Everything by Lifehouse

bange for kærligheden?

Nogengange er kærlighed svært.
Der kan være mange grunde. For mig... er det mest fordi jeg har svært ved at give slip.
Jeg har svært ved at tro på at han VIRKELIG mener det. At han ikke en dag vågner op og tænker "hva fanden er det jeg laver her?" At han virkelig mener det når han siger at der ikke er andre end mig for ham.
Det burde jo ha hjulpet at jeg efterhånden kender ham ret godt. At han så absolut og på ingen måde lægger skjul på hvor vild han er med mig. At han elsker mig. Men det gør det bare ikke. Jeg er blottet og sårbar og tør ikke helt tro på det. Jeg er bange, jeg er skræmt, jeg er forsigtig. Han læser mig bedre end noget menneske jeg nogensinde har kendt. Og det skræmmer mig. Jeg er bange for at miste ham. På samme måde som han siger han er bange for at miste mig. Og jeg er forsigtig fordi jeg ved hvor sårbar jeg er. Jeg kan ikke, vil ikke såres igen. Og alligevel, på trods af alt det, så er jeg jo hovedkulds forelsket i ham. Og tror på ham når han siger at han har det på samme måde med mig. At ham og mig... det er ikke en leg. At han vil mig. Hele mig. Men det er så svært at forstå. Fordi jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, ved ikke hvad jeg skal tænke eller tro.
Så jeg kaster mig bare ud i det. Gør, tænker og siger det der føles rigtigt. Er 100% mig, og forundres dag efter dag over at han blir mere og mere vild med mig. At han gang på gang beviser at han er der. At han er min. At det er MIG han vil ha.

Og han har mig.

et kys....

et kys kan være så mange ting..

Det kan være en hilsen, et håb, et udtryk for kærlighed. Det kan være tryghed og liderlighed. Det kan give sommerfugle i maven og tænde en ild. Det kan få en til at kvæles og give ubehag. Det hele kommer an på hvem man kysser...

Når jeg kysser, så foretrækker jeg "meget læbe, og meget lidt tunge" måden... Men sådan er vi jo så forskellige. Der er mennesker der stikker tungerne helt ned i halsen på hinanden og elsker det. Der er dem der slet ik kan lide at kysse! Jeg har prøvet alle slags. Jeg fik mit første kys som 11 årig... og derefter har der været mange kys. Både de fantastiske, de skrækkelige, de meningsløse og de altafgørende.
Der er den slags kys som jeg giver mine børn, og den slags kys jeg giver til den mand jeg elsker. De er lige så forskellige i både mening og udtryk som noget kan være. Der er tantekys som man giver til sine venner og sin familie. Der er venindekys. Der er små kys, store kys. Kys med små læber, store læber, og mellem læber. Jeg tror på at den måde man kysser på siger noget om det menneske man er...

og ja.. det var så bare lige aftenens strøtanker :D

mor til et SKOLEBARN!?

panik panik panik panik panik panik panik!!!

Min datter bliver 6 år her til februar. Det betyder...... at hun starter i skole til sommer!! Min lille bitte pige, som ikke fyldte meget mere end sin fars hænder da hun blev født, er pludselig blevet så stor at hendes verden handler om venner, bogstaver og tal. Hun arrangerer allerede fester (med pebernødder og popcorn) for udvalgte veninder, og kan skrive MANGE ord. Hun kan lægge sammen og trække fra. Hun er sindssygt selvstændig og har altid været det MEN hun er stadig min lille prinsesse smørhår...

Og så har jeg en stærk formodning om at jeg bare slet ik kan finde ud af at håndtere den situation der hedder at være forælder i folkeskolen! Jeg bliver med garanti den mest ulidelige af alle forældrene i hendes klasse... ikke mindst fordi hun skal gå på en skole som jeg har arbejdet på.. så jeg kender lærerne, eleverne, skolen, deres forudsætninger og den måde alting foregår på. og jeg er ikke udpræget begejstret! Det er selvfølgelig den HELT forkerte måde at starte ud på.. især fordi Datteren glæder sig vanvittigt til at komme i skole, og sikkert får en fremragende skolestart!

Og ja panikken er et resultat af at jeg, sammen med Eksmanden, i morgen skal til møde i børnehaven og snakke med Datterens primærpædagog om skolestart.. er jeg en dårlig mor fordi jeg inderst inde har et lille bitte håb om at hun siger at Datteren ville have bedst af et år mere i børnehaven?

farvel singleliv!!

