jeg har sjældent haft så rent et hjem, fordi jeg i ren desperation har brugt aftenerne på at gøre køleskab rent, sortere Eksmandens skrammel i kælderen, aflevere et halvt års reklamer til genbrug, og selvfølgelig den daglige rengøring og oprydning som hører sig til med to skønne unger. Ikke at det har været ren elendighed, vi har både været i Legoland og hygget i haven, men jeg kan simpelthen ik finde ud af at tage hensyn til andre voksne mennesker i mit hjem lige nu. Jeg vil helst bare lukke mig selv inde i en lille lydtæt, røgfarvet glasboble, hvor jeg kun behøver tage stilling til mig selv. Og det er jo frygteligt egoistisk, men det er altså sådan jeg har det. Så nu bider jeg lige tænderne sammen, tager mig sammen, og forsøger at nyde den sidste dag hun er her.

lørdag den 24. juli 2010

Ja, Nej eller Måske..

er stadig ikke helt kommet mig over at have kysset med en 17 årig.. Jeg mener 17 år!! det er sådan cirka lige præcis 10 år yngre end mig.. Altid noget at han i det mindste ikke lige er gået ud af folkeskolen.. så tror jeg, jeg blev nødt til at aflive mig selv.

Nå men jeg kom til at tænke på noget i den forbindelse. Tjeneren (remember him?) har den her teori om at kvinder deler mænd ind i tre kategorier, ved første øjekast. Ja, Nej, eller Måske. Det er ikke en selvopfunden teori, men han støtter ihvertfald op omkring den. Nu ved jeg jo ikke med andre kvinder, men jeg har det OVERHOVEDET ikke sådan! Jeg har simpelthen ikke en "Måske" kategori. Og jeg har nærmere en indbygget fornemmelse af at når jeg ser noget jeg vil ha, så vil jeg ha det og det skal være sådan cirka nu. Og her gælder det ikke kun mænd.

Men hva så med alle andre kvinder, har de tre kategorier? Og har mænd?

tirsdag den 20. juli 2010

nøgne mænd.......

Altså det er jo ikke ligefrem en hemmelighed at jeg godt kan lide mænd. Dertil skal måske tilføjes at jeg i særdeleshed godt kan lide nøgne mænd. Jeg er faktisk helt overbevist om, at den der har fundet på det der med, at nøgne mænd er grimme, jah mon ik det har været en mand? Ihvertfald så synes jeg nøgne mænd er skønne. De brede skuldre, brystet, maven, armene, hænderne, røven, lysken, pikken, lårene, benene.. mmm der findes ikke en eneste af de kropsdele jeg ikke gider kigge på.
Så altså når nu jeg har ungerne og Designeren med på stranden, og i forvejen er lidt i minus på mandesiden, (21-Årig har haft travlt) så er det da SÅ FEJT når der pludselig står et pragtstykke af et mandfolk fuldstændig splitternøgen foran mig!!!!!

Jeg vil hermed gerne bede den mandlige del af den danske befolkning om at tage en lille smule hensyn til os stakkels mandehungrende singler!!!

mandag den 19. juli 2010

@Leoparddrengen

Leo har beæret mig med at lave et helt blogindlæg, som kun handler om... MIG! Det kan man jo kun elske ham for, og jeg har derfor besluttet mig for at løfte sløret og svare på hans spørgsmål

Little Miss Phoenix er en kombination af, at jeg er kæmpe projekt X (x-men) fan og at det ALTID har været Jean Grey der var min favorit.. ihvertfald indtil jeg blev voksen og så Hugh Jackman som Wolverine;) og at jeg rent faktisk har en pænt stor tatovering af lige netop en føniks. Den er selvfølgelig blevet lavet fordi jeg, ligesom føniksen, har skullet rejse mig fra min aske.. Jeg går ud fra at du kender historien? :)

As for superhelteportrættet, så er det et nej.. hun er ikke kendt, det er derfor hun er "min" jeg fandt hende engang da jeg googlede noget helt andet, og synes hun portrætterer min indre superhelt fuldstændig fantastisk!

