jeg elsker dig er STORE ord i min verden. Det er ord der ikke bliver sagt medmindre man virkelig mener det. Det er ord jeg sjældent bruger, men når jeg gør... så mener jeg det! Jeg har kun fortalt en mand at jeg elskede ham, og det er Eks'en. Tidligere kærester, flammer, flirts osv har jeg aldrig haft det sådan med. Det er ord med stor betydning.
Okay det var så introen... nu kommer historien!
I fredags var jeg med CM "hjemme". Hjemme i den forstand at vi tog til Esbjerg, hvor han kommer fra, fordi vi skulle til koncert om aftenen. En koncert med hans bedste ven og flere fra hans omgangskreds. Det i sig selv gav mig sommerfugle i maven. MEN det blev jo da i den grad toppet, da det gik op for mig at vi skulle sove hos hans mor. HANS MOR! Okaaaaaay så tager vi det lige helt roligt. LMP sæt dig ned! hovedet mellem knæene og træk vejret dybt og langsomt. Det kan du godt klare. Hun er sikkert sød. Et eller andet har hun jo gjort rigtigt ik? 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10. OKAY det kan jeg godt klare..... altså det kan jeg godt!
Og selvfølgelig kunne jeg det. Hun var selvfølgelig fuldstændig fantastisk, åben, sød, imødekommende og alt det man kan håbe på. Det samme var hans venner, som virkede oprigtigt glade på hans vegne, selvom det med alderen da gav en rigtig sjov episode med den yngste tilstedeværende (han var 18) som erklærede at det var godt gået af CM "de fleste tænker MILF og gør ik noget ved det... men det gjorde du så" :D
Nå men vi kom også afsted til koncerten, hørte Kellermensch som var intet mindre end fænomenale, og der er så pause indtil The Floor Is Made Of Lava skulle på. I pausen går vi udenfor og det ØSER virkelig ned, så vi render ind under sådan et halvtag og CM siger noget i stil med "jeg mente altså det jeg sagde til ham" og jeg aner ik rigtig hvad han snakker om, så siger han at han ikke ved hvordan han skal sige det, der blir stille lidt, regnen hamrer ned ovre vore hoveder, og så læner han sig over og hvisker i mit øre.......... "jeg elsker dig"
Jeg er: kvinde, fra 1982, mor til to, afsat til CM, Star Wars fan, en af de piger der står på dansegulvet hele natten, Projekt-X tegneserie samler, ved at lære at spille pool, indehaver af en yderst dysfunktionel familie, studerende, rødhåret, vild med mennesker som har en indre nørd, en af dem der retter andre menneskers udtale og stavning, tatoveret, alt for glad for mad, ishockey og fodboldinteresseret, bog og filmnørd, og ja bare en ener i mængden.
søndag den 7. november 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
jada!
SvarSletSå nu lukker bloggen snart :)
SvarSletOMG OMG OMG! Hvad sagde du så? Er du glad? Forvirret? Er i sådan rigtige kærester så?Fortæl fortæl fortæl!!
SvarSletfra en ende af...
SvarSletDFO: JA! :_D
Morfar: Nej... men ingen tvivl om at den vil ændre karakter. Jeg kan bare stadig mærke at der er tusind ting jeg gerne vil ha ned "på papir" så selvom det er lykke med lykke på sådan rent parforholdsmæssigt, er der stadig en masse at skrive om!
KlunteTrunte: jajajajajajaja:D eller altså... Jeg sagde "jeg elsker også dig CM" fordi det føltes så rigtigt, fordi jeg overhovedet ikke nåede at tænke, vurdere, vende og dreje det. Og hvor er jeg glad for det! Jeg er glad, forvirret, skræmt, flyvende og det hele på en gang. Skræmt fordi det går ENORMT stærkt i mit hoved, men det føles jo bare så rigtigt.. Og det er ikke annonceret på FB :D men altså.. når man møder familie og venner og bruger STORE ord af den slags.. så er man jo nok kærester, sådan rigtigt;-)