Det gik op for mig den anden dag, at jeg ikke havde informeret Bedsteveninden om Den 21-Årige. Hun bor langt væk in the city of København, og har travlt med at arrangere et længere ophold i udlandet. Jeg skyndte mig at udbedre fejlen, og fik svupti skrevet en besked om at jeg havde været på date, med ham der one-night-standet. Vi skrev lidt frem og tilbage, og spørgsmålene blev mere og mere forurettede. I stil med: "jamen er i sådan kæresteagtige?" "nah jeg ved ik rigtig. Vi kyssede meget og holdt i hånd og havde også sex. Men jeg kender ham jo ik så godt endnu. Han kyssede mig faktisk da han hentede mig på arbejdet. Foran alle de andre. Det var ret sødt" stilhed... "Hvor er det lige min venindestatus er henne her?" FÅRK. Jeg vidste jo godt at hun ville blive ked af at jeg ikke har inddraget hende. Men hun virkede bare SÅ negativ omkring ham da jeg fortalte om ham. Så jeg havde ik lyst til at fortælle hende det. Hun mener jeg har fortjent bedre. Fortjent bedre.... Hvordan fortæller man så, at man faktisk har tænkt sig at se ham igen? Det der er "galt" med ham, set med hendes øjne, er at han er for ung, og at jeg mødte ham på en bytur. Jamen.
Nå men ihvertfald ledte det til følgende besked: "Jeg savner bare den gamle Little Miss Phoenix..."
Og det gør jeg virkelig ikke.
Fordi hun var trist. Hun var så trist og så ked af det at hun kunne gå i flere dage uden at spise. Hun var ulykkelig. Hun sørgede. Hun gav og gav, helt uden at modtage. Men hun var rigtig god til at lade som om. Og sådan er jeg ikke mere. Nu ER jeg glad. Og af og til trist. Jeg føler. Jeg lader mig selv falde, og jeg griber mig selv igen. Men jeg lever.
Hvordan kan hun savne den gamle mig???
Jeg er: kvinde, fra 1982, mor til to, afsat til CM, Star Wars fan, en af de piger der står på dansegulvet hele natten, Projekt-X tegneserie samler, ved at lære at spille pool, indehaver af en yderst dysfunktionel familie, studerende, rødhåret, vild med mennesker som har en indre nørd, en af dem der retter andre menneskers udtale og stavning, tatoveret, alt for glad for mad, ishockey og fodboldinteresseret, bog og filmnørd, og ja bare en ener i mængden.
onsdag den 14. juli 2010
hun savner mig...
Etiketter:
bekymringer,
fortid,
samtaler,
stof til eftertanke,
sårbar,
venskab
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Nok fordi du var god til at lade som om? Det vigtige, som jeg læser det, er at du ikke savner den gamle dig.
SvarSlet(Forstår jeg det iøvrigt ret, at "den gamle dig" var mens du stadig var i forhold? I så fald finder jeg det ret genkendeligt.)
Ja hun mener den jeg var imens jeg stadig var sammen med Eksmanden.
SvarSletOg det sjove/sørgelige i det hele er, at hun faktisk var den eneste jeg ikke lod som om overfor..
Little miss... Din veninde skal nok bare vænne sig til den nye situation og den nye dig.
SvarSletMen hold fast i den nye dig - det er jo dig der skal leve med dig.
Jeg har for øvrigt tildelt dig en blogaward. Du kan smutte forbi mig og se den :-)
Arh... Pokkers. Kender godt det der med gamle venner og nye kærester. Fra alle sider af. Både som den nye kæreste, eller den gamle ven, men også som den der har fået ny kæreste der skal fungere med vennerne. Helt så seriøst lyder den 21-årige jo ikke på din blog endnu, så rimeligt nok at du har holdt det lidt for dig selv.
SvarSletHun mener han er for ung? Du kalder ham jo selv den 21-årige på din blog, så mon ikke du godt forstår hvad hun mener? Lidt af det må du selv have tænkt inden du valgte det alias, fremfor Husaren, Brandmanden, Flaskedrengen eller hvad der nu beskriver ham bedre end hans alder?
Nu har du set at han rummer andet end for få fødselsdage, og har lyst til at finde ud af mere. Spændende. De sider der åbenbart gør ham helt fantastisk kender din veninde jo ikke. Crazy idea: Hvis han er et godt knald skulle hun måske have tilbuddet så hun bedre forstod dig? Heheh!
Bare spørg i blogland, så får du hjælp til løsninger!
@lmp
SvarSletNu skal jeg nok passe på hvad jeg siger, men det lyder ærlig talt som en veninde jeg ville overveje mit forhold til - tænker på noget med emotionelle vampyrer og den slags, men det er nok overdrevet.
Dont let other people feel your feelings :) Det skal nok gå.
SvarSletJeg savner ikke den triste pige. Jeg savner bare min bedste veninde. Vi plejede at dele alt og pludselig var det slut... Jeg savner ikke den kvinde der var sammen med eksmanden, men Min veninde.
SvarSletYou know i love you...
Og jeg dig:)
SvarSletMen det her indlæg er skrevet lige i den følelse jeg havde..
Heldigvis ved vi begge bedre nu!