Synes faktisk det er nogle interessante spørgsmål, og så fik i også lige lov til at krybe lidt længere ind under huden på mig:)

Københavnsk Lækkerbisken

sms samtale med Københavnsk Lækkerbisken i går nat:

KL: Laver du?

LMP: Læser

KL: Stadig Mindscan? Ærgerligt at du ik kunne komme i weekenden.

LMP: Jep:) Ja, jeg havde også glædet mig lidt.

KL: Glædet dig lidt? :o hehe. Ej jeg havde også glædet mig.

LMP: Okay så! Jeg havde glædet mig meget...

KL: Tænkte jeg nok. At besøge mig fremfor andre mænd er ligesom at gå til slagteren i stedet for supermarkedet.

LMP: Når du sådan selv skal sige det!!! Du ved godt du kommer til at bevise det der ik?

KL: Arh det er jo alligevel slet ik mig du vil besøge, det er min pik

LMP: says who?

KL: I did

LMP: doesnt make it right

LMP: Tror du virkelig jeg gad tage hele vejen til København bare for at få noget?

KL: Ved jeg da :)

LMP: :D Du burde vide bedre

KL: Burde jeg ja.... kender dig jo

LMP: mhm

KL: Hvordan går det forresten med 21-Årig?

Og det er så det forhold jeg har til min Københavnske Lækkerbisken.

Vi mødte hinanden under en bytur i København. Han er den første og eneste fremmede der nogensinde er sluppet afsted med at kysse mig. Han rejste sig simpelthen op derfra hvor han sad og gik direkte over til mig og kyssede mig. Heldigt for ham at jeg var fuld nok til at synes det var sjovt. Jeg fik fortalt ham at jeg altså var optaget, havde børn og så videre, men vi har holdt kontakten ved lige. Igennem mine ægteskabelige problemer, hans skiftende småpiger og også en enkelt kæreste som han har haft i mellemtiden. Han er sådan cirka fantastisk. Og han er et af de mennesker som virkelig kender mig. Ligesom jeg virkelig også kender ham. Så han kan ringe til mig klokken 2 om natten fordi han har dummet sig og trænger til at snakke, eller fordi han er i gang med at læse en bog, han ved jeg også har læst, og som han lige vil diskutere.

Jeg skulle have besøgt ham i weekenden, men han var nødt til at tage til hjembyen og midlertidigt overtage forældrenes firma. Havde ellers glædet mig, for jeg har faktisk ikke set ham siden den aften hvor han kyssede mig.. altså sådan i levende live. Pudsigt ikke? At man kan blive venner via mobil, messenger, og internet.
Og han ved bedre end nogen anden at det ikke var for at få sex.. Fordi sex med ham.. det ville først gøre mig forvirret!!

søndag den 18. juli 2010

at blive single i en lille by..

Jeg bor i en lille by, lige udenfor en større by. I sådan en lille by kender alle jo alle, og går voldsomt op i hvad alle laver. Min skilsmisse har derfor også været stof til samtale med mange halvvejs fremmede mennesker. Derudover har jeg den fordel at mit hus ligger lige midt i byen.. Altså vitterligt lige midt i. Overfor brugsen, så ALLE kan følge med i hvad der foregår.
Dette har ført til at jeg stort set har fået samme klassifikation som en luder. Jeg lyver ikke!! Jeg har i den sidste uge haft 5 forskellige mænd på besøg. De fleste til sent ud på natten (efter kl 24.00) og to af dem har jeg endda gået tur med i byen!! Og nu kommer den bedste.. Jeg har haft en bil stående i min indkørsel i over et døgn.. en lille blå bil. Lidt en Brianbil hvis man kigger ordentligt efter.. Den må helt sikkert tilhøre en mand. En mand der har overnattet!!!!! Kæft hvor er jeg bare billig. Indtil videre har jeg modtaget 3 sms'er med nysgerrige forespørgsler på hvem det er jeg har haft besøg af. En fra et medlem af min mødregruppe, en fra en tidligere kollega, og en fra moderen til en af de børn Datteren leger med i børnehaven.