Jeg har fået en kæreste.....

altså

det kommer jo nok ikke ligefrem bag på dig, men nu er det også helt officielt! Sådan med "vil du være min kæreste", Facebookforhold og det hele.. jo jo. OG JEG ER SÅ GLAD!!

Han gør mig jo fuldstændig teenage rundforvirret lykkelig. Og ja det er kvalmende at se og høre på, jeg ved det godt. Og undskylder hermed til ALLE dem vi kender.. men det er så svært at lade være!

Så hermed et STORT farvel til singleliv og sjove scoringsanekdoter, og velkommen til ALLE de pudsige oplevelser der hører med til et parforhold.. jeg glæder mig til at dele dem med dig!!

Og altså... YAY MED YAY PÅ!

han mener det sgu!

CM: jeg kunne faktisk godt tænke mig

LMP: hvad kunne du godt tænke dig?

CM: at bo sammen med dig

LMP: kunne du? Men der er jo bare så meget mere i det end bare dig og mig.

CM: det ved jeg godt

LMP: det indebærer en hel masse! Ansvar, planlægning, at betale kedelige regninger, rydde op, gøre rent.. alle de ting

CM: jamen at gøre alle de ting med dig

LMP: der kommer altså til at gå noget tid skat

CM: Det ved jeg godt. Men det vil jeg virkelig gerne

LMP: wow.. det er godtnok..

CM: Selvfølgelig vil jeg gerne dele mit liv med den jeg elsker

LMP: .......... MASSIVE PANIC ATTACK!!!!!!

(og ja det med rødt foregik kun i mit hoved :D)

når mennesker overrasker...

af og til.. så overrasker mennesker mig. Oftest er det på negativ vis. Det er svært at blive skuffet, skræmt ja endda decideret bange når man gang på gang oplever mennesker begå grusomme handlinger. Men det er slet ik det, det her skal handle om... Nej det skal handle om når mennesker overrasker mig positivt!

Det skal handle om den ældre mand som helt af sig selv tog min MEGET tunge taske og bar den op i bussen, og satte den på plads for mig.

Det skal handle om Fodboldvennen der ringede og spurgte hvad jeg ville gøre med børnene overfor CM, det havde han åbenbart tænkt over..

Det skal handle om min meget specielle klassekammerat som pludselig viser helt nye og meget positive sider af sig selv

Det skal handle om mine ekssvigerforældre som har vist sig i den grad at være der i nødssituationer

Det skal handle om Kinky's kæreste, som overrasker mig positivt hver gang.. fordi han får det allerbedste frem i hende

Det skal handle om Sveskens nye kæreste, som har bevist for mig, at der findes mænd der gør det helt rigtige, på den helt rigtige måde.

Det skal handle om alle de mennesker som hver dag uanende gør en forskel.

FORDI det er det vi skal huske på! Det er det vi glemmer.

who are we mistaken?

og så kom man da i praktik.... igen.....

Fænomenet praktik er utroligt godt sådan rent teoretisk. Især når der er tale om Observationspraktik, som i teorien skal gøre os kommende lærere opmærksomme på de forskellige virkemidler læreren kan benytte i et klasselokale. Det er også meningen at vi skal identificere forskellige klasse"systemer" og lærer-elev relationer. Der var en ting mere.... men det har jeg glemt... FORDI! det er DØDSSYGT!!! Det er simpelthen dødssygt at sidde stille på en stol og "observere" en klasse. Måske er det kun mig, fordi jeg i forvejen har lærererfaring. Måske jeg forventer for meget. Måske gør jeg bare ikke det der kræves for at man skal lære af det. Måske. Jeg har ingen anelse... jeg ved bare at det er MEGET lidt jeg får ud af det!! Så jeg glæder mig helt vildt, til den første uges praktik her er overstået, og vi efter jul overtager klassen, og skal undervise dem "rigtigt". "Rigtigt" fordi det stadig ikke er nær den virkelighed vi kommer til at stå med som færdiguddannede. Vi er i praktik på en skole, som er den slags skole alle andre stræber efter. Hvor miljøet er HELT nyt og fuldstændig tidssvarende. Hvor skema og lærere går på kryds og tværs. Hvor læring er i højsædet, og alt støtter op omkring det. Det er noget nær de perfekte rammer for læring. Og jeg har undervist på en "almindelig" folkeskole. En af de der landsbyskoler hvor man står med gamle bøger og uden midler og stadig skal leve op til de "nye krav om læring" så jeg ved godt at virkeligheden ligger meget langt fra de priviligerede former vi oplever i praktikken. Derudover er der jo det faktum at vi i praktikken er afsted i en gruppe ( PÅ 4!!!) så vi står ALDRIG alene med klassen...

