som de fleste andre danske mennesker skulle jeg selvfølgelig også fejre nytårsaften igår. Det skulle foregå sammen med CM (selvfølgelig) hjemme hos en af hans allermestbedsteste venner.
Vi kommer efter laaaang transporttid til Odense hvor vennen bor, og det er skam ganske glimragende. Vennen og hans kæreste er lige flyttet sammen for en måned siden, og hun er ung. MEGET ung. Faktisk så ung at hun fyldte 19 i forgårs. Derudover er hun ikke ligefrem den skarpeste kniv i skuffen, hvilket CM allerede havde advaret mig om. Han ved godt at det der med dumme mennesker, ik lige er noget, jeg er så god til. Og ja jeg ved godt det er et enormt ucharmerende karaktertræk, men sådan er det nu engang. Ihvertfald får jeg mødt tøsen, og hele hendes arsenal af pink Hello Kitty pynt, sutsko og bamser. Og jeg hadede hende ikke. Jeg synes faktisk hun var sød. Som aftenen går, bliver Lillepigen mere og mere såret og trist over Vennens opførsel. De har kun været kærester 7-8 måneder, og burde vel stadig være ret så vilde med hinanden, men jeg fik simpelthen bare en klump i halsen, og frygteligt frygteligt ondt af hende.
Sådan på den beskyttende moderlige måde.
Havde det været en af mine veninder, så var jeg flegnet fuldstændig, og havde slet ik kunnet acceptere det. Men med hende her... der fik jeg bare lyst til at give hende et knus og fortælle hende at det nok skal gå alt sammen. At hun bare er nødt til at snakke med sin kæreste om hvor ked af det hun blir når han bla bla bla. Fordi jeg tror faktisk slet ik han ved det. Jeg tror slet ik han var klar over, at hun bare sad der, og blev mere og mere ked af det. Havde sgu ik lige regnet med at det ville være de moderlige følelser der ville komme på spil den aften!
Som fodnote skal det lige siges at på trods af fremmede mennesker, en vanvittig stiv gæst, en trist Lillepige og en knap så sød Ven, så var MIN nytårsaften fuldendt. På den måde hvor jeg faktisk måske kom til at græde lidt... af glæde... på grund af alle de der følelser der.. MÅ simpelthen snart lære at få lidt kontrol over mig selv ;)
LMP- nu i version 2011!
Jeg er: kvinde, fra 1982, mor til to, afsat til CM, Star Wars fan, en af de piger der står på dansegulvet hele natten, Projekt-X tegneserie samler, ved at lære at spille pool, indehaver af en yderst dysfunktionel familie, studerende, rødhåret, vild med mennesker som har en indre nørd, en af dem der retter andre menneskers udtale og stavning, tatoveret, alt for glad for mad, ishockey og fodboldinteresseret, bog og filmnørd, og ja bare en ener i mængden.
lørdag den 1. januar 2011
hvor kom det nu fra?
Etiketter:
bekymringer,
but why?,
CM,
en eller anden... GØR NOGET,
kvalmende lykkelig,
pensionistproblemer
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Godt Nytår, LMP v. 2011!
SvarSletdet Leo sir, godt nytår igen igen :)
SvarSlet