Jeg ÆLSKER de her små byer!!!

lørdag den 17. juli 2010

det der med fødselsdage..

Jeg var til fødselsdag hos Designeren. Hun blev 28. Og det var en super hyggelig aften. Pizza og øl på hendes forældres meget store terasse i selskab med en hel masse kærester. Altså ikke mine kærester, men hinandens. Der var vel en 15-20 mennesker, og vi var 3 singler. 3 fordi jeg havde slæbt en fyr med. EN VEN. Ellers havde vi kun været 2. Og det kun fordi den sidste lige er gået fra kæresten... Anyways så var det super hyggeligt, vi fik snakket om alt mellem himmel og jord, alt fra børneopdragelse til sindssyge arbejdshistorier og rigtig hygge drukket. Der var nogle der blev fulde, især den normalt meget asociale og indskrænkede mand til en af Designerens veninder blev fuldstændig stangvissen.. Kæft det var sjovt at se ham sådan, han var virkelig i hopla! Måske man skulle anbefale ham at drikke noget oftere?

Nåh men det, det egentlig skulle handle om, er den forskel der er på fødselsdage.. Jo ældre man blir jo mere lowkey blir det, medmindre det er en rund fødselsdag! Så gir man den sindssygt gas!! Og det forstår jeg ikke helt.. SÅ ALTSÅ jeg har besluttet mig for, at når det er min tur til at runde 28, så skal der satme være fest! Så låner jeg et lokale og inviterer alle dem jeg kender og dem de kender, til et brag af en fest, med dertilhørende øl i store mængder, slikkepinde, muffins og farvestrålende drinks til tøserne, serveret af en frækkert af en bartender!

Jeg glæder mig allerede:)

Og i er hermed alle inviteret!!

Ej måske man skulle lave det til en kostumefest? Det ku næsten lige være prikken over i'et ik!!??

fredag den 16. juli 2010

The White Stripes

at savne en...

jeg savner en.

En der nusser mig i håret om aftenen. Holder mig tæt når jeg har brug for det. En der får min hovedpude til at dufte skønt.

Det er de pudsigste ting man savner. Det er ikke den daglige sparring, fordi den får jeg med mine venner. Det er ikke sex, det kan man altid få. Det er ikke at der er en, når jeg kommer hjem, jeg har en kat.

Næh det er de små ting. At blive holdt tæt, lyden af hans hjerte der banker højt, fordi mit øre ligger på hans bryst, at blive kysset.

Jeg savner absolut ikke at have en mand. Jeg nyder friheden. Men jeg savner de der små ting som man tager for givet. Så hvis du har en kæreste eller noget der ligner, så kys personen en ekstra gang og sæt pris på det. Fordi det er der magien ligger.. i de små ting

onsdag den 14. juli 2010

Jeg er sgu blevet awarded!



Normalt har jeg svært ved at tage sådan noget her seriøst. Det er lidt ligesom de sms'er og emails som man skal sende videre, eller de der copypaste statusopdateringer på Facebook. MEN jeg blev sgu glad da jeg læste den skønne KlunteTruntes begrundelse til hvorfor jeg skulle ha den, og derfor fortsætter jeg den.

Allerførst et tak til mine læsere!! Tænk engang at jeg efter kun 2 mdr allerede skulle have fornøjelsen af at modtage en pris. At jeg allerede nu har fornøjelsen af faste læsere. This is your award just as much as mine. Fordi en blog er kun en blog hvis der er samspil, udvikling, læring.

Så skulle man kopiere awarden.. det er hermed gjort! (look above)

Og et tak tak tak tak tak til http://kluntetrunte.blogspot.com/ og her kommer et virtuelt kram:

http://www.pcsjov.dk/webpers_place/08_smiley/smiley_Knus_og_kram.gif

3 ting man elsker ved sig selv:

Altså nu lider jeg ikke af falsk beskedenhed, så det skulle jo ik være så svært;)

1. Min humor. Som spænder fra møgplat til dybt sarkastisk.
2. Mine fregner. Ja ja nu tænker i jeres, men det er virkelig noget jeg har lært at elske ved mig selv. Og nu synes jeg de er fantastiske
3. At jeg er en nørd. og stolt af det!!