men på trods af alt det her.. så glæder jeg mig til at komme rigtigt igang! Fordi jeg har tænkt mig at nyde at være omgivet af luksusomgivelser, og vil bare prøve at udnytte muligheden. Den kommer jo formentlig ikke igen...

tre små ord.....

jeg elsker dig er STORE ord i min verden. Det er ord der ikke bliver sagt medmindre man virkelig mener det. Det er ord jeg sjældent bruger, men når jeg gør... så mener jeg det! Jeg har kun fortalt en mand at jeg elskede ham, og det er Eks'en. Tidligere kærester, flammer, flirts osv har jeg aldrig haft det sådan med. Det er ord med stor betydning.

Okay det var så introen... nu kommer historien!

I fredags var jeg med CM "hjemme". Hjemme i den forstand at vi tog til Esbjerg, hvor han kommer fra, fordi vi skulle til koncert om aftenen. En koncert med hans bedste ven og flere fra hans omgangskreds. Det i sig selv gav mig sommerfugle i maven. MEN det blev jo da i den grad toppet, da det gik op for mig at vi skulle sove hos hans mor. HANS MOR! Okaaaaaay så tager vi det lige helt roligt. LMP sæt dig ned! hovedet mellem knæene og træk vejret dybt og langsomt. Det kan du godt klare. Hun er sikkert sød. Et eller andet har hun jo gjort rigtigt ik? 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10. OKAY det kan jeg godt klare..... altså det kan jeg godt!
Og selvfølgelig kunne jeg det. Hun var selvfølgelig fuldstændig fantastisk, åben, sød, imødekommende og alt det man kan håbe på. Det samme var hans venner, som virkede oprigtigt glade på hans vegne, selvom det med alderen da gav en rigtig sjov episode med den yngste tilstedeværende (han var 18) som erklærede at det var godt gået af CM "de fleste tænker MILF og gør ik noget ved det... men det gjorde du så" :D

Nå men vi kom også afsted til koncerten, hørte Kellermensch som var intet mindre end fænomenale, og der er så pause indtil The Floor Is Made Of Lava skulle på. I pausen går vi udenfor og det ØSER virkelig ned, så vi render ind under sådan et halvtag og CM siger noget i stil med "jeg mente altså det jeg sagde til ham" og jeg aner ik rigtig hvad han snakker om, så siger han at han ikke ved hvordan han skal sige det, der blir stille lidt, regnen hamrer ned ovre vore hoveder, og så læner han sig over og hvisker i mit øre.......... "jeg elsker dig"

ham den fantastiske lærer...

kender i ik ham? (eller hende)

Ham der ALTID kan sætte gang i selv den mest mandagsfesne klasse? Ham der med sin entusiasme for emnet bare smitter af på alle der sidder i klassen? Ham der inspirerer, agiterer, udvider vore horisonter. Ham der gør at jeg overhovedet sidder på et seminarie med et håb om bare at blive halvt så god en lærer....

Sådan en lærer har jeg haft fornøjelsen af at opleve flere gange... I folkeskolen var det min fransklærer som var en Dame, og ja det er med stort D. På HF var det min geografilærer, som var intet mindre end fantastisk engageret og nu på seminariet er det ham der underviser i Medborgerskab. Medborgerskab er et utaknemmeligt fag at undervise i. Det er meget begrænset i forhold til undervisningstid, emne, pensum osv. MEN på trods af at hans timer ALTID ligger klokken øv hvor alle er trætte, så formår han bare at sætte gang i os.. ja det sker endda at man rent faktisk gør sig umage og forbereder sig. Det er hans timer som er dem man bare ikke vil misse. Sikken fornøjelse det er at blive mindet om gang på gang, hvorfor det er jeg har valgt at blive lærer, hvad det er jeg håber på at kunne give videre til mine elever, og især, hvad det er jeg kan stræbe efter!

FANTASTISK!!