Det der jul der.... det har været en mærkelig størrelse i år.
Selvfølgelig har det været underligt fordi det er den første jul siden skilsmissen, men der har også været mange andre ting, uventede oplevelser, både positive og negative.
Min jul startede d. 23... Jeg var forberedt på at det ville være mærkeligt. Og havde egentlig overhovedet ikke kunnet finde forventningens glæde frem. Men det var med ungerne, og det var en fantastisk dag. Aldrig har jeg brugt SÅ få penge på julegaver, og aldrig er de blevet modtaget med så stor glæde. Fantastisk at dem jeg holder af forstår betydningen af en gave, og ikke bare er overfladiske og materialistiske. ISÆR børnene. Da Sønnen fik sin gave fra mig.. som var en Transformer mere til samlingen, stoppede han simpelthen med at hente flere gaver, og ville hellere lege med den. Det var en fantastisk følelse. Vi fik lækker mad, homemade by yours truly, og havde det tætteste familie på besøg. Det var uden tvivl en succes uden lige.
Dagen efter var det så d. 24. Og det var nok lige en mærkelig følelse! Fordi jeg hyggede jo bare med ungerne indtil klokken blev 12, og deres far kom og hentede dem. De blev sendt afsted og jeg pakkede alle de gaver jeg skulle have med, og drog med bussen til Kolding. Fra Kolding skulle jeg videre med toget sydpå, for at holde jul hos Romantikeren og hele hendes familie, I Kolding havde jeg fornøjelsen af at opleve mennesker både fra deres bedste og deres VÆRSTE side! Ser du... der var både aflyste toge, og massive forsinkelser! Jeg ventede f.eks 2 1/2 time på at komme med mit tog. Det første var aflyst, det næste forsinket. Og så ser man virkelig folk fra sider man normalt ikke gør. Der var både de utilfredse, ophidsede og ubehagelige. Men så var der også de andre. Alle dem der klumpede sammen og kom nærmere hinanden. Mennesker der på kryds og tværs snakkede om hvor de skulle hen, hvem de var, hvordan og hvem de skulle holde jul med. Det var det gamle ægtepar der havde flæskestegen med i et indkøbsnet. Den var allerede tilberedt, så hvis det gik helt galt med ventetiden foreslog kvinden at vi bare ku gå igang med at gnave i den! Der var havnearbejderen fra Esbjerg, som var enlig far, og skulle hjem til sin ekskone og børnene og holde jul efter en lang arbejdsdag. Der var pigen fra København, med det alt for upraktiske tøj, som bare gerne ville hjem til sin familie, og som bare frøs og frøs. Der var hele den rødhårede familie, som var pakket ind i overtrækstøj og bare tog det hele med et smil. Og midt i det hele stod jeg. Og blev lidt glad indeni over at der også findes den slags mennesker.
Endelig inde i toget.. var der konduktøren som slet ikke ville se billetter, fordi som hun sagde: "jeg er bare glad for at vi har fået jer ind i varmen!"
Jeg kom til Rødekro og blev hentet af Romantikerens far, og derefter fulgte en rigtig hyggelig aften i selskab med hele deres familie. En skøn familie var det. Og en skøn aften var det også. Og tænk engang.. det var endda også nogle rigtig gode gaver! Selvfølgelig var det underligt og føltes en smule forkert, men i det store hele var det en positiv oplevelse.
Det har været nogle oplevelsesrige dage.. men også nogle dage der har fået mig til at være taknemmelig over nogle ting som jeg måske ikke altid får værdsat.
Jeg er: kvinde, fra 1982, mor til to, afsat til CM, Star Wars fan, en af de piger der står på dansegulvet hele natten, Projekt-X tegneserie samler, ved at lære at spille pool, indehaver af en yderst dysfunktionel familie, studerende, rødhåret, vild med mennesker som har en indre nørd, en af dem der retter andre menneskers udtale og stavning, tatoveret, alt for glad for mad, ishockey og fodboldinteresseret, bog og filmnørd, og ja bare en ener i mængden.
onsdag den 29. december 2010
så blev julen overstået....
Etiketter:
100% mor,
Datteren,
det der jul som allesammen snakker om,
glæde,
kikset,
mig mig mig,
mor,
samtaler,
stof til eftertanke,
Sønnen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jamen, glædelig jul. Eller bagjul er vi vel ude i?
SvarSlet(Du spurgte vel den rødhårede familie, hvad Weasley'erne lavede i Sønderjylland?)
Godt nytår! :)
SvarSlet