Et billede af noget jeg elsker:

Jamen så får i dem da lige.. de der unger der:) Det er et gammelt billede, men man kan da se dem´:)




Så er det meningen at man skal gi den videre til 5 andre bloggere. Og det er her jeg stejler lidt, ikke fordi jeg ik gerne vil. Tværtimod! Jeg synes virkelig der er mange fantastiske blogs, med mange fantastiske mennesker bag, men det blir sårn lidt frivillig tvang at sende den videre og videre. SÅ til dem jeg nu awarder: Tag det som den ære det er. Det er virkelig fordi jeg synes i fortjener det!! Og føl jer på ingen måde tvunget til at sende den videre hvis i ikke vil. Og ja jeg ved godt den er lyserød og lidt tøset, men jeg har altså besluttet at man godt kan gi den til mænd alliveller.. 2010, metroseksualitet og alt det der;)

1. Leo fra http://blog.leoparddrengen.dk/ fordi han fortæller de mest fantastiske løgnehistorier i nogle virkeligt underholdende indpakninger. Fordi han fungerer lidt ligesom et blogleksikon, og fordi han er lidt fantastisk faktisk.

2. Morfar fra http://hvasnakkerduom.blogspot.com/ fordi det var ham der gav mig skubbet til at begynde min blog. Fordi han er sjov, sarkastisk, sød, sær og tager sine læsere med ind i de mærkeligste kringelkroge af hans hjerne

3. DFO fra http://overblikket.blogspot.com/ fordi han er mit mandlige modstykke;)

4. Bloggalicious fra http://bloggalicious-dk.blogspot.com/ fordi hun får mig til at grine. Rigtig meget endda!

5. Drengene fra http://cocktailsogdamer.urbanblog.dk/ på trods af at den står stille lige nu, så er det et fantastisk indblik i singlelivet set fra deres perspektiv.

Jamen jeg tror da bare det var det!

Stort kram og endnu en tak til KlunteTrunte for æren:)

hun savner mig...

Det gik op for mig den anden dag, at jeg ikke havde informeret Bedsteveninden om Den 21-Årige. Hun bor langt væk in the city of København, og har travlt med at arrangere et længere ophold i udlandet. Jeg skyndte mig at udbedre fejlen, og fik svupti skrevet en besked om at jeg havde været på date, med ham der one-night-standet. Vi skrev lidt frem og tilbage, og spørgsmålene blev mere og mere forurettede. I stil med: "jamen er i sådan kæresteagtige?" "nah jeg ved ik rigtig. Vi kyssede meget og holdt i hånd og havde også sex. Men jeg kender ham jo ik så godt endnu. Han kyssede mig faktisk da han hentede mig på arbejdet. Foran alle de andre. Det var ret sødt" stilhed... "Hvor er det lige min venindestatus er henne her?" FÅRK. Jeg vidste jo godt at hun ville blive ked af at jeg ikke har inddraget hende. Men hun virkede bare SÅ negativ omkring ham da jeg fortalte om ham. Så jeg havde ik lyst til at fortælle hende det. Hun mener jeg har fortjent bedre. Fortjent bedre.... Hvordan fortæller man så, at man faktisk har tænkt sig at se ham igen? Det der er "galt" med ham, set med hendes øjne, er at han er for ung, og at jeg mødte ham på en bytur. Jamen.

Nå men ihvertfald ledte det til følgende besked: "Jeg savner bare den gamle Little Miss Phoenix..."

Og det gør jeg virkelig ikke.

Fordi hun var trist. Hun var så trist og så ked af det at hun kunne gå i flere dage uden at spise. Hun var ulykkelig. Hun sørgede. Hun gav og gav, helt uden at modtage. Men hun var rigtig god til at lade som om. Og sådan er jeg ikke mere. Nu ER jeg glad. Og af og til trist. Jeg føler. Jeg lader mig selv falde, og jeg griber mig selv igen. Men jeg lever.

