okay.. når man finder sig selv siddende, kl 3 om natten, foran computeren, med tårerne trillende ned af kinderne, så ved man bare, at der er noget der har ændret sig.
For det første på grund af tårerne
For det andet på grund af tidspunktet
For det tredje på grund af computeren
Jeg har ikke let til tårer. Jeg er ikke typen der græder over hver eneste romantiske film, babyreklame eller lignende. Jeg brugte de sidste år at mit ægteskab på, at lære at spærre mine følelser inde, så jeg ikke blev såret mere end højst nødvendigt. Og hele det sidste år jeg var gift, græd jeg slet ik. Ikke en eneste gang.
Jeg er heller ikke natteravn. Jeg går normalt i seng ved 23 tiden. Jeg har brug for søvn.. og meget af det!
Og jeg har da aldrig siddet vågen klokken 3 om natten foran computeren. Ja ja jeg er flittig bruger af dens mange muligheder, og jeg bruger den i høj grad også til at kommunikere med. Men aldrig så sent om natten.
Og hvad har så ændret sig? Du ved det jo godt... CM
Igår havde han "ringet" til mig på Msn. Det har den pudsige funktion at jeg så kan se ham (fordi han har webcam) og han kan høre mig (fordi jeg har en mikrofon) Det var meget underligt i starten, men man vænner sig til det. Vi snakkede som vi altid gør. Grinte og snakkede alvorligt. Om alt og intet. Han fortalte hvor meget han savnede mig og sendte mig et stykke musik... det var det her:
så fik jeg gåsehud. Og kunne se han blev rørt. Da den var færdig sendte han den her..
han kunne selvfølgelig høre den samtidig med at jeg gjorde. Og jeg kunne se tårerne trille ned over hans kinder, og mærke hvordan de gjorde det samme på mig...
De der sange, det der kærlighed, det giver bare mening på en anden mening nu. Og på en måde hvor det rører noget indeni som ikke er blevet rørt før.
Så jeg giver op, kaster tørklædet i ringen og indrømmer at jeg har ændret mig. Han har ændret mig.. jeg er blevet en af dem der kan græde over sange, over savn, over kærlighed.
Og jeg aner ik hvad jeg skal synes om det
Ingen kommentarer:
Send en kommentar