Ja nu tænker du på sex.. Hvem har hun NU knaldet.. men nej nej:-)
Jeg tog jo som sagt turen hjem til Kinky igår. Vi skulle ud og spise, bare hygge os, og tage på en lille bitte bytur. Vi starter med at gå ud og spise på det her skønne lille italienske sted. Restauranten er proppet både ndenfor og udenfor, men vi er de eneste kunder som ikke er enten familier, eller midaldrende, og får derfor en frygtelig masse opmærksomhed fra tjeneren. Allerede da vi sætter os ned, hvor den kvindelige tjener går direkte forbi os, hvorimod han skynder sig hen med menukortene. Han er underholdende, han er på og han giver os den bedste betjening jeg har fået sådan cirka nogensinde.
Han slutter af med at komme med både chokolade og slikkepinde til os sammen med regningen. Og ja han scorede gode drikkepenge. Fordi jeg ELSKER slikkepinde! Efter vi er færdige med at spise sætter vi os over på den anden side af torvet, hvor der er en cafe/bar/spillested. Og her sidder vi bare og nyder solen, jeg får en øl, Kinky får en drink, vi snakker, og kigger på mennesker.
Tjeneren får fri fra arbejde, og sætter sig sammen med nogle venner ved et bord tæt på vores. Da hans venner går hjem, kommer han over og siger hej, det ender med at han sætter sig ned, og vi snakker. Vi snakker om alt muligt forskelligt. Om sex, om tatoveringer, om at miste en forælder, om fodbold... you name it. Vi bliver joinet af to af vore veninder, og da Cafeen lukker fortsætter vi i byen, Tjeneren går med.
Klokken nærmer sig 4, og Kinky er lidt kærestesyg, så hun vil hjem, jeg er totalt frisk, og vil derfor gå en tur. De andre to piger vil danse. Jeg spørger Tjeneren om han vil med, og pointerer at det ikke er et tilbud. Han går med, og vi blir enige om at det er en god ide at gå rundt om dammen.
Nu har jeg en svaghed for udfordringer. Jeg har MEGET svært ved at sige nej, hvis det er noget jeg synes lyder bare den mindste smule fristende. Så da vi går tur rundt om dammen, og Tjeneren siger at jeg ikke tør hoppe i vandet.. Så gør jeg det. Han følger efter, og lige pludselig står vi der pladdervåde i vandet, flade af grin, plasker vand efter hinanden, klokken halv fem om morgenen. Og så kysser vi.. og det var faktisk ret så dejligt.
Han fortæller mig bagefter at han har en aftale med resten af personalet om at når der kommer lækre kvindelige kunder, så er det altid ham der betjener dem.. Tak for komplimenten.. og super smart scoretrick! Men mere scoret blev der ikke, fordi jeg har jo stadig en 21-Årig siddende i baghovedet.
Men ham her Tjeneren, han har i den grad styr på scoreteknikkerne.. Og jeg havde en virkelig sjov nat sammen med ham.
Jeg er: kvinde, fra 1982, mor til to, afsat til CM, Star Wars fan, en af de piger der står på dansegulvet hele natten, Projekt-X tegneserie samler, ved at lære at spille pool, indehaver af en yderst dysfunktionel familie, studerende, rødhåret, vild med mennesker som har en indre nørd, en af dem der retter andre menneskers udtale og stavning, tatoveret, alt for glad for mad, ishockey og fodboldinteresseret, bog og filmnørd, og ja bare en ener i mængden.
søndag den 4. juli 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Gåt gået
SvarSletForvirringen er total. :)
SvarSletja.. forvirringen ER total:)
SvarSlet