Hvordan kan hun savne den gamle mig???

tirsdag den 13. juli 2010

ordnung muss sein..

Idag skulle det være.

Idag har jeg fulgt Lilleq's fantastiske råd, og fået ryddet ud i alt det tøj jeg ikke kan passe. Intet mindre end 2 sorte sække blev det til (men det var også inkl sko) og de er allerede afleveret til genbrug. Det er jo altid rart at gøre noget godt for andre, så hvis der er nogen der kan bruge mit gamle tøj, så er det jo bare fantastisk. Nå men nu står jeg jo så med et temli tomt skab, og en ambivalent fornemmelse indeni. Fordi hvor er det fedt!! Hvor er det fedt at det går i den rigtige retning det her.. Men samtidig er det meget mærkeligt at smide alt det tøj ud.. meget af det har jeg jo faktisk opbygget et forhold til. F.eks er der den top jeg havde på til min polterabend, den gemte der sig virkelig nogle fede minder i. Der er de bukser som bare har været YNDLINGSBUKSERNE. Dem man bare altid følte sig lækker i. Der er undertøj som gemmer på mange sjove, sexede historier. Der er sommernederdelen, som var den allerførste korte nederdel jeg købte, efter min veninde endelig fik overbevist mig om at jeg faktisk har pæne ben, og sagtens kan gå med noget så kort.. den er bare alt for stor nu. Der var dog to ting jeg var nødt til at gemme.. uanset at de er blevet for store. Star Wars kjolen og Metallica t-shirten. Der er bare nogle ting som man ikke KAN smide ud!

Nu går turen så til resten af huset. Oprydning, rengøring, sortering.

Ordnung muss sein!!

mandag den 12. juli 2010

og så var det slut...

Efter en fuldstændig forrykt kamp igår, med advarsel efter advarsel efter advarsel, frispark efter frispark efter frispark, lykkedes det til sidst Spanien at score kampens eneste mål, 24 minutter inde i overtiden. Det var en sindssyg kamp, især fordi begge hold virkelig spillede dårligt. Der var meget få fantastiske øjeblikke, og rigtig mange tæerkrummende. Det var underholdende, men det var ikke fodbold på verdensplan. Til gengæld er der ingen tvivl om at det rigtige hold vandt!! Fordi Spanien var bare bedre.. og har hele tiden været det.

Og så vil jeg forresten ellers kaste mig over mine reoler, hvor bøgerne har stået forsømte hen imens der har været VM ;)

søndag den 11. juli 2010

NEW: HEINEKEN WALKING FRIDGE COMMERCIAL



Sådan et ønsker jeg mig til min fødselsdag!! Det er endnu federe end det i den første reklame:D

afhængig af havet...

Jeg har været i Sønderborg og besøge en ven. Det er en af de få fælles venner mig og Eksmanden havde, som er fortsat med at være fælles ven, og det er første gang jeg besøger ham efter skilsmissen. Så jeg var noget nervøs for hvordan det skulle gå. Men det har simpelthen været 2 fænomenale dage. Vi har spist caféfrokost (ja det er et ord), været ved stranden, ude og svømme, fået fantastisk mad mongolian style, været til ringridning og fået et par øl, spist brunch, gået en masse ture ved vandet, og endda også været en tur i biografen.

Der har været super mange oplevelser, som allesammen kunne inspirere til et indlæg, MEN. Det eneste jeg har siddende i kroppen nu hvor jeg er hjemme igen.. er hvor meget jeg savner havet. Jeg savner den salte duft, den tørre fornemmelse, den fantastiske åbne horisont. Jeg savner havet, fordi det er der jeg tænker bedst, der jeg føler mest. Det er en del af min sjæl, af mit væsen. Det er min inspiration. Det er en fornemmelse af at være fuldendt når jeg står med lukkede øjne og bare mærker, lytter, dufter, føler havet.
Der hvor jeg bor... kan man ikke lige smutte forbi havet på samme måde som man kan i Sønderborg. Jeg har boet der som teenager, og jeg elskede det. Jeg er opvokset ved vestkysten, og kærligheden til havet er opstået der. For mig findes der intet bedre, end at gå en tur ved Vesterhavet en regnende efterårsaften. Det kan i den grad få mig til at føle at jeg er i live.

