jeg er vild med jul.
Ikke på den der "vi hænger nisser op allevegne og lader som om at vi alle er glade"måde, men på den der... hvor er det skønt at købe gaver til dem man elsker, hvor er det skønt at have en lejlighed til at samle familien, hvor er det skønt at der er lys i træerne, og man kan stå på skøjter i slotsgården, hvor er det skønt.
Vi har ikke så mange juletraditioner i min familie.. men der er en der virkelig betyder noget. Hvert år til jul skal vi besøge min fars grav, og derefter til Tønder til julehygge. Det der med at besøge min fars grav er noget jeg stort set kun gør til jul. For det første fordi der er lidt langt, og for det andet fordi gravstedet ikke som sådan har betydning for mig. Men det er fantastisk at komme derned med børnene og snakke om morfar og om alle de ting det indebærer. Bagefter fortsætter vi til Tønder. Jeg er vokset op i Tønder, og derfor har den juletradition rødder i mig. Der bliver stillet julehytter op, som nærmest fylder hele den der lillebitte by, og så er alle butikkerne nærmest døgnåbent.. det er et juleparadis for (især tyske) turister:D Jeg glæder mig allerede... Vi tager derned på lørdag, og for første gang skal min mor med. Det bliver dejligt.
Jeg kan godt forstå alle de mennesker, der har svært ved julen. Har svært ved den opreklamerede, overfladiske forestilling om julen, som vi bliver påduttet.. af medierne, hinanden og os selv. Af den facade, nogle familier påfører sig, i håbet om at alle skal være lykkelige "fordi det er jul". Men jeg synes måske det er værd at huske, at blive mindet om, at julen er mere end det. Det er faktisk også en lejlighed til at glædes.. over både store og små ting, ting som man måske ikke har tid til at sætte pris på i hverdagen. Og derfor er jeg vild med jul.
Jeg er: kvinde, fra 1982, mor til to, afsat til CM, Star Wars fan, en af de piger der står på dansegulvet hele natten, Projekt-X tegneserie samler, ved at lære at spille pool, indehaver af en yderst dysfunktionel familie, studerende, rødhåret, vild med mennesker som har en indre nørd, en af dem der retter andre menneskers udtale og stavning, tatoveret, alt for glad for mad, ishockey og fodboldinteresseret, bog og filmnørd, og ja bare en ener i mængden.
torsdag den 2. december 2010
det der med jul...
Etiketter:
det der jul som allesammen snakker om,
fortid,
glæde,
min far,
strøtanker
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
glad for at det betyder noget for nogen, for mig har det ligesom tabt sin mening.
SvarSlettror faktisk det i bund og grund er på grund af børnene... når man ser den rendyrkede glæde de finder i de der små ritualer, så er det svært ikke at blive smittet :)
SvarSletEr det fordi dine forældre ikke er der længere?