Så jeg savner det. Og savner det meget. Og gør alt hvad jeg kan for at suge så meget til mig som muligt, når jeg er i nærheden af det.

fredag den 9. juli 2010

Kvantilitet!!

Kvantilitet er et begreb der dækker over at man både får kvalitet og kvantitet, dvs. man KAN både blæse og have mel i munden. Det er et begreb mig og mine to skønne klassekammerater indførte efter at have set Eclipse igår. Jeg vil slet ikke begynde at snakke om hvor usandsynligt fantastisk den var, det er jo ikke en filmanmeldelse det her, kan dog siges at den klart kan anbefales. Især fordi der jo en noget mere action i den, end i de to foregående.Og jeg glæder mig allerede til jeg skal se den igen. Anyways. Bagefter skulle vi jo meget teenageagtigt finde ud af om vi så er team Edward eller Jacob. Den ene er Edward, den anden er Jacob, og mig.... Jeg er til begge. Og helst på samme tid. Så den ene veninde udbryder... det er fandme Kvantilitet det der!!!!

JA DA!!

Det er altså et begreb jeg kan lide.. Kvantilitet. Det er en stående joke blandt mine veninder at jeg jo ikke ligefrem går ind for at begrænse mig selv for tiden, og det her er da bare et skønt udtryk at tilføje ordbogen. Det passer jo perfekt til min livssituation for tiden.. Selvom jeg har valgt at tage en mand af gangen;)

Og ja så endte det forresten med en bytur efter biografen. Igen. :D

torsdag den 8. juli 2010

en rigtig venindedag

I går havde jeg en rigtig god dag. En rigtig venindedag! Designeren er kommet hjem fra Shanghai, hvor hun i 3 mdr har stået for produktionen af en eller anden kollektion for et eller andet kinesisk firmahalløj. Anyways. Designeren er en af mine absolut bedste veninder, af den slags som man simpelthen deler alt med. Nu har hun jo så været i Kina, og der skulle derfor noget af en opdatering til.

Fordi hold da op hvor er der sket meget på de sidste 3 måneder!!

Nå men hun kom ved 11 tiden, jeg fik gaver (jubii), vi shoppede, spiste på cafe, tog hjem, så film, spiste pizza til aftensmad og så råddent fjernsyn om aftenen.. alt imens snakken gik lystigt. Det var fantastisk, og hold da op hvor har jeg savnet hende!!

Så jeg glæder mig allerede til i morgen, hvor jeg slæber hende med til koncert med drengene fra min skole.. og denne gang uden at ende hjemme hos Guitaristen.

onsdag den 7. juli 2010

endnu et luksusproblem..

Ja eller.. det er jo et reelt problem for mig, jeg tror bare at det er et af de problemer, som mange kvinder ønsker sig. Jeg har jo tabt mig. Og efter min flittige indsats i motionscenteret (ja jeg knokler stadig på) er der røget to kilo mere, hvilket har givet mig det her problem. Jeg kan simpelthen ikke passe mit tøj længere!! For de fleste kvinder ville det jo være verdens bedste undskyldning for at gå shopamok, men nu sidder jeg jo desværre ikke rigtig i en økonomisk situation hvor det er muligt. Og hvor er det bare fesent altså!! Fordi jeg blir jo rent faktisk gladere og gladere for min krop. Og vil et eller andet sted også gerne vise den frem. Men den er bare tvunget til at blive skjult i tøj der får mig til at ligne en der ik ved hvordan hun skal klæde sig. Fordi tøjet hænger, og det poser, og jeg ligner lort. Det er pisseirriterende!! og jeg aner ik hva jeg skal gøre ved det... At blive tykkere så jeg kan passe mit tøj igen, sys jeg jo ligesom heller ik er vejen frem ;) Og genbrugsbutikker.. de er altså bare nederen herovre. Jeg VED godt at der findes fremragende vintage alt muligt i storbyerne, men tro mig, i de her mellemstore jyske provinsbyer, er det ikke ligefrem guld man finder på bøjlerne..

tirsdag den 6. juli 2010

Hoobastank - The Reason



Den rammer bare rigtigt..

Tillykke til mig!!

Idag er det bloggens fødselsdag.. hurra Hurra HURRA:)

Den har nu eksisteret i 2 mdr, og er blevet beriget med ikke mindre end 5 læsere i den periode! Tak til jer alle 5 fordi i gider læse mine skriblerier, mine strøtanker, mine frustrationer og mine bekymringer. Jeg skriver jo ikke for jeres skyld, men for min egen, men hvor er det fantastisk at få lidt feedback ind i mellem!

Så altså.. 2 months down, years to go;)

Jeg glæder mig allerede..

mandag den 5. juli 2010

forvirringen ER total..

nu skrev Morfar som kommentar til mit sidste indlæg, at forvirringen er total.. og hvor har han ret!!!

Jeg ER forvirret. Og jeg er forundret. Og jeg er smigret.

Forvirret over alle de mænd der er i mit liv.
Forundret over alle de mænd der er i mit liv.
Og smigret over alle de mænd der er i mit liv.

Forvirret fordi jeg ikke helt kan finde ud af hvad de vil, hvem der vil hvad og hvorfor. Forundret over at de allesammen skal dukke op på en gang. Smigret.. ja det siger vel sig selv? Jeg er yderst smigret over at de overhovedet gider. Uanset om det så gælder et blik, et smil, et kys, en besked, en date, eller ligefrem et forhold.. seksuelt eller ej.

Men det er liiiidt meget. Så jeg har sagt stop. Jeg har fortalt Velduftende Sexgud at jeg ikke kan besøge ham, og jeg har besluttet mig for at tage det hele, én mand af gangen. Og lige nu, så hedder manden 21-Årig, og så må vi se hvor det fører hen..

søndag den 4. juli 2010

en nat med tjeneren...

Ja nu tænker du på sex.. Hvem har hun NU knaldet.. men nej nej:-)

Jeg tog jo som sagt turen hjem til Kinky igår. Vi skulle ud og spise, bare hygge os, og tage på en lille bitte bytur. Vi starter med at gå ud og spise på det her skønne lille italienske sted. Restauranten er proppet både ndenfor og udenfor, men vi er de eneste kunder som ikke er enten familier, eller midaldrende, og får derfor en frygtelig masse opmærksomhed fra tjeneren. Allerede da vi sætter os ned, hvor den kvindelige tjener går direkte forbi os, hvorimod han skynder sig hen med menukortene. Han er underholdende, han er på og han giver os den bedste betjening jeg har fået sådan cirka nogensinde.

Han slutter af med at komme med både chokolade og slikkepinde til os sammen med regningen. Og ja han scorede gode drikkepenge. Fordi jeg ELSKER slikkepinde! Efter vi er færdige med at spise sætter vi os over på den anden side af torvet, hvor der er en cafe/bar/spillested. Og her sidder vi bare og nyder solen, jeg får en øl, Kinky får en drink, vi snakker, og kigger på mennesker.

Tjeneren får fri fra arbejde, og sætter sig sammen med nogle venner ved et bord tæt på vores. Da hans venner går hjem, kommer han over og siger hej, det ender med at han sætter sig ned, og vi snakker. Vi snakker om alt muligt forskelligt. Om sex, om tatoveringer, om at miste en forælder, om fodbold... you name it. Vi bliver joinet af to af vore veninder, og da Cafeen lukker fortsætter vi i byen, Tjeneren går med.

Klokken nærmer sig 4, og Kinky er lidt kærestesyg, så hun vil hjem, jeg er totalt frisk, og vil derfor gå en tur. De andre to piger vil danse. Jeg spørger Tjeneren om han vil med, og pointerer at det ikke er et tilbud. Han går med, og vi blir enige om at det er en god ide at gå rundt om dammen.

Nu har jeg en svaghed for udfordringer. Jeg har MEGET svært ved at sige nej, hvis det er noget jeg synes lyder bare den mindste smule fristende. Så da vi går tur rundt om dammen, og Tjeneren siger at jeg ikke tør hoppe i vandet.. Så gør jeg det. Han følger efter, og lige pludselig står vi der pladdervåde i vandet, flade af grin, plasker vand efter hinanden, klokken halv fem om morgenen. Og så kysser vi.. og det var faktisk ret så dejligt.

Han fortæller mig bagefter at han har en aftale med resten af personalet om at når der kommer lækre kvindelige kunder, så er det altid ham der betjener dem.. Tak for komplimenten.. og super smart scoretrick! Men mere scoret blev der ikke, fordi jeg har jo stadig en 21-Årig siddende i baghovedet.

Men ham her Tjeneren, han har i den grad styr på scoreteknikkerne.. Og jeg havde en virkelig sjov nat sammen med ham.

fredag den 2. juli 2010

16 dage...

Ja så blev ungerne hentet af Eksmanden idag. De skal på ferie sammen med deres far, og skal derfor for første gang nogensinde være væk fra mig i mere end 5 dage.. det er hele 16 dage det drejer sig om!! I panisk angst over at skulle gå rundt i et meget tomt hjem, med et meget tomt hjerte, har jeg i den grad overbooket min kalender. Det indebærer bl.a. to ture til København, en til Odense, en til Sønderborg og tre til Haderslev. Alle sammen er med efterfølgende overnatning. (og nej det er ikke sex det hele) Derudover skal jeg i biografen 3 gange, have besøg her i mit hjem to gange, og også liiige nå at trække vejret ind i mellem. Men jeg tror allerede nu at jeg kan garantere indholdsrige indlæg for de næste par uger... Vi starter i morgen med et besøg hos Kinky, med efterfølgende bytur, og ja byen skal væltes!!

Og så håber jeg at jeg bliver distraheret og derfor holder op med at tænke på Sønnen der næsten grædende klamrede sig fast til mig, og fortalte mig at han vil savne mig, og at han elsker mig helt op til månen.. Fordi ellers overlever jeg aldrig de her 16 dage..

torsdag den 1. juli 2010

en fesen mor

nogle gange så giver jeg fortabt. Og må indrømme. at jeg er en fesen mor.

som f.eks. sådan en torsdag morgen, hvor jeg var vågen halvdelen af natten fordi jeg snakkede i telefon med 25-årig Københavnsk Lækkerbisken, som virkelig havde brug for at snakke, og Eksmanden så synes han skal aflevere ungerne kl 6.02 om morgenen. KLOKKEN FÅRKING 6 OM MORGENEN!! der må jeg altså indrømme at jeg som den dårlige mor jeg er, tyr til verdens dårligste babysitter: TV'et. så ungerne blev plantet foran fjernsynet, tegnefilmen blev startet, og jeg lavede nærmest i søvne noget havregrynshalløj til dem. Så jeg bagefter.. kunne kravle under dynen igen. Jeg ved det godt. Jeg er en fesen mor.

Og jeg hader de der overskudsagtige mødre der spammer Facebook med statusopdateringer a la "i dag havde jeg Rakel med til børnesvømning, og bagefter skulle hun ned på musikskolen. Så gik vi hjem og bagte speltboller og skar grøntsager og spiste det i haven imens vi sad og nød solen og ventede på at hendes far blev færdig med gudstjenesten (ja han er så åbenbart præst)" jamen FOR HELVEDE ALTSÅ.

og selvfølgelig har vi allesammen både de gode og de dårlige dage. Jeg gider bare ikke høre om andres perfekt planlagte dage når mine egne er kaos. Jeg er nemlig ikke kun en fesen mor.. jeg er også et småligt menneske.